Apostel i identitetskrise

Den kristne kirke bygger på en total fiasko og en dyb personlig krise.

Trygge traditioner
Nogle gange er det godt med en hverdag, vi kan falde tilbage på. Noget velkendt og forudsigeligt. Andre gange er det en hverdag, vi kan falde tilbage i. En flugt fra det, Gud ønsker vi skal bruge hverdagen til. Det minder mig om en af Jesu nærmeste venner, Simon Peter, som til at begynde med var fisker, indtil Jesus kaldte på ham, bad ham forlade sine net og følge med.

Tag med ud og fisk
Simon Peter blev efterhånden forandret af de ting, han oplevede sammen med Jesus. Men han var stadig et vanemenneske. Det blev han mindet om, da han i forbindelse med Jesu dom og korsfæstelse fornægtede ham tre gange. Han svor på, at han ikke kendte Jesus.

Efter Peter har fornægtet ham, er han ikke med, da Jesus går gennem gaderne med korset. Han er ikke med, da soldaterne nagler Jesus til korset. Han er ikke til stede, da Jesus lider. Han er ikke til stede, da han dør, og heller ikke, da han opstår fra graven. Vi hører ikke noget til ham før følgende afsnit: ”Derefter åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, Nathanael, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: Jeg tager ud at fiske. De sagde: Vi tager med” (Joh 21,1-3).

Den gamle sweater
Peter er blevet frustreret og skuffet – over sig selv – og derfor vender han tilbage til noget velkendt og trygt. Han tager den gamle sweater på, tager ned til havnen ved Tiberias sø, løser fortøjningen til sin gamle fiskerbåd og tager ud på havet for at gøre det, han altid har gjort og er vant til.
Det er, med andre ord, blevet hverdag for Peter. Men det blev en hverdag, der ændrede alt!

En frustreret forræder
Noget af det, der frustrerer Peter, er, at han har forrådt Jesus. Før hed han Simon. Jesus gav ham navnet ”Peter”. Han havde simpelthen fået en ny identitet. Jesus havde indgået en særlig pagt – en aftale – med Peter. De to var som ét. De var ligesom de indianere, der skærer sig i armen og bytter blod. De var pagtbrødre. Derfor er det ikke en almindelig fornægtelse, Peter kommer med, da han nægter at kende Jesus. Der er mere på spil. Han har forrådt den person, han var i pagt med!

Har jeg ikke oplevet det her før?
Peter forsøger nu, i frustration, at finde tilbage til sin gamle identitet. Fiskeren Simon. Men det lykkes ikke rigtig for ham. ”De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting” (vers 4).
Tre år tidligere havde de, ligesom nu, været af sted i båden hele natten, men fangede ingenting. Kort efter sker følgende: ”Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus” (vers 5). Personen på strandbredden anbefaler dem at kaste nettet ud på højre side. De får en stor fangst.

Simon eller Peter?
Jeg tror, Jesus denne morgen har villet minde disciplene – og især Peter – om nogle af de ting, de havde oplevet i de forløbne år. ”Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: Simon, Johannes’ søn” (vers 15). Sidste gang Jesus kaldte ham det navn, var i Cæsaræa, da han sagde: ”Simon, Johannes’ søn, dit navn skal være Peter”. Hvad er det, Jesus nu er i gang med? Han minder Peter om, at de jo faktisk er i pagt med hinanden… ”Du har svigtet mig, Simon Peter. Vil du stadig være ’Peter’, den mand, jeg har en særlig pagt med?”.
Dengang han fornægtede Jesus, gjorde han det tre gange. På samme måde spørger Jesus ham nu tre gange, om han virkelig elsker ham – som to, der er i pagt med hinanden, elsker og beskytter hinanden. Jesus fører ham ind i pagten igen.

Klippen der vogter får
Peter føler sig ramt, fordi Jesus spørger ham hele tre gange. Han svarer: ”Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær” (vers 17). Og Jesus siger: ”Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil’. Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: ’Følg mig!’”. (vers 17-19).
Det er første gang i hele teksten, at han beskrives som bare Peter. Klippen (Peter) er tilbage igen! Den klippe, Jesus vil bygge sin kirke på.

INFO:
Tidligere trykt i bladet "Ung & Kristen", 2007