Konsekvenstekster i trinitatistiden

Kirkeåret har en fast rytme og følger en fast række af bibeltekster.
Når det er advent, gør vi os klar til julen og Jesu fødsel.
Når det er jul, fejrer vi at Gud blev menneske.
Når det er faste, gør vi os klar til påsken.
Når det er påske, fejrer vi, at Gud lod sin søn dø og opstå for os.
Når det er Kr. Himmelfart og pinse fejrer vi, at Jesus nu igen er ophøjet og at den kristne kirkes mission begyndte med Helligåndens komme.

Og så har vi dernæst en lang række søndage, som næsten alle kaldes noget med Trinitatis. Lige fra 1. søndag efter Trinitatis og til 25. søndag efter Trinitatis.
Vi kalder disse mange uger i kirkeåret for Trinitatis-tiden.

Nogle kalder den lange Trinitatis-tid for "det festløse halvår".

En anden måde at se Trinitatis-tiden, er at se på disse ugers bibelske tekster som "konsekvens-tekster". Det er disse søndage, vi som forkyndere prædiker konsekvensen af, hvad vi har fejret i julen, påsken og pinsen.
Vi har fejret og festet og mindedes, men hvad betyder disse ting for os i hverdagen? Hvilke konsekvenser har Jesu fødsel, død, opstandelse og Helligåndens komme for os i hverdagen som kristne?

Trinitatis-tidens tekster handler om konsekvenserne af det.
Eller, som det siges i en artikel på folkekirken.dk: "I trinitatistiden skal de store højtiders budskab slå rod og vokse til. Søndagenes gudstjenester tematiserer betydningen af Guds skabelse, af Jesus' liv, død og opstandelse og af Helligåndens nærvær for mennesker i dag. Grundlæggende forhold i menneskelivet bliver taget op i gudstjenesternes evangelielæsninger og prædikener. De kan handle om sygdom og helbredelse, næstekærlighed og fjendekærlighed, skyld og tilgivelse, forholdet mellem politiske ledere og Gud eller forholdet til penge og rigdom."

Trinitatis-tiden er ikke en "festløs" periode, blot fordi der ikke er store kirkelige højtider disse uger.
Der er masser af fest i Trinitatis-tiden. Festen er, som Marianne Christiansen skriver det i Kristeligt Dagblad, "en fest for os selv, fordi det er en fest for, at Guds kraft og bevægelse manifesterer sig iblandt os. Udtrykt kort og treenigt: i troen, håbet og kærligheden - og retfærdigheden, freden og glæden. Og det betragtes igennem trinitatis-tiden som vores gaver (derfor festen) og deraf afledte opgaver (derfor hverdagen).
Trinitatis-tiden er én lang efterdønning efter pinsen, festen for Helligånden. Det er en hverdagsfest, fordi det er i vores dagligdag med hinanden, at troen, håbet, kærligheden, retfærdigheden, freden og glæden skal blive konkrete, blive til handlinger og ord".