1. søndag i fasten - 1. tekstrække

Prædikant: Niels Pram Gad

Teksterne

Her sker fristelsen af den første Adam 1 Mos 3,1-19

Guds nåde kan vi ikke undvære i kampen mod fristeren 2 Kor 6,1-2. Vi dumper jo i og har brug for tilgivelsen.

 

Her sker fristelsen af den anden Adam Matt 4,1-11. Djævelen frister Jesus med ønske om at bringe til fald/frafald, medens Gud prøver/styrker Jesus.

 

 

Forklarende noter

Den hellige by i teksten er Jerusalem.

Udæske betyder at friste eller stille på prøve.

 

 

Prædikenansats

Sidste søndag hørte vi om, hvordan Jesus – den syndfri blev døbt for der efter straks at blive ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Sådan begynder den kamp, der afgjorde din og min eksistens.

Jesus er – fysisk svækket gennem 40 dages faste – stærkest. Adam og Eva fik Djævelen i sit garn – også os. Enhver synd – stor eller lille – gør én skyldig til evig straf, hvis ikke netop Jesus som den stærkeste har skaffet os tilgivelse.

Prøven foregik ude i  ørkenen, hvor Jesus var helt overladt til sig selv. Ørkenen kan sammenlignes med det forhold, at et menneske er kommet ud i en personlig krise, og derfor på mange måder er svag, og så  slår Djævelen til – ofte uden at give sig til kende. Overfor Jesus er det kun muligt med en åben konfrontation. Djævelen kan ikke skjule sig for Guds søn.

I denne konfrontation sætter Djævelen alle kræfter ind på at knægte den, der lige forud ved Jordan-floden er blevet erklæret for Guds søn. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved, om Jesus er Guds søn.

 

 

Hvad kan jeg lære? Jesu og Djævelens brug af bibelcitater. Endelig viste Jesus med brug af Guds ord, at han ikke stolede på egne kræfter.

Djævelens første spørgsmål sætter spørgsmål ved proklamationen af Jesus som Guds søn ved dåben: “Hvis du er Guds søn …” På tilsvarende måde blev Eva fristet: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke …” Djævelen vil hende åbenbart det bedste, og sådan også overfor Jesus. Jesus var sulten, hvorfor så ikke gøre sten til brød, når han magtede det.

Jesus nægter at demonstrere sin magt. Han ønsker ikke at gøre sig populær ved at give folket brød og skuespil og på den måde få folket i sin hule hånd. Sådan bærer politikerne sig ad.

Passer det, som Jesus siger, at mennesket lever af andet end brød? Hvis du ikke møder kærlighed, så fryser du til indvendigt rent mentalt/psykisk, selvom du måske ikke går til grunde rent fysisk.

 

 

Vi kunne have brug for at stille Jesus et par spørgsmål, når han afviser at forvandle sten til brød til gavn også for andre. Interesserer han sig ikke for mennesker i nød? Men svaret er, at de fattige har vi altid hos os (Mark 14,7). Det er vort ansvar, som ikke skal tages fra os.

Men hvad med at give os et bevis for, at han virkelig er Guds søn ved at gøre store og mærkelige ting (mirakler). Tegn skal dog ikke gives for at overbevise til tro, men alene til styrkelse af troen.

De to første fristelser er en slags test af Jesu magt, medens den tredje og sidste fristelse er en opfordring til at vælge side – Gud eller Satan. Jesus falder ikke i. Han vedkender sig sit egentlige tilhørsforhold. Djævelen må vige pladsen. Jesus gik ud af denne styrkeprøve som sejrherren.

 

 

Hvad skal disse fristelser til for? Er det spil fra galleriet? Det er jo Gud ved Helligånden, der fører Jesus ud for at blive udsat for Djævelens snigløb. Frister Gud? Nej, men Gud prøver Jesus for at stille ham lige med os. Det er Djævelen, der frister Jesus: Men ingen, som bliver fristet, må sige: “Jeg bliver fristet af Gud;” for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. Far ikke vild, mine kære brødre! (Jak 1,13-16)

Ligesom Jesus henviste Satan til ikke at udæske/udfordre Herren sin Gud, må du heller ikke anklage/udfordre Gud som den ansvarlige og skyldige, når du fristes og falder i. Adam var hurtigt til at skubbe skylden over på Gud selv: Adam svarede: “Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg. Jesus ville ikke udæske/stille Gud på prøve ved at sætte livet på spil med et spring, selvom det vil sikre mange tilhængere – i hvert fald i begyndelsen.

 

 

Til sidst kommer den afgørende prøve, som Jesus ligeledes afviser og endvidere henviser Djævelen til selv at underkaste sig. Det var jo netop, fordi han ikke ville dette, at han blev Satan. Jesus henviser til GT, hvor der står: Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene. (5 mos 6,13a)

Denne gigantiske kamp mellem Jesus og Djævelen foregik til sidst på et meget højt bjerg. Bjerge er stedet for en åbenbaring. Vi kender til Moses på bjerget Sinaj, hvor Gud åbenbarede sig og gav ham De 10 Bud. Vi har beretningen om Jesus på forklarelsens bjerg, hvor han mødte Moses og Elias. Og i dag åbenbares for os, at Jesus er den stærkeste.

Er det en fristelse, som jeg falder i – at søge magt? Der var en Hitler, der prøvede at blive verdenshersker, men da ikke mig – helt latterligt. Men den, der søger magt og tiltager sig en dominerende rolle med ufine metoder, har ladet sig friste også af denne tredje fristelse. Så ingen kan sige sig fri.

Med Jesu fristelse i ørkenen indledes fastetiden, hvor vi ser frem til påsken, hvor denne kamp, der begyndte her ude i ørkenen, afsluttes med Jesu totale sejr. Djævelen troede det anderledes, da han fik Jesus hængt op på korset. Korset blev altså ikke det symbol på sejr for Satan, som var hensigten.

Men det er dog alene i kraft af Jesu nej til Djævelen, at vi frelses uden noget modkrav alene i kraft af Guds nåde: For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.  Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af  (Ef 2,8-9). Men det bør ikke afholde os fra at gøre os klart, hvad det vil sige rent konkret i mit liv at ‘forsage Djævelen’. Det gælder først og fremmest ens egoisme, der skubber Gud væk fra tronen, væk fra et menneskes centrum.

Jesus var 40 dage i ørkenen, det israelitiske folk var 40 år i ørkenen, Elias vandrede 40 dage for at nå Horeb (1 Kong 19,8).

 

 

Salmevalg

487 – Nu fryde sig hver kristen mand, 633 – Har hånd du lagt på Herrens plov, 192 – Hil dig, Frelser og Forsoner — 336 – Vor Gud han er så fast en borg, 634 – Du ved det nok, mit hjerte