2. søndag i advent - 2. tekstrække

Indledning: Bryllupsfakler i går.
Efter et bryllup her i kirken i går, var der spalier udenfor  med fakler. Da det lød: Nu kommer brudeparret!  så gjaldt det om, at der var kommet ild i faklerne.
Jeg kunne ikke lade være  at tænke på, at det var dagen før 2.søndag  i advent. med teksten om de 10 brudejomfruer, der skulle have lys i lamperne, når brudgommen kom.

De 10 brudejomfruer.
For også på Jesu tid blev der dannet spalier ved  bryllupper.
Om aftenen gik brudgommen  hen til brudens hjem  for at hente hende, men inden de kunne gå tilbage til bryllupsfesten,  skulle størrelsen af medgiften drøftes. Derfor kunne det  vare længe, inden de kom ud i den mørke aften igen. Det var så tradition, at landsbyens piger gik i fakkeltog med olielamper for at hylde brudgommen, følge og lyse ham ind til bryllupsfesten. Men alle kunne følge med, bare de havde tændte lamper, når råbet lød: Brudgommen kommer. De, der havde lys i lampen, kom med ind til festen.

De 5 kloge og de 5  dumme.
Jesus fortæller om 10 piger, der gerne vil være med til bryllup. De har hver en olielampe, men de 5 har taget ekstra olie med i en kande, så de er sikre på at have nok  De 5 andre  tænker: ”Åh pyt med det. Lad os ikke tage det så tungt.”
I begyndelsen ser alle 10 ens ud med lys i lamperne, men hen på aftenen kommer forskellen frem, Lamperne slukkes eller brænder ud med stadigere svagere flamme. For de 5 kloge gør det ingenting. De hælder bare noget mere olie på lamperne, men de andre må først hen til købmanden og se, om de kan købe noget olie her efter lukketid. Og da de endelig kommer tilbage, har brudgommen været der. Fakkeltoget har fundet sted. Festen i bryllups – salen er begyndt, og døren er lukket. Det som havde været let at skaffe men til gengæld var det eneste gyldige adgangskort  til festen har pigerne  ikke sørget for, og nu er det for sent. Brudgommen siger: ”Jeg kender jer ikke fra fakkeloptoget, så I kommer ikke ind.”

 

 

Et ufuldkomment billede på den store bryllupsfest engang

Vi kender godt  fornemmelsen: jeg kom for sent til et tog, det var særdeles vigtigt at nå. Og så kom jeg ikke med på den charter – erie, nåede ikke med til den fest, Al den ærgrelse og selvbebrejdelse, fordi man ikke engang havde passet tiden. Sådan også her i lignelsen.
Så blev der vel en anden rejse, en anden fest engang?  Nej!  Ikke når det gælder  det, lignelsen  fortæller om: Bryllupsfesten i himlen. Da er  den himmelske brudgom først kommet igen, ikke som et lille og hjælpeløst barn i en krybbe, men  i skyen med  magt og megen herlighed, så ingen er i tvivl om, hvem der kommer. Da er der ikke længere  mulighed for igen at få indbydelsen, hvis man ikke allerede har sagt ja til ham og er beredt på hans komme. Dette Jesu andet komme er  et fremtrædende adventstema.
Og så er der endnu  et  punkt, hvor virkeligheden overgår lignelsen.  Jesus ved, at en bryllupsfest er noget af det bedste, vi  kan komme med til her på jorden, derfor sammenligner han ofte Guds rige  med en fest, men den himmelske bryllupsfest overgår langt selv det allerbedste  her på jorden, som den kan sammenlignes med.
Esajas profeti, som vi hørte, skildrer det evige liv hos Gud med billedet af et fredrige hvor kalv og løve græsser sammen, hvor slangen ikke længere kan bide mennesket,  som et billede på at  synden er forsvundet .De 10 brudepiger et billede på os.
De 10 brudepiger står for mennesker, som gerne vil være med ved den store bryllupsfest i himlen engang. De kender Jesus. Forventer alt godt af ham. Tror på ham. Troen er som en brændende lampe.
Hvem af os vil ikke gerne med til den bryllupsfest, lignelsen handler om? Jamen så er det jo os, Jesus taler om med de 10 brudejomfruer.

 

Vær beredt, vent tålmodigt  på det pludselige komme.
Og ventetiden, hvor brudejomfruerne venter på brudgommen, det er vores liv her og nu. I livet her på jord skal troens lampe tændes og blive ved med at  brænde, så den også brænder, når Kristus, guds søn,  pludselig  kommer igen.
Det kan imidlertid trække ud med hans komme. Men så pludselig kommer han. Især for yngre mennesker kan den tanke komme: Der er så længe til, jeg skal dø, men at den dag kan komme pludseligt ser vi gang på gang, Efteråret med de mange terroraktioner fortæller ligesom de mange trafikulykker om mennesker, der pludseligt bliver revet herfra.. Derfor som det hedder i et ordsprog: ”Beredt til døden altid vær. Den kommer, når du mindst den tænker nær.”
Når livs – lyset slukkes gælder det om, at troens lys brændte, for det var kun de 5 med tændte lamper, der fulgte brudgommen ind i bryllupssalen. Jesus siger: ”Våg derfor, for I kender hverken dag eller time.” Åndelig årvågenhed er det centrale tema i lignelsen. Menigheden skal til alle tider vente Jesu andet komme og være klar til at tage imod ham.
På samme linie ligger ordene vi hørte fra Jakobsbrevet: ”Vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde. Også I skal være tålmodige, og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær.”

 

Troens lampe skal brænde.
Nogle steder tændes symbolsk et lys ved dåben. Men det er ikke nok, vi engang blev døbt, ikke nok, troens lys engang blev tændt og brændte hos os. De 10 piger havde også alle tændte lamper i begyndelsen. Enhver kan høre, hvad Jesus mener, Troen og troslivet kan forsvinde, hvis det ingen næring får, som lamperne, der manglede olie, gik ud. Der er mange eksempler på at troens lys engang brændte, men så blev det en svag blafrende flamme for til sidst helt at dø ud. Man sørgede ikke for næring til troens lampe, men sagde som så mange: Lad os ikke tage et så tungt.
Men ligesom det gjaldt om for pigerne at have tændte lamper i det øjeblik, brudgommen kom, hvis de skulle være med ved bryllupsfesten, sådan er troen på Kristus også eneste adgangskort til Guds rige. Jesus siger: ”Den, som tror og bliver døbt skal blive frelst. Det er tydeligt hele Bibelen igennem, at troen er betingelse for frelse.

 

Vi skal hver for sig skaffe os olie, så  troens lampe kan brænde.
Hvordan får vi så  olie, så troens lampe kan brænde?  Jesus siger:  ”Den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Olie til troens lampe får  vi altså ved at høre hans ord.
Tro er det samme som tillid. Vi kan ikke få tillid til en, vi ikke kender. Derfor skal vi  lære at kende Jesus Kristus godt, og det kommer vi kun til ved at høre hans ord. Så kommer vi til at kende Guds store kærlighed til os: at han sendte søn herned julenat for at blive vores frelser. Og vi kommer til at kende Guds almagt, selv over døden. Når vi hører Guds ord med  modtageligt sind, vil Gud tænde troens lampe. Vi har brug for at mødes i det kristent fællesskab om ordet, bønnen  og sakramenterne Det er olien til troens lampe.
Det træk at de 5 kloge ikke gav af deres olie til de andre, men henviser dem til købmanden, skal sige, at vi ikke kan give hinanden troen, højst vise andre, hvor vi kan få den. På den  store dag kan vi ikke leve eller bestå på andres olie, men hver især har vi personligt ansvar for om vi bevarer troen på Kristus.
Når man engang  står ved døren til himlens bryllups – sal og opdager, at det med gud alligevel var sandt,  kan man ikke sige Jamen jeg bad da aftenbøn som barn eller undskylde med at omgangskredsen ikke troede på Kristus, så derfor gjorde jeg det heller ikke.
Andres tro eller vantro er ingen undskyldning for dig og mig, Vi kan heller ikke undskylde os med, at nogle kristne er sådan og sådan, for det er deres sag, men for dig og mig drejer det sig om, hvor vidt vi har villet skaffe olie og lade troens lampe brænde.

 

Jeg kender mine og mine kender mig.
Jesus siger: ”Jeg kender mine og mine kender mig”. Men hvis vi ikke gør noget for at kende ham, vil han heller ikke kendes ved os, når vi dør. ”Jeg kender jer ikke” siger brudgommen, ”I har ikke tændte troens lys i jeres hjerter og nu er det for sent.” Jesus siger et sted: ”Hvis det nu viser sig, at dit lys er mørke, hvor stort er så ikke mørket” Altså  hvis det nu viser sig på den yderste dag, at du har levet dit liv på den løgn: Der er ingen Gud, der var ingen brug for Jesus som frelser. Nu ser du det, men for sent, hvor kulsort er så ikke natten omkring dig?

 

Afslutning: Bære lys for andre.
Lad os dog, mens der er tid, sørge for, at der er olie, så troens lampe kan brænde.
Lys er blandt andet til, for at vi kan finde vej. Derfor er lyset også tændt det meste af dagen i denne årets mørkeste tid.
Pigerne med de tændte lamper var med til at lyse op om brudgommen og minde andre om bryllupsfesten. Sådan skal vi også holde troens lys højt så andre kan finde vej til Kristus og til troen på ham. Jesus siger med et billede: ”Man sætter ikke et lys under en skæppe men på lysestagen, så skinner det for alle dem som er i huset.” Også for at vi kan vise andre vej skal vi bruge adventstiden til at bede Gud tænde og nære troens lys hos os, et lys, der ikke behøver at brænde ud, blot vi sørger for olie til troens lampe.
At mennesker ser troens lys brænde hos andre, det er med  til at vise vej ud af åndelig vinter mod den evige vår.

Betlehemsbarnet i krybberummet
det er den evige vår
Troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår
Derfor bærer blus vi med glæde.   amen