2. påskedag - 1. tekstrække

Lykkehjulet.

Der var engang, hvor der var lykkehjul i TV, og jeg vil tro de fleste af jer har set det på et eller andet tidspunkt. Så sidder man der og gætter med. Genkender I så ikke den her oplevelse. Man har selv gættet ordet inden deltagerne og de bliver bare ved med at gætte bogstaver unde at finde de rigtige. Og så sidder man og tænker: Kan de da ikke se det? Det er da indlysende.

Det kan selvfølgelig også være den modsatte oplevelse. De fleste konsonanter er blevet gættet, men man kan simpelthen ikke se hvilket ord drejer sig om. Så er der pludselig en af deltagerne der har set det og siger ordet. Og så sidder man der og siger: Nå, ja, selvfølgelig. Eller den mere begejstrede: ah ha.

 

 

Disciplenes ah ha oplevelse

Jeg tror, det var sådan en ”ah ha” oplevelse de to disciple fik da de sad og spiste sammen med Jesus efter deres vandring til Emmaus. De ser pludselig det er ham, da han bryder brødet. ”ah ha” De genkender hans handling i nadveren, hvor han bryder brødet og siger: Dette er mit legeme som gives for jer. Og bagefter deler vinen rundt og siger: Dette er mit blod som udgydes for jer til synderne forladelse.

Ved nadveren pegede han frem mod sin død på korset, hvor hans blod blev udgydt for vor skyld, for at vi kan få tilgivelse for vore syndere. Og nu sidder han der igen og deler nadveren for dem. Men i mellemtiden er det som er indholdet i nadveren sket. Nu har blodet løbet ned fra hans pande, hvor tårnekronen sad og stak hul, og fra hans hænder vor naglerne sad og fra hans side, hvor de stak spydet ind. Det er sket. Jesus er død for deres synds skyld, så disciplene igen kan have et fællesskab med Gud. Men Jesus døde også for Abrahams synd, for Kong Davids synd da han gik i seng med en anden mands kone, nemlig Batseba. Han døde for hele Israels folk synd, som igen og igen har svigtet Gud. Men han er også død for din og min synd. Når du og jeg har bagtalt et andet menneske, talt ondt om en vi ikke kan lide i stedet for at elske vore fjender. Når vi i begær bare har tragtet efter flere og flere materielle ting i stedet for at give penge til de fattige og Guds riges arbejde. Eller måske en endda i vore tanker har begæret efter en mand eller kvinde end vores ægtefælle. Eller det at vi ikke formår at elske Gud af hele mit hjerte, sjæl og sind og min næste som mig selv. Det er Jesus død for. Døden er Guds straf for synden. Vi skulle alle sammen være slået ihjel fordi vi har syndet. Ja, selv døden ville ikke engang have været det værste. Nej, det er at være forvist fra et evigt fællesskab med Gud efter døden – forvist til en evig fortabelse sammen med Djævelen. Men Gud kom og hjalp os. Jesus kom til jorden og døde i stedet for dig og mig. Han blev forladt af Gud i stedet for mig. Og i I troen på Jesus får jeg del i hans død og får lov til at gå fri. Det er fantastisk. Det fik det til at brænde i de to disciples hjerter.

 

 

På vejen

Lige forinden havde de gået ud på vejen og ikke forstået en pind af det hele. De havde fulgt Jesus gennem tre år, hørt hvordan han selv har forudsagt hans lidelse, død og opstandelse. Men de har ikke rigtig forstået det eller troet på det. De har fulgt Jesus til korset, set ham blive hængt op med syvtommersøm, set solformørkelsen og jordskælvet, hørt Jesus råbe: Det er fuldbragt! Set ham blive taget ned fra korset og lagt i graven. Og så var der endda nogle kvinder som påstod at han var opstået fra de døde. Og nu gik de så der på vejen fra Jerusalem ned til Emmaus og diskuterede alt det som var sket. Sørgende, forvirrede og i tvivl. Hvad var det her alt sammen for noget. Og så kommer Jesus og forklarer det hele for dem, ved at udlægge skriften. Ikke NT, men GT. Han har ud fra Moses, profeterne, Kong David, salmerne og Jonas i hvalens bug udlagt for dem, hvad de siger om hans lidelse, død og opstandelsen. Det begyndte at brænde i deres hjerter, da Jesus udlagde skrifterne for dem, så de forstod han døde og opstod for dem og for os.

 

 

Jesus i Talsmandens rolle.

Jesus havde indtaget Helligåndens kommende rolle, nemlig at åbenbare skriften for dem og for os. Jesus var blevet deres tolk, ligesom Helligånden er det for os i dag. Helligånden som skal gøre budskabet levende for os i vore hjerter. Åbenbare Guds vilje. Både hans frelsesvilje og Guds vilje med hver enkelt af os i dag. Derfor er det også så vigtig, at vi er åbne for Helligåndens budskab og lytter til den. For når vi er åbne over for Helligåndens budskab til os, så er det at vi få en ”ah ha” oplevelse – at Guds ord bliver forståelig og levende for os. At vi forstår hvad han vil med mig.

 

 

Opstandelsen – sejr over døden

Ikke mindst opstandelsen var det vigtigt for Jesus at gøre levende for dem. For uden opstandelse så havde der ikke været nogen soning for vor synd som kunne skabe evigt liv for os. Så ville Jesus bare have være en død mand som enhver anden der bliver begravet i ligger på kirkegården. Ja, Gud ville have været død, for det var Gud der døde på korset. Men han gav sit eget uskyldige liv for vor skyld, og han opstod fra graven som sejr over døden. Graven er tom.

 

 

Svært at tro opstandelsen

Men opstandelsen havde disciplene så svært ved at tro på. Og er der noget at sige til det. Jamen prøv lige at forestil jer, at man kommer herind til en begravelse, men kisten virker så let. Så åbner man den og ser den er tom. Det førte man tænker på er jo nok ikke ligefrem. Nå, han er nok opstået fra de døde. Nej, de må da have fået opbyttet kisten. Eller der er nogen der har fjernet ham. Og hvis man så kom ud og fortalte det til andre, så ville de da endnu mindre tro på det.

Opstandelsen er svær at tro på. Det er også budskabet om opstandelsen som forarger mennesker i dag.

 

 

Ebbe forstand – tro

Langfredag aften var der i Tv-avisen et interview med forfatteren Ebbe Kløvedal Reich. Frit fra hukommelsen sagde han noget i den her retning: ”Troen går ud over det som forstanden kan opfatte. Derfor er der så mange der har svært ved at tro. Desuden er troen blevet en privat sag for os men det burde den ikke være.” Og han indrømmede, at han heller ikke selv gik rundt og missionerede, men det burde jeg måske gøre, sagde han.

Det er så rigtig sagt: Troen og specielt troen på opstandelsen går ud over forstanden kan have med at gøre. Men det er i opstandelse vi får håbet om et evigt liv.

Eller sådan som Storm P engang har sagt det:

” Ser I, kammerater, nu til dags kan man få næsten alt borgerligt. Vi behøver ikke at lade vore børn døbe, for at de skal få et navn, man kan lade dem borgerligt navngive. Vi behøver ikke lade dem konfirmere i kirken, man kan få dem borgerligt konfirmerede. Og man kan blive borgerligt gift, hos borgmesteren nemlig. Og man kan også blive borgerligt begravet uden præst og salmesang. Men der er én ting, man ikke kan få borgerligt, man kan ikke få en borgerlig opstandelse.”

 

 

Mange ting kan vi selv sørge for, men opstandelsen hører ikke under det vi selv er Herre over. Det er alene Gud. Det var Gud der oprejste Jesus fra de døde. Og det gjorde han med den sammen kraftige ånd som bor i hos, nemlig Helligånden. Den samme Helligånd virker i os. Hvis vi altså tør give ham plads til det og ikke bygger vores tro på forstanden. Når Helligånden kan oprejse Jesus fra de døde kan han også gøre store underværker i os. Han er som Jesus, der fik det til at brænde i disciplene hjerter. Og den forklaring Jesus gav dem, den giver Helligånden nu til os. Både med Jesu opstandelse og vor opstandelse. Vor forstand må vi slå fra – og tro. Også tro på at vi en dag selv skal opstå.

 

 

Newton

Den store naturforsker Isaac Newton blev engang

spurgt, hvordan et dødt menneskes støv, der måske er

spredt for alle vinde, skulle kunne samles og opstå som én person til Guds himmel.

Tavst blandede han en håndfuld jernspåner med almindelig jord og spurgte så:

” Hvem kan nu samle disse jernpartikler sammen.” Da ingen svarede, tog han en magnet, holdt den over blandingen og straks fløj alle jernspånerne sammen. Alvorligt sagde den gamle forsker: ” Han, der gav det døde jern en sådan kraft, skulle han ikke kunne magte det, der er endnu større, når vores legeme skal opstå til himmelsk herlighed.”

Jo, de fantastiske gerninger som Jesus dengang gjorde mens han gik på jorden, de fortsætter i Helligåndens kraft. Både vores opstandelse engang efter dette liv og vores virke med Gud i dette liv. Spørgsmålet er kun om vi tør give plads for Guds ånds virke i os eller vil lader os binde at denne verdens og vor egen tankegang.

 

 

 

Salmevalg: 823-193-206—210-431-Fællessang 104 i gl. udgave ”Ja, jeg tror på påskemorgen”