1. søndag efter helligtrekonger - 1. tekstrække

v. 41-45 Israelitiske mænd var forpligtede på at drage op til templet tre gange om året, hvor en af gangene var til påske (2 Mos 23,17; 34,23; 5 Mos 16,16).

 

Vi har altså her et fint eksempel på, at forældre tager deres børn med i kirke. Templet var den gammeltestamentlige synlige kirke, hvor ordet og sakramenterne blev forvaltet. Her blev der forkyndt om den kommende frelser og her blev der som billeder på frelseren ofret dyr til syndernes forladelse. Derfor er det også Guds hus. Det var med andre ord Jesu tempel.

Frelserens moder og stedfar demonstrerer altså her det tredje bud og også betydningen af at indprente børnene dette bud. At være i Guds hus, hvor ordet og sakramenterne forvaltes er afgørende for kristne – både før og efter Jesu komme. Ud fra disse ord kan også syndernes forladelse i ordet og sakramenterne forkyndes.

 

v. 46-50 Jesus er den reelle underviser i dette forbillede for katekismusundervisningen. Her ser vi, at Jesus ikke er et almindeligt barn, men Gud selv.

Ud fra vers 47 kan menigheden bl.a. undervises om, hvordan hele den gudmenneskelige person, Jesus Kristus, havde del i de guddommelige egenskaber i kraft af inkarnationen. Det er netop et tema for helligtrekongerstiden.

At også den menneskelige natur har del i den guddommelige naturs egenskaber, er dét, der kaldes genus majestaticum – altså dette, at de guddommelige majestætsegenskaber (guddommelig visdom, almagt, allestedsnærværelse osv.) er meddelt den menneskelige natur i personen Jesus Kristus. (Læs eventuelt Konkordieformlens kapitel VIII herom).

 

I v. 49 står der blot ”i min faders”. Det kunne være nærliggende at indsætte et ’hus’. Men den ældre oversættelse med ”gerning” kan i hvert tilfælde pege på mere end blot at Jesus sad i templet. Faderens gerning er den gerning, Jesus var givet at gøre, og som tempeltjenesten var et billede på. Jesus skulle være opfyldelsen af de løfter, som ofrene i templet var billeder på.

På den måde opfyldes profetien om Herren, som samtidig er Herrens engel, der kommer til sit tempel i Mal 3,1 i Jesu komme. At Jesus skulle være i sin Faders gerning kan også hentyde til dét, han rent faktisk var i gang med, nemlig at undervise mennesker og dermed bringe dem til Faderen.

Jesus kalder også her Gud for sin Fader og tilkendegiver dermed sit eget unikke forhold til Faderen. Gud er Jesu fader af naturen. Vi andre er det i kraft af adoptionen eller genfødslen i dåben.

 

V 51-52 Jesus følger med sine forældre hjem. Her demonstrerer Jesus det fjerde bud. Det kan dels tjene som et skriftespejl, som overbeviser os om synd og dels som en demonstration af Jesu stedfortrædende fyldestgørelse for vores synder. Så her skal også Faderens gerning forkyndes, nemlig at Jesus opfyldte Guds lov helt og fuldt i vores sted.

Vi hører også, at Maria gemte ordene i sit hjerte. Det kan også gøres til et forbillede for os, da det illustrerer den anden del af det tredje bud, nemlig at vi ikke blot går i kirke og hører Guds ord for så at glemme det igen, men at vi tager det til hjerte og gemmer det.

Til sidst hører vi, at Jesus gik frem i visdom og vækst. Samtidig med, at han demonstrerer guddommelig visdom, kan det altså siges, at han vokse i visdom. I sin fornedrelse brugte Jesus kun sine guddommelige egenskaber fuldt ud engang imellem, selvom han aldrig var uden dem.

 

 

Homiletiske betragtninger

Placering i kirkeåret – epifanitiden

 

I epifanitiden åbenbares dét faktum, der forkyndes i julen: At Gud blev menneske.

Epifani- eller helligtrekongertiden er derfor oplagt til at prædike den vigtige sandhed, at de guddommelige egenskaber er meddelt den menneskelige natur i Jesus Kristus, så hele den gudmenneskelige person besidder de guddommelige egenskaber. På denne søndag er det særligt den guddommelige visdom, der er tale om.

Men vi lærer også samtidig om fornedrelsen. Jesus gjorde ikke fuldt ud brug af sine meddelte guddommelige egenskaber under sin fornedrelse, men det betød ikke, at han ikke fuldt ud havde dem.

 

 

Lov og evangelium

Jesu overholdelse af loven tjener som et skriftespejl. Jesus overholdt her Guds lov. Jesus opfyldte her både sabbatsbuddet, hvis formål var at komme i herrens hus og høre Guds ord – og buddet om at ære sin far og sin mor. Jesus åbenbarer sig også i dagens tekst som lovgiveren, når han underviser de lærde. Herudfra kan der forkyndes om Jesus som både den, der har givet os buddene og den, vi synder mod, når vi synder. Og så kan der forkyndes om ham som dommeren, der skal dømme os efter sin egen lov.

 

 

Evangelieforkyndelse:

Jesu stedfortrædende opfyldelse af loven 3. og 4. bud er forkyndelse af evangeliet. Jesu overholdelse af disse bud tilregnes den, som tror det. At Jesus kom til netop templet, som var et billede på Jesu offer på Golgatha kan også bruges til at prædike evangeliet denne søndag.

Jesu komme til templet, hvor ordet og sakramenterne blev forvaltet i det gamle testamente kan også bruges som afsæt til at prædike om Jesu nærvær i sit nytestamentlige tempel, den kristne menighed, gennem ordet og sakramenterne.

 

 

I 2009 valgte jeg følgende salmer: Dig takke vi, o Jesus Krist (Gl DDS 403), Guds ord det er vort arvegods (Gl DS 359), Hvor stor er dog den glæde (Gl DDS 120), Jesus os til trøst og gavn (Gl DDS 49)