Hvad er god forkyndelse?

"Tak for en god prædiken."
Det er en god hilsen at få, mens folk er på vej ud af døren efter gudstjenesten efter mødet.
Men gad vide, hvad det var der gjorde, at folk synes det var en god prædiken?
Det kan der heldigvis være mange grunde til. Det er ikke sådan, at definitionen af en 'god prædiken' er ens for alle mennesker.

En god prædiken kan for nogle være en, hvor de har mærket, at prædikanten var personligt til stede.

For nogle kan det være en, hvor de har fået en aha-oplevelse.

For nogle kan det være en, hvor de illustrende historier og gengivelse af personlige oplevelser gjorde forskellen.
For nogle kan det være en, hvor svære spørgsmål er blevet givet et brugbart svar.
For nogle kan det være en, hvor bibeltekstens kringlede sprog pludselig har givet mening.
For nogle kan det være en, hvor Jesus har talt direkte og personligt til tilhøreren.

Tak for en god prædiken.
Det er en god hilsen og det varmer.
Personligt er jeg dybt afhængig af respons fra menigheden. Bare et "tak" kan redde resten af min dag.
Og som prædikant er det vigtigt at vide, at denne tak altså kan have mange - og alle fuldt legitime - årsager, afhængigt af, hvad det dén dag i de klokketimer var, der rørte de enkelte tilhørere.

Men findes der mere klippefaste, objektive og almengyldige regler for, hvad der gør en prædiken god?
Den enkelte tilhørers subjektive tilegnelse af prædikenen kan naturligvis ikke adskilles fra eventuelle objektive regler for forkyndels, men findes det overhovedet? Findes der ojektive, almengyldige regler for gode prædikener og god forkyndelse?

11 kristne organisationer har, med Projekt God Forkyndelse, stillet samme spørgsmål: Hvad er det der kendetegner god forkyndelse i 2010-erne? Se de mange svar og ressourcer på projektets hjemmeside (klik HER).

Undersøgelsen konkluderer bl.a., at evangeliet ikke kan forkyndes uden ord, for "man kan naturligvis ønske sig, at forkyndere lever et liv efter det evangeliunm, som de prædiker. Livet betyder meget for ordenes troværdighed. Men det betyder ikke, at ordene kan undværes".
Dernæst konkluderer undersøgelsen, at skal man tale om et objektivt, almengyldigt fundament og mål for, hvad der er god forkyndelse, så er det:
"Kristus-centreret og bibelsk, frigørende og forpligtende forkyndelse med henblik på hverdagen og evigheden."

Det er et godt svar. Det er nemlig et svar der fint opsummerer BÅDE hvad undersøgelsens respondenter svarede, og minsandten også hvad BIBELEN selv svarer på spørgsmålet.

En god prædiken fokuserer på Kristus, fordi han er Gud, og fordi uden ham er der hverken frelse eller håb for noget menneske. Kristus er centrum.
En god prædiken er bibelsk, fordi Bibelen er Guds sande, åbenbarede ord, og fordi vi ønsker, at menigheden skal elske deres Bibel og læse og sluge hvert et ord i den.
En god prædiken er på samme tid frigørende og forpligtende. Den er frigørende, fordi den sætter mennesker fri fra at trælle for synden. Og den er forpligtende, fordi den sætter mennesker fri til i stedet at trælle for retfærdigheden. En god prædiken sætter fri og forpligter, fordi Jesus både er den enkeltes frelser (sætter fri) og herre (forpligter til efterfølgelse).
En god prædiken fokuserer både på hverdagen og evigheden, fordi det er i dag jeg lever og har brug for Jesus og skal følge ham... og fordi det liv, vi lever nu, kun er første kapitel af vores evige liv sammen med ham.

Men læg så også godt mærke til de kritiske punkter i den forkyndelse, som mange lytter til i dag. Og her mener jeg ikke dem, som sidder og lytter til vranglærende prædikanter og præster, men dem, som rent faktisk lytter til prædikanter, som tror på Bibelen som Guds åbenbarede ord.
Blandt de kritiske punkter, som undersøgelsens respondenter peger på, er: "Til gengæld ser det ikke ud til, at vi er særlig ivrige med at bringe evangeliet videre til naboer, arbejdskolleger og familie, som ikke tror. Så måske er vi alligevel lidt flove over ordet om Jesus – eller vi har mistet troen på, at andre kan komme til tro ved, at vi taler om Jesus eller inviterer dem til at høre en prædiken.
Dette hænger nok sammen med, at det i noget lavere grad kendetegner forkyndelsen: at den har en tydelig evighedsdimension, at den udfordrer til discipelskab og efterfølgelse af Kristus, at den opmuntrer til mission, at den appellerer til at åbne sig for Helligåndens kraft."

Jeg nævnte før, at tilhørernes subjektive hørelse og forståelse naturligvis spiller sammen med de eventuelle objektive kriterier for god forkyndelse.
Det viser undersøgelsen også fuldstændig klart. I undersøgelsen bruges ordet "troværdighed" , om dette samspil:
"Forkynderne mener typisk, at de er troværdige, når de har forberedt sig grundigt og har styr på fortolkningen af bibelteksten. Tilhørerne derimod tillægger i højere grad det levede liv og forkynderens evne til at overføre budskabet på deres virkelighed stor betydning for troværdigheden. Der er nok en sandhed i begge tilgange."