Pinse - Tillykke med fødselsdagen

Jul er noget med Jesu fødsel i Betlehem. Noget med gaver, juletræ og familiefester.
Påske er noget med Jesu død på et kors – og at han opstår fra graven tre dage senere. Noget med påskeæg, chokolade, kyllinger og familiehygge.
Men hvad med pinsen? Hvad handler den om?

Pinsens begivenheder finder sted 10 dage efter, at Jesus – på den dag, vi kalder Kristi Himmelfartsdag – har forladt jorden og den flok af disciple, han altid havde omkring sig. Ordet ”pinse” betyder 50, dvs. i alt 50 dage efter Jesu opstandelse påskedag.

Jesus havde forberedt sine disciple på, at han ikke længere kunne være sammen med dem, sådan som de var vant til. Men, siger han: ”Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer”.
Jesus fortæller dem, at der vil komme en ”talsmand” til dem. Den talsmand er Helligånden – Guds Ånd.

Helligånden vil komme og tage bolig i deres hjerter. Helligånden vil fylde dem, være nær hos dem på en helt anden måde end det er muligt, hvis man ”kun” er nær hinanden rent fysisk. Jesus siger, at fordi Helligånden nu tager bolig i deres hjerter, så er han stadig hos dem – og på en bedre måde end før. Nu behøver de ikke opsøge ham rent personligt, for at se ham ansigt til ansigt og lytte til ham og tale med ham. Nu er han altid hos dem, i deres hjerter, ved Guds Ånd.
Nu skal man ikke rejse til Jerusalem for at finde Jesus – eller hvor han nu kunne have taget hen. For 50 dage efter sin opstandelse (10 dage efter sin himmelfart) ”kom han til os”, som han havde sagt, for at være sammen med os på en endnu mere radikal måde end før, ved Ånden. Nu kan man være lige så tæt på ham på Nørrebro, som hvis man er i Jerusalem.
Jesus siger det på denne måde: ”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem”.

Det er faktisk det der sker, når vi holder gudstjeneste i kirken. Den Jesus, der opstod fra døden, er ”midt iblandt os”, fordi vi jo samles om ham – ”i hans navn” – og holder fast ved hans ord.
Derfor kan man sige, at pinse er kirkens fødselsdag. For siden den dag har vi kunnet møde Jesus på denne ”åndelige måde” i kirken. Hvis der ikke havde været pinse, havde vi faktisk ikke haft rigtig gavn af hverken jul eller påske. Men fordi det blev pinse, har jul og påske noget med os – dig og mig i dag – at gøre.
Det, som Gud gjorde for os – det, som Jesus gjorde for os – bliver direkte tilgængeligt for os: Nemlig et direkte fællesskab med den levende Gud, ”ved Helligånden”.

Mange hundrede år før Jesus overhovedet blev født, gik der nogle personer rundt i Israel og talte om det, der senere skete i pinsen. Disse personer kaldte man for ”profeter”. De profeterede – de forudsagde – fremtidige ting. Og en af disse profeter, en mand ved navn Ezekiel, sagde: ”Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre”. En anden profet, Joel, sagde: ”Jeg – dvs. Gud – vil udgyde min ånd over alle mennesker”.

Disse forudsigelser af fremtiden opfyldtes, da Jesus døde, opstod og gav os mennesker Guds Ånd i vore hjerter. I pinsen fejrer vi Helligånden og vi fejrer kirkens fødselsdag. For kirken – de mennesker, som er døbt og tror på Jesus som deres personlige frelser – oplevede en ny start, en ny begyndelse, en fødseldag, den dag Gud sendte os sin Hellige Ånd.
Livet for de kristne ændredes radikalt efter denne dag. Og livet som kristen i dag kan også blive radikalt, når vi lytter til Guds Ånd, som bor i vore hjerter.

Tillykke til kirken med fødselsdagen.