2. søndag efter helligtrekonger - 1. tekstrække

Jesus gør vand til vin ved brylluppet i Kana Joh 2,1-11

 

v. 1-2 Jesus bliver inviteret til bryllup. Jesus gæster et bryllup og gør sit første mirakel dér. Denne tekst er derfor ofte blevet brugt til at prædike over ægteskabets hellighed og ægteskabets velsignelse.

Ligesom vi hører om indstiftelsen af ægteskabet mellem mand og kvinde i 1 Mos 2, hører vi om Jesu velsignelse af ægteskabet i Joh 2, hvor kapitel 1 også er en parallel til 1 Mos kapitel 1. Man kan derfor denne søndag gå tilbage til 1 Mos 2 og gøre klart, at ægteskabet er en livslang forbindelse mellem mand og kvinde. Her kan man så prædike Guds dom over løse forbindelser, ikke-ægteskabeligt samliv og homoseksuelle forhold.

Det er også stedet at prædike om formålene med ægteskabet. Et af formålene med ægteskabet er altså, at mand og kvinde må hjælpe hinanden, både i det praktiske liv og særligt med det åndelige liv. Man bør også denne søndag særligt formane unge mennesker til ikke at foragte ægteskabet, men se det som en god ordning. Den er nemlig det bedste værn mod utugt (1 Kor 7,2). Et tredje formål med ægteskabet, er at få børn. Det fremgår af 1 Mos 1,27-28. kristne ægtefolk kan ikke uden videre sætte sig imod at få børn pga. karriere (se også Sl 127-128). Hvis man direkte sætter sig imod at få børn, reducerer man ægteskabet til at handle om seksuelt begær.

Dette må naturligvis prædikes på en sådan måde, at man ikke giver det indtryk, at dem der af forskellige grunde ikke kan få børn, hører det sådan, at deres ægteskab ikke har noget formål. Forkyndelsen af ægteskabets velsignelse må naturligvis også tage hensyn til dem, der af forskellige grunde ikke har en ægtefælle. Epistelteksten fra Rom 12,9-16a kan bruges som en formaning til at vise broderkærlighed mod de ugifte, så de ikke bliver ensomme.

 

v 3-5 Maria går til Jesus med problemet. Det kan tjene som eksempel for os på den rette tro. Den rette tro stoler på Jesus, selvom den (endnu) ikke har set noget mirakel.

Jesus svarer dog sin mor ved at spørge, hvad hun vil ham og ved at sige, at hans time endnu ikke er kommet. Det ligner en irettesættelse. Marias bøn kan ligne et krav, hun stiller som Jesu mor. Jesus er alene underlagt sine forældres myndighed, hvad angår fornedrelsen, hvor han har taget en tjeners skikkelse på og ikke udøver sin magt fuldt ud.

Jesus siger også, at hans time endnu ikke er kommet. Jesus vil bruge mirakler i sin fornedrelse, når det tjener til hans overordnede mål. Dette kan man naturligvis også bruge til at tale imod den form for kristendom, der vil kræve mirakler af Gud i stedet for at stole på, at Gud gør mirakler, hvor og når han vil. Mirakler på kommando er forbeholdt Jesus og de profeter og apostle, Jesus har givet myndighed til at gøre mirakler som stadfæstelse af deres inspirerede ord. Vi andre må som Maria, når hun beder tjenerne gøre, hvad Jesus befaler, lægge det i Jesu hænder.

 

6-11 Det er Jesu første under. De apokryfe evangelier, der omtaler undere i Jesu barndom er altså myter. Det var i Kana Jesus først åbenbarede sin guddommelige herlighed ved et under. Det viser også ligesom sidste søndags tekst, at Jesu menneskelige natur har del i guddommelige egenskaber. Det er dét, lutherske teologer har kaldt Genus majestaticum. Jesu menneskelige natur som et stykke metal, der varmes over ild og bliver rødglødende ligesom ilden. Som varmen gennemstrømmer metallet, sådan gennemstrømmer den guddommelige natur den menneskelige i Jesus Kristus.

I 1 Mos 1 og Joh 1 beskrives henholdsvis skabelsen og Jesu medvirken ved skabelsen. I 1 Mos 2 zoomes ind på skabelsen af manden og kvinden. Og her – i Johannesevangeliet kapitel 2 – zoomes ind på Jesus som skaberen – netop ved et bryllup. Det er kun den almægtige Gud, der kan ændre skabningen efter sin vilje. Her kan man flette den gammeltestamentlige tekst fra 2 Mos 33,18-23 ind og tale om, hvordan ingen har set Gud Fader, men Jesus er blevet hans tolk (Joh 1,18).

Dette under kan lede tankeren hen på både dåben og nadveren. Som Jesus kunne gøre vand til vin, sådan kan han gøre vand til et genfødende bad ved sit ord og vin til sit blod – når vi som tjenerne ved brylluppet gør, som Jesus har sagt.

Til sidst hører vi, at disciplene troede på grund af dette under. Miraklet bringer altså ikke de vantro til tro. Det styrker troen på, at Jesus er dén, han siger, han er, hos dem, som tror på ham.

 

 

Homiletiske betragtninger

Placering i kirkeåret – epifanitiden

 

Epifanitiden handler om, at Jesus åbenbarer sig som Gud. Epifanitiden er derfor oplagt til at prædike om tonaturslæren og særligt om læren om, at de guddommelige egenskaber er meddelt den menneskelige natur i Jesus Kristus – en lære, de reformerte benægter. I søndagens tekst kan Jesus særligt prædikes som skaberen – måske med vægt på, at han er skaberen af mand og kvinde.

 

Lov og evangelium

Lovforkyndelse

Ægteskabet kan i en prædiken over dagens tekst forkyndes som en skaberordning. Herudfra kan man prædike både det 6. bud og det 10. bud om ikke at begære ens næstes ægtefælle. Man kan forkynde loven over utugt, utugtige tanker og seksuel umoral i det hele taget. Også homoseksualitet og papirløst samliv kan ud fra dagens tekst afsløres som synd mod Guds gode ordning – mod Jesu ordning.

 

 

Evangelieforkyndelse

Jesus gør et vinunder – ikke fordi Maria beder om det, men fordi det tjener til udførelse af Jesu frelsesplan. Derfor siger han først, at timen endnu ikke er kommet. Derudfra kan der forkyndes, hvad Jesu frelsesplan var – at den havde som mål, at han lede og døde i Jerusalem som alle menneskers frelser. Det kan forkyndes, at det netop var skaberen, som døde på korset, hvilket vi ved, fordi Jesus åbenbarer sig som skaberen i dagens tekst.

Syndernes forladelse er dét, der bedst kan hjælpe syndige mennesker til at leve sammen med andre mennesker i ægteskabet. Det er også det eneste, der kan hjælpe dem, der kæmper med syndigt begær udenfor ægteskabet eller med anklager mod Gud for deres ensomhed.

 

Jeg valgte i 2009 følgende salmer: O store Gud! vi love dig (Gl DS 9) Hvor saligt var det ægtepar (Gl DS 124) Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund (Gl DS 739) Min sjæl, du Herren love (Gl DS 24)