3. søndag efter trinitatis - 1. tekstrække

Til teksten.
Jesu modstandere havde et skarpere blik for det særlige ved Jesus end mange af hans tilhængere, når de så præcis udtrykte, at “den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem”. Det, som ud fra deres Messiasforventning var diskvalificerende, var det nye Messiasbudskab. På MF’s teolkursus i januar 2001 brugte dr. Kenneth Bailey netop Luk. 15 som udgangspunkt for at tale om Jesus som den, der viser “unexpected demonstration of divine love”. Jesu svar til modstanderne er de 3 lignelser: det tabte får, den tabte drakme, den tabte søn. Bailey gjorde også opmærksom på, at den første lignelse er taget fra mændenes, den anden fra kvindernes verden.
Og så er det da ikke de tabte ting, der egentlig er i fokus, men hyrden, kvinden (og faderen i den fortabte søn). I deres handlinger viser Guds handling i Kristus sig (demonstration of divine love).

 

Til prædikenen.
Man kan selvfølgelig udmale fårets nød og uro, det er nemt at forestille sig alverdens farer og trusler. Ligeledes hvordan den tabte mønt kan føle sin værdi spildt i en mørk gulvsprække uden at kunne gøre gavn. Men teksten lægger som sagt vægten på hyrden og kvinden som dem, der ikke sparer nogen anstrengelse før “de finder”. Der er virkelig anledning til at prædike om Guds frelsesvilje og frelsesværkets omkostninger.
Lignelserne her er Jesu forsvar for Guds handlemåde. En stærk forkyndelse af, at ingen bliver fundet/frelst på egen hånd, men kun gennem Kristus, ved hans opsøgende og frelsende gerning. De “nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse” er vel i første omgang polemisk rettet mod de skriftkloge og farisæerne. Men det er også et udtryk for, at fårene i flokken er hans, fundet, købt og betalt. De er også afhængige af hyrden, men må acceptere, at han må ofre særlig opmærksomhed på det bortkomne, og dele hans glæde, når han finder.
Den overvældende glæde ved at finde er også et hovedpunkt i begge lignelser. Ingen surhed og bebrejdelse lyder, kun tilfredshed over at anstrengelserne bar frugt. Sådan er Guds rige.

 

Prædikenskitse.
– Det ufornuftige i at opføre sig som hyrden og kvinden. Hverken anstrengelserne eller glæden til sidst synes at stå mål med resultatet. Men sådan er Gud, at han hele tiden gennem Jesus opsøger det tabte for at frelse det. Han giver det værdi.
– Alle er fortabte og henvist til Guds nåde. Kun de, der er købt, betalt og fundet af Jesus, behøver ikke omvendelse.
– Et får, der er fundet, trænger til omsorg – til at blive fastholdt i nær forbindelse med hyrden og hans frelsesglæde (trofasthed mod menigheden og nådemidlerne).

 

Salmeforslag:
350 – 568 – 454 / 444 – 327.