1. søndag efter trinitatis - 2. tekstrække

Speaker: Helge Maagaard

Penge – teksterne handler om det mærkelige, betydningsfulde og til dels usynlige – penge. Og alligevel påvirker det i høj grad vore relationer til andre, det har indflydelse på vores humør (tænk hvis du vandt i lotto m.fl.) og påvirker vores drømme og vores valg i både stort og småt (og ligeledes i megen politik), og ikke mindst vore bekymringer.

Temaet i teksterne udfordrer os derfor på, hvilken rolle penge, rigdom og at sikrer sig – spiller i vore liv. Vi udfordres til at tænke et spadestik dybere om motiverne bag vores gøren, laden og stræben – er det sundt og ud af Guds ønske og intention med os som skabninger & mennesker, – og ikke mindst som kristne og disciple, der ønsker at holde alt det, som han har befalet os, jf. sidste søndags tema.

Vi udfordres til at vende os mod Gud, og tillade hans tiltale af os hver især om, hvordan vi/du bruger vores penge, rigdom og midler. Som Jesus sagde engang, kan et menneske ikke tjene både Gud og mammon.

 

 

Prædikeneksempel

Der kan holdes mange slags prædikener med dette omdrejningspunkt. Den følgende prædiken er holdt ved en aftengudstjeneste i en folkekirke i Østjylland, hvor jeg ikke på forhånd kendte folk og kirken (!), og forventede en blandet aldersfordeling af voksne, med vægt på 50++.

 

En reklamefilm lyder som følger:

Gør det før solen står op, gør det før klappen går ned, gør det før dagen – før dagen derpå, gør det før gutterne kommer, gør det før smilet forsvinder, gør det før du fortryder, gør det før løbet er kørt, gør det før festen er forbi, gør det før fanden får sko på, gør det før moden skifter, gør det før sneen falder, gør det før før det er for sent.

Og mens man ser og hører denne reklamespot, begynder man at se frem til at få svaret på spørgsmålet: gøre hvad? For vi ved jo godt, at reklamer vil noget med os – de er lavet med et formål. De har et budskab.

Til sidst kommer det ufarlige svar på, hvad jeg skal tro og gøre: Gør det du er bedst til. Og endelig kommer da først afsenderen: Det gør vi i Den danske bank.

Reklamen handler om penge og udfordrer os til at overveje, om vores penge befinder sig det bedste sted. Tilsyneladende handler søndagens prædiken tekst også om penge, om vores skatte er af den sundeste slags, og om det man kan skrabe sammen og eje – om at købe lader og have på lager, – eller gør den(?).

 

 

Reklamerne fra Den danske bank er meget sympatiske, fordi de samtidig kommer med et råd, en værdi, som de fleste af os mennesker nok synes er god, – er enige i og finder glæde ved i adfærd: gør det du er bedst til.

På samme måde som nutidens PR-folk er gode til at fange vores opmærksomhed med historier og budskaber, sådan var Jesus også umådelig god til at fange menneskers opmærksomhed med sine historier, lignelserne, og med sin måde at vende tingene på, sin måde at stille spørgsmål til mennesker ind i deres liv, og hvordan de levede deres liv. Jesus fik mennesker til at spidse ørene og lytte.

Da der kom en mand og ville skubbe sit problem med sin bror og arv over på Jesus, reagerede Jesus klogt nok: med ikke at ville gå ind i hvervet som dommer. Men han gik også et spadestik dybere til spørgsmålet om, hvad er virkelig det væsentligste i livet, hvad er det, et rigtigt liv afhænger af. Ja han spurgte så at sige manden, lever du efter hvad der er det vigtigste? Eller er du grådig og grisk. Er du afhængig af at have et lille overskud til dig selv – at have overflod?

Jesus uddybede med historien om denne mand, der havde fået et godt udbytte af sin mark. Manden ville så slå sig til ro med alt, hvad han ejede, – og sagde til sig selv: spis, drik og vær glad! Nyd livet. Læg mærke til, hvem denne bonde går i dialog med inden i sig selv, hans indre dialog – det er ikke sin kone, ikke sin familie, ikke andre mennesker, etik der inddragede andre, ikke Gud – nej det eneste fokus han havde, var sig selv. Hvem har vi dialog med, hvem har taleret i vore liv? I dit liv?

Nå, men så kom den overraskende vending

I parentes bemærket: andre gange kunne Jesus rose mennesker i sine lignelser for at handle klogt med penge, fx at det var godt at sætte dem i banken og få renter – og at sige, at sådan skal vi også gøre med vores tro. Få den til at kaste noget af sig.

Men Gud sagde til manden: Din tåbe! I nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, som du har samlet? Manden døde, og fik ikke glæde af sine penge selv – og hans familie eller arvinger fik det heller ikke.

 

 

Jesus sagde og siger, at sådan et liv er ikke ud af Guds bedste vilje. Det er ikke ud af den slags værdier og bevæggrunde, hvor man har fokus kun på sig selv, sin egen næsetip og sine egne behov, sine egne bekymringer, ja sit eget liv, – at Gud skabte verden. Jesus holdt frem, at denne mand – ja han havde penge – gods, guld og dankort – men havde han ellers noget i sit liv, som betød noget? Noget som var værd at værne og holde fast i som en skat – og noget man opbevarer i en bankboks og passer rigtig godt på.

Og videre holdt Jesus frem, at vores liv afhænger af Gud og at være rig hos ham. Og hvad det betyder, ved vi jo i grunden godt – nemlig, at vi hver især og sammen har vores primære fokus mod Gud – og dernæst hinanden, dvs. at elske Gud først med hele din person og derefter din næste som dig selv. Vores liv er den glæde, den sorg, det sjov, den given og modtagen vi oplever i vore relationer med hinanden og med Gud.

Hvornår får vi chok og oplevelser, der får os til at tænke i de baner, som Jesus ønsker med denne historie om en rig bonde, der dør, da han tror han skal til at nyde det hele. Måske når vi mister en nærstående person(?).

 

 

I historien om denne bonde bliver vi udfordret på, at vores indre dialog og spillen bold ikke kun er med os selv, men sker i fællesskabets brydning, vendt mod Gud og hans gode intentioner med skabningen og livet – og vores medmennesker (3. trosartikel).

Jeg fik selv sådan en overraskelse, et af de største ”chok” eller tiltaler, hvor der blev talt med store bogstaver ind i mit. Det var ikke en prædiken eller fra en bog. Det var en rejse til Asien, til Nepal, en af verdens fattigste lande. Som en relativt fattig dansker, oplevede jeg pludselig næsten en begyndende dårlig samvittighed over at have det godt. For så fattige var – og de. Det var real life – ikke bare set på TV. Dernæst: mødte jeg, hvor meget kristentroen betød for dem. Dagligdagen.  Glæde, synge, bede – kostbart/dyrt at blive en kristen – chikane og forfølgelser. Jeg kan næsten blive stadig flov over at give et par hundrede kroner – af min overflod – og kalde det en gave.

Vi udfordres i allerhøjeste grad til i dag at overveje, hvori har vi vores anseelse, vores ære, vores sikkerhed, vores tryghed – når vi ser hver især på vore handlinger og vores adfærd (der tilsammen danner vores livs mønstrer) – hvad fortæller det som om vore liv og om, hvad vi er afhængige af? Hvilke materielle ting ville udfordre min sjæl overraskende meget, at skulle give væk – eller undvære.

I en Danske Bank reklame film fra samme serie som før omtalt lyder det bl.a. også: ”Gør det uden at tage hensyn til pengene”. Der er en udfordring for os til vedvarende at finde ud af, hvordan er jeg – og vi – rige hos Gud. Hvordan kan mit liv bevæge sig mere den vej, hvor jeg ikke behøver grådighed, for min glæde og afhængighed er et andet sted, det sted som bliver synligt med Jesus og hans historie.

Jesus kom med en kreativ ide til, hvordan vi også kan bruge nogle af vores goder: »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.

 

 

For nogle år siden i en by syd for Århus (Odder?) i et bolig område var der i alle lejligheder smidt en 1.000 kr. seddel ind. Politi. Troede det var fra et røveri (mistillid). En person havde foræret dem væk – for at gøre folk glade, overraske. Det kan være sjovt at være med til at give.

Jesus viste med sit liv, hvad det kan betyde at være rig hos Gud. Han viste tjenende kærlighed også ved frivilligt at gå i døden for alle menneskers synds skyld – for alt det skidt, vi kan gøre. For at give os et fantastisk sted, hvorfra vi kan få vedvarende mod til at gøre med vore penge, gode og midler efter Guds vilje og bedste ønske – fordi vi med Jesus pagten har fået del i den samme rigdom hos Gud, som Jesus havde.

 

 

Salmeforslag

hvor nogen af dem med deres temaer – og med nogle af Guds rigets svar iboende – står i relief til vores udfordring med penge, velfærd og materialisme, alt som en bedre måde at dække vore behov på.

30                  Op, alle, som på jorden bor

300                Kom, sandheds Ånd! og vidne giv

621                Så skal da mammon vige

41                  Lille Guds barn, hvad skader dig

401                Guds ord det er vort arvegods (kan forstås som en reminder om den ’kode’, der er den virkelige skat, arv og gods, der er værd at samle på).

(786 – aftensalme)