Led os ikke ind i fristelse

Nedenstående uddrag er inspireret af det faktum, at den katolske pave i disse dage argumenterer for, at Fadervors sætning "led os ikke ind i fristelse" skal ændres. Paven udtaler, at "en ændring af 'Led os ikke i fristelse' skal fjerne antydning af, at Gud frister os" (link).

Nedenstående er et uddrag af en prædiken, ved sognepræst Carsten Riis Jensen, hvor netop fristelsen og Fadervors sætning behandles:

***
Det er en bittersød erfaring at forstå, at selve fristelsen til synd ikke er noget Gud nødvendigvis forhindrer. Han har absolut ingen intentioner om at du skal give efter for fristelsen, men at fristelsen kommer dig i møde, forhindrer han ikke nødvendigvis.
Lad mig forklare:

I bønnen Fadervor beder vi: ”Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde” (Matt 6,13).
Og i Jakobs brev 1,13 at ”ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen.”
Det er sandt! Men samtidig fortæller Bibelen os også, i Matt 4,1, at ”Jesus blev af Ånden [altså af Gud!] ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.”

Så det er ikke Gud, der frister! Men til gengæld stiller han os over for mange prøvelser og fristelser.
Ordsprogene 20,24 siger at ”det er Herren, der styrer en mands gang.”

Faktisk er hvert eneste skridt vi tager et skridt ind i en mulig fristelse!
Der er ikke et øjeblik i vore liv som ikke er et fristelsens øjeblik - et øjeblik, hvor vantro og ulydighed ikke er en mulighed.
Vi har allerede været inde på, at Gud lader ting ske i vore liv som tugter og opdrager os, og det gælder altså også fristelse.
Når du beder Fadervor, så er det ikke en bøn om at blive fri for Guds opdragelse. Nej, når du beder Fadervor, så beder du om at fristelsen ikke må få overtaget. Led mig ikke ind i fristelsen. Fri mig fra den ondskab, som jeg står over for.

Hver dag står du over for utallige fristelser. Som Gud stiller dig over for: Utallige valg mellem tro og vantro, lydighed og ulydighed.
Og din bøn må være: ”Kære himmelske Far, lad mig ikke give efter. Hold mig tilbage fra at træde ind i fristelsen.”

Samtidig får vi som kristne den vidunderlige og i for sig også bittersøde erfaring, at ham, som jeg har syndet imod – nemlig Gud – også er ham, som tager min sag og fører mig ud i lyset.
Det er en erfaring vi deler med profeten Mika, som siger: ”Jeg har syndet mod Herren og må bære hans vrede, indtil han har ført min sag og skaffet mig ret; han vil lede mig ud i lyset, så jeg ser hans retfærdighed” (Mika 7,9).