Skærmen og åndelig kedsomhed

Artikel fra religion.dk (link)
Hver dag bruger vi så mange timer foran vores tablets, computere og TV-skærme og med vores telefon i hånden, at skærmrutinen i sig selv keder os. Vi skal lære at skærme os imod det, skriver forfatter og billedkunstner Jørn Henrik Olsen.

Umiddelbart virker det ret overraskende, når nogle siger, at de keder sig. De har nemlig direkte adgang til myriader af film, fora og spil. Internettet, de sociale medier, multi-tv-kanaler og meget andet byder på et helt overflødighedshorn af muligheder. Den høje intensitet gennem en konstant underholdningssfære fjerner dog ikke kedsomheden.

De mange stimulerende input kan endda få kedsomheden til at vokse. Megen underholdning får behovet for at blive mere og bedre underholdt til at øges. Sker det ikke, føler vi os ikke tilfredsstillet. Desto mere vi fylder vores verden med den hurtiggående, højfølsomme og altid forandrende stimulation, desto mere bliver vi vant til det og bliver tilsvarende mindre tolerante på dybere niveauer.
 
Forskellige former for opmærksomhedsterror påvirker de vigtige aktiviteter, der nødvendigvis må foregå langsomt. Rapportlæsning, møderne, forelæsninger og eksamenslæsning presses meget af det, vi har tilpasset os fra kategorien det hurtige tidsfordriv. Vi er gearet til at søge nyheder, som producerer dopamin, der har betydning for indlæring, styring af bevægelse, tankevirksomhed og hukommelse.

Så snart den nye stimulus er noteret, er den ikke længere ny. Efter en kort stund keder den os. Derfor søger vi fortløbende helt ferske og friske forstyrrelser.
 
Skærmtiden øges gennem et væld af ’møder’ med de mange slags adspredelser. Fingrenes viltre jagt på tastaturet eller skærmfladen tager blot til i omfang, hvor et lille filmklip, et nyhedstjek eller en uskyldig interaktion med en ven via internettet eller mobilen griber opmærksomheden.

Vi bruger mange timer foran vores telefoner, tablets, computere og TV-skærme hver dag. Den effektive mobiladfærd gennem reaktioner på sms og Messenger sammen med ivrig håndtering af Facebook, Instagram, Snapchat, WhatsApp, LinkedIn, Wordfeud, iTunes og meget mere hører ikke blot pausehåndteringen til. Det ligner mest af alt et fast parforhold.

Disse små hektiske aktiviteter føder kun nye skærm-aftapninger. De forløser ikke det kedsommelige og trivielle. Det egentlig ironiske er, at vores vidundere af mobile enheder tillader os at udfylde hvert øjeblik, at de de facto bliver så enerådende gennem evindelig gentagelse eller rutine, at de udgør kilden for kedsomhed.

De gamle åndelige læremestre, som går under navnet ørkenfædrene, indså, at kedsomhed kunne skabe vej for ligegyldighed og nedstemthed. Holdningen kunne opløse deres relation til Gud og fællesskabet. Gud kunne miste sin magt over deres liv. Men den gode kedsomhed lå også lige for.

Evnen til beskærmelse er vigtig i denne sammenhæng. En afskærmning over for tidens krav kan forlange af os, at der er langt mere, vi ikke skal bryde os om.

Friheden ligger i det ikke at bryde sig om alt det, der på fristende måde kunne opsluge opmærksomheden. Dermed kan tanker, sind og kræfter frigøres til gode formål. Forstyrrende impulser og øjebliksbehov mistede fodfæste i deres liv. Det blev til stor rigdom og velsignelse for ørkenfædrene – og det kan det også blive for os.
 
Jørn Henrik Olsen
Forfatter, billedkunstner, cand.theol., ph.d.