2. søndag efter helligtrekonger - 1. tekstrække

2 Mos 33,18-23

Situationen for israelitterne er, at de lige har syndet mod Gud ved at lave en guldkalv. Moses går i forbøn for folket, og som et tegn på at Gud stadig er med dem og hører Moses, får han lov at se Gud. Det er noget ganske særligt, at Moses får lov at se Gud, og det er da også kun ryggen, han ser. Det er nemlig forbundet med for stor risiko for et syndigt menneske at se den hellige Gud. I Edens have gik Adam og Eva og snakkede med Gud, men ved syndefaldet skjulte menneskene sig for Gud og måtte derefter forlade det nære fællesskab med Gud. Siden da var det forbundet med stor fare at se Guds hellighed.
Ved inkarnationen var der et vendepunkt i forholdet mellem mennesker og Gud. Selvom disciplene ikke var klar over det med det samme, stod de ansigt til ansigt med Gud, da de var sammen med Jesus. Det var absolut ikke en guldkalv, der skulle ofres eller ofres til for at mennesker kunne blive forsonede med Gud. Dyreofrene i Det gamle Testamente var heller ikke fyldestgørende som soning, men de pegede frem mod Jesus, ja, mod Gud selv, som bragte det eneste og sidste offer, der kunne genskabe forholdet mellem mennesker og Gud.

 

 

Rom 12,9-16a

Omtalen af kærligheden kan let harmonere med ægteskabstemaet i prædiketeksten, selvom det er skrevet om kærligheden mellem brødre. Kærligheden mellem kristne ægtefæller har begge dimensioner: både broderkærlighed og gudsvelsignet kærlighed mellem mand og kvinde.

 

 

Gæstfrihed

Et andet tema, man kunne tage op fra denne tekst er gæstfriheden. Hvis man vælger ægteskabet, som tema for prædikenen, vil det være oplagt at sige noget om Guds syn på familien og hvordan man skal tage imod fremmede – med gæstfrihed. Gennem det tværkulturelle arbejde har jeg mødt mange, som vi kunne lære gæstfrihed af. Selv når jeg har besøgt kristne på asylcentre, hvor de ikke har meget at gøre med, så har de sørget godt for mig. De har ikke bare sørget for at jeg fik noget at spise, men de har lavet flere spændende retter, for gæsten skal man altid tage sig godt af. Det er en af de ting i deres kultur, de holder fast ved, selvom de har siddet i danske asylcentre i årevis og ikke mærket gæstfrihed fra det danske samfund.

Mht. gæstfrihed i vore kristne fællesskaber, i menighederne og i vore kristne hjem kan vi lære meget af Jesu udfordringer til os: ”læg vægt på at være gæstfrie”. Vi kan også lære meget af udlændinge, der er kommet til Danmark. Mange af de nye danskere har en gæstfrihed, som vil udfordre os, hvis vi tager imod den.

 

 

Joh 2,1-11

Jesus var i gang med forberedelserne til sit virke. Han var begyndt at kalde disciple og sikkert i gang med at oplære dem, men ved dette bryllup i Kana kan det virke som om han bliver kastet ud i den gerning, som han skulle til at virke i. Han siger selv, at hans time endnu ikke er kommet, men alligevel tager han sig af det behov, han møder ved festen. Det er et udtryk for, at han ser mennesker i den situation, de er i, og hjælper dem. Denne gang mangler der vin, og det skaber en uheldig situation for værterne og det festglade brudepar. Senere kommer det ene menneske efter det andet på Jesu vej og beder om helbredelse, uddrivelse af onde ånder, tro, livets vand, sand visdom, undervisning eller opvækkelse af en, de havde kær. Det var ikke alle Jesus hjalp dengang, men et gennemgående tema for Jesus møde med mennesker er, at han ser dem som de er, både med de menneskelige og de åndelige behov, de har.

I Jesu fremtræden ved underet i Kana åbenbarede han sin herlighed. Han begyndte sit virke og understregede, at han havde guddommelig magt. Han viste sig som den han i virkeligheden var, nemlig Gud, der var blevet menneske. Han viste sig ikke kun fra ryggen som i den gammeltestamentlige læsning med Moses, men Gud selv blev menneske og viste sig ansigt til ansigt med mennesker. Siden da har der været en særlig nærhed mellem Gud og mennesker som man ikke finder i andre religioner, jeg kender til. Gud kom nær uden at miste sin hellighed og storhed. Derimod understregede han begge dele i sit jordiske liv, død og opstandelse, men det skal åbenbares, for at man ser storheden.

Jesu nærhed til vores liv kan føre over i en tale til kirkegængerne om, at også de udfordringer, vi står med, de pinlige episoder i vores liv (større end at mangle vin), de menneskelige, sociale og åndelige behov, vi står med, dem kender Jesus og han ønsker at tage sig af dem. Han ser dem og han ser os, præcis som vi er. Han kommer os i møde, når vi er ensomme, har dårlig samvittighed, bliver fristet og når vi glæder os over livet og hans velsignelser.

 

 

Tegnene i Johannesevangeliet

Underet i Kana er det første af flere tegn i Johannesevangeliet, det viser fremad mod de andre tegn. Det peger helt frem mod det endelige tegn ved opstandelsen og er med til at afsløre, hvem Gud er. Det er som om der bliver åbenbaret lidt mere hele tiden, så disciplene måtte tro på ham. Tegnene i Johannesevangeliet fører til tro for nogle og afvisning for andre; som f.eks. den blindfødte og farisæerne i kap 9. Tegnene i Johannesevangeliet er et tema, man af og til må arbejde med, når man kommer til nogle at de tekster, som omtaler tegnene.

 

 

Ægteskabstemaet

Ægteskabet skal ikke kun omtales ved vielser, men også en gang imellem ved den almindelige gudstjeneste. Denne tekst giver sammen med episteltekstens tale om gæstfrihed en god mulighed for at vælge dette tema. Der ligger sikkert megen inspiration i vielsesprædikener til dette tema. Det er vigtigt i denne sammenhæng at huske på de enlige kirkegængere. Samtidig kan børnene, konfirmanderne og de unge blive tiltalt gennem et fokus på familien, den kristne familie og dennes ansvar overfor hinanden og Gud.

 

God fornøjelse med din prædikenforberedelse!