Det Nye Testamente som animationsfilm.
Se traileren her ovenfor – og download de 3 film nedenfor, under informationsteksten:

Tre animationsfilm, med flot animation og god historiefortælling, og i sær de to sidste – “Budbringerne” og “Til alle folkeslag” – er en fremragende og næsten dækkende filmatisering af hele Apostlenes Gerninger.
Danske undertekster.

1: GUD MED OS
Den første film, “Gud med os”, er en filmatisering af beretningen om Jesus ud fra Johannesevangeliet.
En af de særlige ting ved Johannesevangeliet er, at ingen af Jesu lignelser nævnes og heller ikke Fadervor. Der er heller ikke en detaljeret beskrivelse af Jesu fødsel i Betlehem. Fokus i Johannesevangeliet (og dermed i denne filmatisering) er på Jesu forkyndelse, på kaldelsen af disciplene og på enkelte af Jesu tegnundere. Filmen varer 1 t. 28 min.

2: BUDBRINGERNE
Den anden film er en filmatisering af Apostlenes Gerninger, kapitel 1-9.
Efter Jesu opstandelse modtager disciplene Helligånden, og de begynder med stor kraft at vidne om Jesus overalt. Vi ser, hvordan kirken vokser, og vi ser, hvordan de religiøse autoriteter forsøger at standse denne “Jesusbevægelse.”
Vi møder også Saulus, som sendes til Damaskus for at forfølge de kristne, men som mødes af Jesus på vejen dertil.
Filmen varer 1 t. 8 min.

3: TIL ALLE FOLKESLAG
Den tredje film følger direkte efter den anden, og er en filmatisering af Apostlenes Gerninger, kapitel 10-28.
Saulus har mødt Jesus, og det får afgørende betydning for kirken og den kristne mission. I denne film følger vi Saulus – som skifter navn til Paulus – og hans rejser for at forkynde evangeliet. Vi ser hans missionsrejser, fængslingerne, udfrielserne og den endelige rejse til magtens centrum, Rom.
Filmen slutter med apostlen Johannes’ visioner som vi kender dem fra Johannes’ Åbenbaring.
Filmen varer 1 t. 8 min.

DOWNLOAD FILMENE:
“Gud med os” – filen fylder 1.8 GB. Højreklik med musen her og vælg ‘Gem som’.
“Budbringerne” – filen fylder 1.3 GB. Højreklik med musen her og vælg ‘Gem som’.
“Til alle folkeslag” – filen fylder 1.2 GB. Højreklik med musen her og vælg ‘Gem som’.

You may also like

Perpetuas historie

Tegnefilm om en af de første kvindelige martyrer. Danske undertekster.

Opdag Bibelen

Halvanden times program, i fire afsnit, hvor Bibelen præsenteres. [...]

Corrie Ten Boom

Historien om Corre ten Boom, fortalt som tegnefilm og med danske [...]

På vejen til Emmaus

Hvad sagde Jesus, mens han gik med de to på vejen til Emmaus (Luk [...]

Augustins historie

Historien om kirkefaderen Augustins omvendelse. Med danske [...]

Crossroads – en historie om tilgivelse

En film om tilgivelse efter en ung mand i forbindelse med gaderæs [...]

Fredsbarnet

Missionær Don Richardsons beretning om fredsbarnet, som blev [...]

The Butterfly Circus

En kortfilm på 22 minutter, med danske undertekster. Klippet her [...]
Page 1 of 2