Hvad Kodak kan lære kirken

For nylig så jeg den amerikanske dokumentar "When God Left The Building."
Jeg blev ganske rørt over at se dokumentaren, som i den grad sagtens kan oversættes til danske forhold, selv om den handler om amerikanske kirkeforhold.

Filmen veksler mellem at fortælle om kirkeforhold og så at fortælle om firmaet Kodak's historie - fra verdensdominans på fotomarkedet til konkursbegæring.
Jeg har hørt sammenligningen blive brugt før, og blev i filmen her bekræftet i, at her er der noget at lære. Kodak mistede enorme markedsandele og måtte indgive konkursbegæring, bl.a. fordi de kræfter der vandt, ikke var visionen og missionen og begejstringen, men FRYGTEN. Frygten for at miste, hvad de havde. Frygten betød mere end visionen og missionen og kærligheden til såvel produktet som kunderne.

I "When God Left The Building" fokuseres der på en række forskellige vinkler.
Heldigvis.
Det er så nemt bare at sige, at kirken er irrelevant fordi dens FORM/liturgi er kedelig.
Der bliver OGSÅ sagt noget om irrelevante former/liturgi, men meget hurtigt er det, som om kameraet opdager, at bag snakken om former/liturgi er der et langt vigtigere og mere grundlæggende problem: De interviewede personer begynder at fortælle hvor lidt troen som sådan - og Bibelen i særdeleshed - betyder for dem.
Menighedsrådsmedlemmer, præster, menighedsmedlemmer, interviewes og fortæller, at de helst helt vil undgå at snakke om Gud og Jesus og bøn, osv., hvis de kan.

Kirken, for dem, er en lokal kulturinstitution, som af dén grund er bevaringsværdig, og som af dén grund skal bevare sin form/liturgi, fordi den har en historisk forankring.

Senere i dokumentaren møder man en ung mand. Han er politibetjent, og han brænder for mennesker.
Han brænder som politibetjent for at tjene sin næste - og så brænder han, fordi han er kristen, for deres personlige frelse.
Han siger på et tidspunkt noget, der virkelig rørte mig: "Når jeg sidder i kirken, så synes jeg, at jeg spilder tiden. Jeg spilder tiden med at hænge ud med folk som kender Gud, når jeg hellere vil være ude og hænge ud med folk som ikke kender Ham."

I løbet af hele dokumentaren bruges Kodak's historie igen og igen som sammenligningspunkt.
En af de ting, jeg her bed mærke i, var at Kodak ikke bemærkede hvordan fokus hos kunderne/brugerne skiftede:
Hvor Kodak førhen fokuserede på høj kvalitet (sammenlign: kirkens liturgi og kirkebygningernes dyre arkitektur/dyr vedligeholdelse/lønninger... you name it), skete der med mobiltelefonernes indtog et fokusskifte hos kunder/brugerne, over på immediacy.
Altså: Folk, når de tager billeder med mobiltelefonen eller optager små film, har det fint med grynede billeder og mindre god kvalitet, når bare der er immediacy (aktualitet;umiddelbar tilgængelighed; at de kan tage billederne med det samme og dele dem med andre med det samme - og dermed netværke med andre og høre deres mening om billedet/videoen, osv.).
Der er flere supergode vinkler i "When God Left the Building". Ovenstående var bare, hvad jeg nåede at få skrevet ned, mens jeg så filmen.

Jeg vil meget anbefale også at læse artiklen "What Kodak Can Teach The Church" (klik her for at læse den).

"When God Left The Building" kan ses på vimeo.com. Man lejer filmen, ligesom man lejer film på blockbuster.dk, og kan streame den til sit TV eller se den på sin computer/ipad/mobil.
Klik her for at se og leje filmen.