2. påskedag - 1. tekstrække

Familiegudstjeneste.

Salmer: 3 – Kristus konge – Jeg er med jer alle dage – På Golgata stod der – 868 – 817

 

 

Prædiken-fortælling om Emmausvandrerne

 

P vandrer frem og tilbage som de to vandrere. Fortællingen handler om to mænd, vi kalder dem Enok og Samuel.

Enok og Samuel boede i en lille by, der hed Emmaus. De levede på samme tid som Jesus. De arbejde begge to med landbrug, og i fritiden gik de lidt på jagt, og Enok plejede at tage på marked for at vise sine fine geder frem og sælge og købe dyr. Men de sidste år var al deres fritid gået med noget andet. De var blevet disciple af Jesus. De havde hørt, hvad han havde fortalt: at han var Guds søn og, at han kunne tilgive mennesker det, de havde gjort forkert overfor Gud. Samuels kone Laila syntes nu, at de brugte lige lovlig lang tid på det med Jesus. Men de kunne ikke lade være – for de havde aldrig mødt et menneske, som Jesus, der kunne gøre de ting, han kunne og sige det, han kunne sige. Bla. havde de engang oplevet, at Jesus fik fem brød og to fisk til at blive til mad nok til 5000 mennesker.

I dag er de så på vej hjem fra Jerusalem. De havde været der nogle dage for at fejre påske. Men denne påske var blevet noget helt særligt for dem – og det var det, de gik og snakkede om nu på vejen hjem til Emmaus:

“Pyh – Samuel, det var ellers noget af en påske denne gang!”

 

“Åh ja, Enok, jeg er så frygtelig ked af det – alt det med Jesus – det er så forfærdeligt! At de kunne gøre det – vores jødiske brødre. Bare sådan slå ham ihjel, hænge ham op på et kors – og så midt under vores store påskefest!”

“Jamen Samuel – om jeg forstår noget som helst af det hele. Han, som bare gjorde godt altid – hvorfor skulle han dø? Og hørte du, hvad han råbte på korset, inden han døde? Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!”

“Ja – han var virkelig helt alene – jamen hørte du så, hvad han sagde før det? Han bad til Gud, om at Gud ville tilgive dem, der korsfæstede ham, fordi de ikke vidste, hvad de gjorde! Han var utrolig. Ja, jeg har aldrig mødt et menneske som ham! Men Enok, der er en ting, jeg ikke forstår: jeg havde altså forstået ham sådan, at han ville få de der lede romere, som har besat vores land, til at fordufte. At han skulle være hele landet Israels redning – og nu er han død og borte!? Forstår du det??”

“Helt ærligt, Samuel, jeg fatter det ikke!”

Mens de sådan gik og snakkede kom Jesus pludselig hen til dem. Men de vidste ikke, det var ham. Men han var jo opstået fra døden, gået ud af graven påskemorgen. Så nu kommer han hen til dem:

“Goddag – nå jeg kunne ikke undgå at høre, hvad I snakkede om. Er der sket noget særligt her i påsken?”

“Sket noget særligt, sagde Samuel, sig mig er du det eneste menneske i Jerusalem og omegn, der ikke ved, hvad der er sket i påsken? Jesus – en stor profet, som kun gjorde godt. Ham har de pisket, sparket og dræbt ved at hænge ham op på et kors – og, ja det har jeg godt nok ikke sagt til dig endnu, Enok, men — nogen siger faktisk, at han skulle være opstået igen. Men sagt i al fortrolighed, så var det et par kvinder, der kom og fortalte det, og du ved, de har det jo med at finde på gode historier! Men faktisk var flere af de andre disciple med ude ved graven. Og ved du hvad? Den var faktisk tom. Han var der simpelthen ikke!!”

“Jeg bliver mere og mere forvirret nu, sagde Enok”

Men Jesus sagde til dem. De vidste stadig ikke, at det var ham.: “Undskyld, jeg siger det ligeud, men har I to ikke grød i hovedet? Har I aldrig læst i jeres Gamle Testamente. Der står jo om, at Guds tjener skal lide meget og så derefter leve i Guds rige. Hør bare, hvad profeten Esajas siger: “Når hans liv er bragt som skyldoffer,

ser han afkom og får et langt liv,

og Herrens vilje lykkes ved ham.”

Forstår I ikke det? Først skulle Jesus lide og dø. Hvorfor det? Jo fordi han ville tage straffen for hele verdens synd – også for jeres synd. Han ville tilgive jer. Derfor blev han straffet i stedet for jer. Men når han så havde gjort det skulle han leve igen. Det var jo det, de gamle profeter havde sagt. I har vist ikke fået læst på lektien!?”

Enok og Samuel kunne faktisk godt se, at der var meget om det, Jesus sagde. Og så havde de det begge to sådan, at det ligesom hamrede i deres hjerter. Hvorfor vidste de ikke. men der var nu noget ved denne mand. De vidste jo stadig ikke, at det var Jesus.

Så tog Samuel mod til sig og sagde til Jesus: undskyld, men det er jo blevet lidt sent nu, vil du ikke med os hjem og have lidt mad og sådan. Så kunne de jo også få lidt mere forklaring på alt det, de havde oplevet.

Og så var det om aftenen, mens de spiste. Så gjorde Jesus noget, som de havde set ham gøre før. Han tog et brød og brød det i stykker ligesom dengang han holdt nadver med dem, lige inden hans død.

“jamen, — det er jo!! nej, jeg kan ikke tro det, sagde Enok.” Samuel sagde ingenting. Han var fuldstændig rundt på gulvet. “Så var det derfor det hamrede sådan inden i, da vi gik sammen ude på vejen”. De havde lyst til at give Jesus et ordentligt knus. For ih, hvor havde de savnet ham. Samuel havde endelig fået snøvlet sig sammen til at spørge, om ikke Jesus ville have et glas vin eller noget, men så, vupti, så var Jesus forsvundet bare sådan ud i det blå.

Alligevel var de to venner ikke så forvirrede længere, for nu vidste de jo, at han levede. Så skyndte de sig tilbage til Jerusalem og fandt de andre disciple. “Nu skal i bare høre: det er rigtigt nok, Jesus lever. Vi har selv set ham. Og vi ved, det var ham, for han underviste i Bibelen som ingen anden og så brød han et brød, ligesom dengang, I ved.”

Og ved I hvad: alt det med at Jesus først skal dø og så opstå igen. Det skal aldrig ske igen. Og ved I hvorfor? Fordi Jesus lever, ikke så vi kan se ham med hos Gud i himlen, og han skal aldrig mere dø. Derfor kan han høre, når vi ber til ham og engang kommer han tilbage ti jorden, og så skal vi se ham ligeså tydeligt som Enok og Samuel gjorde det. Det kan vi godt glæde os til.

Amen!