Tag mobilen med i kirke

Fra tid til anden oplever vi et paradigmeskift inden for kirken, og et sådant er godt på vej nu, når det gælder forholdet til elektronisk kommunikation og tilstedeværelsen af skærme til gudstjenester, møder, osv.:

Min mobiltelefon kan godt bruges til at ringe til nogen og modtage opkald.
Det kan den godt, eftersom det ér en telefon, men den funktion er sådan set den mindst vigtige, for i virkeligheden er den så meget mere end det.
Den er min bankforbindelse, når jeg skal hæve eller overføre penge.
Den er min notesblok, når jeg skal skrive vigtige ting ned.
Den er mit leksikon, når jeg skal finde en information.
Den er min dokumentlæser, så jeg ikke behøver printe dagsordener og budgetter ud til møder, men kan se dem på skærmen.
Den er mit kamera, når jeg skal tage billeder.
Den er min billetautomat, hvor jeg køber tog- og busbilletter.
Den er min GPS, når jeg kører bil.
Den er min kalender, som giver besked når jeg skal huske noget.
Den er mit vækkeur, som bipper, når jeg skal stå op om morgenen.

Og så er det den, jeg bruger, når jeg sidder til et møde og vil tjekke en oplysning eller finde informationer om noget vi sidder og taler om.

Mobiltelefonen er gået fra at være en telefon til at være en minicomputer og digital schweizerkniv med direkte adgang til lynhurtigt at søge informationer, skaffe ting, gemme billeder og tekster, osv.
Og sådan bliver den brugt af mange i dag.

Det betyder, at tidligere forskrækkelse over at der fx er mobiltelefoner til stede ved et møde, eller såmænd også til en gudstjeneste i kirken, må revurderes.
At en person til et møde tager sin mobil frem, betyder ikke, at han begynder at spille et spil eller læser beskeder fra vennerne, men kan lige så vel betyde, at han hører noget ved mødet, som han naturligvis straks vil tjekke op på... fordi det er muligt, med moderne mobiltelefoner.
Det er sjældent, nogen behøver sige "det må vi undersøge bagefter/senere", for det kan gøres ved mødet i løbet af få sekunder, med en mobiltelefon som er online.

Og ved gudstjenester - ja, mobiltelefonen er en bibel og salmebog, for til mobilen fås hele Bibelen, og endda på mange hundrede sprog, så man kan nøjes med at tage mobilen med og slå op i Bibelen på den.
Og med den ekstra fordel, at man kan krydsreferere med flere oversættelser, indsætte noter, osv.
Der var engang, hvor menneskene skulle vænne sig til at læse på ler- og stentavler. Så kom der en tid, hvor de skulle vænne sig til at læse på skriftruller. Så kom en tid, hvor de skulle lære at læse i bøger. Og nu skal vi lære og vænne os til at læse på en skærm.

Mobiltelefonen er også en lydoptager. Jeg har haft gudstjenester, hvor jeg tydeligt kunne se, at en fra menigheden tog sin mobiltelefon frem og begyndte at optage min prædiken.

Mobiltelefonen er en lydoptager, en musikafspiller, en bibel, et opslagsværk, en telefonbog, en notesblok, osv.

Jeg oplever ofte, hvis vi sidder hjemme og ser en film på TV - eller overvejer at se en - at vi som noget helt naturligt på mobilen lige tjekker, hvad filmen handler om, og "hvilke andre film er det nu lige vi har set ham der i?"
Mobilen ligger fremme og fungerer som et opslagsværk, der i dette tilfælde fx kan give yderligere lyst til at se den film, TV tilbyder.

Både jeg selv og andre har også brugt mobiltelefonen til, under et møde eller en prædiken, at tjekke et udsagn eller en påstand, som taleren kom med. "Kan det virkelig passe?" - og så på få sekunder se svaret på mobilens skærm.

Tilmed er det nu sådan, at nogle af de bibeludgaver, der kan installeres på en mobiltelefon, har indbygget en GPS, sådan at når man dukker op i en bestemt kirke, så vises der på skærmen gudstjenestens bibeltekster og eventuelle meddelelser og notater til prædikene (bibelappen 'YouVersion'; det kræver at den lokale kirke bruger denne feature).

I mobiltelefonens barndom var det ikke pænt at tage den med til arrangementer, møder eller gudstjenester, fordi den primært blev brugt som spillemaskine, men i dag bruges den til alle de ting, jeg nævnte her ovenfor.
Det betyder, at der er sket et skift i, hvordan mange bruger mobilen, fordi den i dag er et dagligt redskab som bruges naturligt som en del af et samvær.
Og det betyder i den grad også, at de ældre generationer står over for at måtte revurdere, ja, simpelthen ændre deres opfattelse af, om det er forkert eller uforskammet, at en person ved et møde trækker mobiltelefonen frem. Sandsynligheden for, at de sidder og spiller eller læser SMS-beskeder er meget lille, for mobiltelefonen er i dag for mange et naturligt redskab til brug under møder, arrangementer, samtaler, ja, såmænd også gudstjenester.
Mobiltelefonen erstatter tonstunge ordbøger, leksikaer, osv., og giver øjeblikkelig mulighed for svar, som kan højne mødet eller samtalen.

Men at mobiltelefonen hele tiden er online, på internettet, er både dens store mulighed og dens problem.
Der er to vigtige problemer med det:

Dels at de selvsamme programmer på telefonen, som kan bruges til gode ting og som værktøjer, også kan bruge til mindre gode eller forstyrrende ting.

Det andet problem er det behov flere og flere har for hele tiden at være "på". Være online. Tilstedeværelsen af denne moderne schweizerkniv, mobiltelefonen, med dens adgang til internettet, kamera, facebook, twitter, osv., har skabt en ny kultur, hvor livet online er lige så vigtigt som livet offline.
Mange har et behov for hele tiden at følge med og se, om ting man fx har skrevet på Facebook, bliver "liket" eller kommenteret. Er man ikke hele tiden med, så føler man, at man er bagud.

Vi befinder os altså i en ny kommunikationskultur, hvor mobiltelefonen mindst af alt er en telefon og i stedet et værktøj til at søge, skabe og formidle information og dialog.
Mobiltelefoner ved møder, arrangementer, gudstjenester, osv., er ikke noget særsyn.
Og for dem, som er vokset op med mobiltelefonerne virker det helt naturligt at trække den frem under et møde, ikke for at spille eller surfe eller distrahere, men fordi der er øjeblikkelig mulighed for at søge relevante informationer om det emne, der er oppe.

Det samme gælder brugen af mobiltelefoner ved gudstjenester: Adgang til Bibelen, og tilmed på flere sprog og med indbygget noteapparat, er med til at fremme bibellæsningen og højne det personlige udbytte - plus at man kan trykke på Optage-knappen og få hele prædikenen optaget som lydfil.

Udfordringen er, at lige ved siden af knappen med adgang til Bibelen er knappen med adgang til Facebook og SMS, osv. Fristelsen er stor - til at klikke på dem også - og det er umuligt for dem, der sidder omkring en at se, hvad det er, man reelt laver.

Så vi står i en ny kommunikationskultur og et paradigmeskift. Et skift i måden at deltage i møder. Et skift i måden at skaffe informationer.
Dette paradigmeskift har både gode og dårlige sider, som enhver må være opmærksom på.
Det gælder både dem, som har vænnet sig til at bruge mobiltelefonen som schweizerkniv, og dem, som finder at det er utilstedeligt eller ligefrem uforskammet at sidde med en tændt skærm og som er af den holdning, at en tændt skærm betyder ligegyldighed over for det der foregår ved en samtale eller et møde.

Udfordringen fremgår fint af disse kirkeannoncer, hvor folk dels bliver bedt om at slukke deres mobiler og dels bliver spurgt: "Klynger du dig lige så tæt til din Bibel som du gør til din mobiltelefon?" [artiklen fortsætter under billederne]
   

Her er et andet spørgsmål, der er værd at overveje: "Kan det bruges til noget positivt - og fremme gudstjenesten - at folk har mobiltelefonen med?"
Jeg har allerede nævnt det faktum, at hele Bibelen ligger på telefonen, og at kirken kan sende beskeder og dagens bibeltekster og informationer direkte til gudstjenestedeltagerne.
En anden måde at bruge dem positivt på, kender vi i dag fra TV-udsendelser som sendes direkte. Netop i disse dage, hvor der sendes OL fra Rio, nævner studieværterne igen og igen, at det er muligt at sende dem spørgsmål via SMS og Twitter, og så vil spørgsmålene blive taget op direkte under udsendelsen.
Der er direkte quizshows, hvor seerne kan deltage via mobiltelefonerne, og tilmed findes der en TV-serie, "Better Call Saul", hvor man kan aktivere en såkaldt Story Sync, mens man ser serien. Gør man det, popper der spørgsmål og informationer op på skærmen, mens man er i gang med at se et afsnit:
-Hvad synes du om den beslutning, denne person lige har taget?
-Kan du huske, da personen gjorde noget lignende i et tidligere afsnit.
-Vidste du, at...

Forestil dig, hvis man gjorde brug af samme teknik under en gudstjeneste:
-Vis på deltagernes mobilskærme kort eller fotos over en region, hvis du er ved at fortælle en beretning, som foregår forskellige steder på bibelsk tid.
-Stil spørgsmål, som folk med det samme kan svare på.

Kan menigheden rent faktik blive yderligere engageret, og få endnu mere ud af undervisningen, på denne måde? I folkeskolerne er det et faktum, at det øger interaktionen og læringen.

Forestil dig at gøre brug af mobiltelefonens sociale aspekt og integrere det i en gudstjeneste!
Det er en skræmmende tanke for nogle, fordi gudstjenester og møder typisk består af énvejskommunikation. Men telefonerne kan faktisk gøre kommunikationen tovejs og interaktiv.

Det er langt fra sikkert, at det er noget, din lokale menighed skal gøre lige nu. Men overvej det, efterhånden som teknikken udvikler sig, kommunikationskulturen udvikler sig, osv. Måske kunne det være den bro, der når den næste generation, hvis kommunikationsform netop fuldt ud integrerer social interaktion og delagtighed.
Det KAN være en mulighed, som åbner nye døre og kommunikation og engagement i din kirke.