14. søndag efter trinitatis - 1. tekstrække

Ti spedalske blev helbredt for spedalskhed. De ni mødte Jesus som mirakelmager, den ene som frelser. Det var dejligt for de spedalske, at de blev helbredt, og dog hvor var det trist, at de ni ikke oplevede Jesu under som et billede på, hvor fantastisk meget mere han havde at give.

 

Ved grænsen stod der ti spedalske mænd. De stod ved grænsen mellem provinserne, politikredsene, fordi de var fredløse. Spedalskhed blev betragtet som Guds forbandelse. På den tid har man næppe haft forstand på sygdommens smittefare, men man havde enorm respekt for forbandelsens smittefare, derfor blev de drevet bort fra andre mennesker. Hvis man havde med dem at gøre, kom man selv under Guds forbandelse. De stod ved grænsen, så de hurtigt kunne smutte over på den anden side, hvis nogen kom i nærheden af dem. Sygdommen var frygtelig, men bevidstheden om at være forbandede af Gud var værre.

 

Spedalskhedslugen sædvanligvis anbragt i korets sydvæg i vore middelalderkirker er et trist minde om, at også i Danmark har man kendt til sådanne forhold. Man havde dog hos os den holdning, at de spedalske skulle kunne modtage den hellige nadver. De måtte ikke komme ind i kirken, men fik rakt nadverbrødet ud gennem lugen.

 

 

I Indien bliver de spedalske stadig fordrevet, man vil ikke have med dem at gøre. Når de på missionshospitalet er blevet helbredt, kan de vende tilbage til familien, om end denne undertiden stadig har en skeptisk holdning til dem. Det er fantastisk vigtigt, at besøgende på missionshospitalet viser, at de ifølge kristen forståelse ikke er under Guds forbandelse. Derfor tager vi dem i deres syge hænder og stryger dem kærtegnende op ad de sorte arme. Det tager vi ingen skade af. De oplever det som om livet gives dem på ny.

 

 

På vej til Jerusalem – din tro har frelst dig.

Spørger man folk i dag, hvordan de har det, svarer de ofte, ja det har vi, bare vi har et godt helbred, så er alt jo godt.

Evangeliet i dag siger, at det er det ikke, der hører mere end et godt helbred til at have det godt.

Vi må møde Jesus på hans vej til Jerusalem for at få hans ord din tro har frelst dig at høre. Hans vej til Jerusalem betyder hans vej til kors og grav, den vej, der endte med sejr over synd og død.