3. søndag i fasten - 2. tekstrække

28 januar 2022

Indledende bemærkninger.
Som GT’lig tekst har vi uddrag fra beretningen om Moses, der første gang kom ned fra bjerget med de 10 bud. Folket har med Arons hjælp støbt en guldkalv, som de tilbeder, fordi Moses ikke var kommet tilbage. Med beskæringen af teksten får vi et underligt halvt indtryk af denne vigtige begivenhed fra Israels ørkenvandring. Vi skal se hele kap. 32,1-35 for at få helheden med. Først er der en begrundelse for synden (v. 1), støbning af guldkalv og fest for Herren (v. 2-6), dialog mellem Gud og Moses om straffen for synden (v. 7-14), Moses møder folket og standser “festen” (v. 15-20), dialog mellem Moses og Aron (v. 21-24), Moses kalder dem til sig, som er på Herrens side, og med sværd dræbes 3000 mand (v. 25-29), dialog mellem Moses og Gud (v. 30-34), afslutning (35).
Der er vigtige dele af beretningen, som udelades, men som er væsentlige for at vise kampen mod synden og for sandheden. Der er i kapitlet to dialogscener mellem Gud og Moses. Først hører vi kun Guds replik, og i den anden scene hører vi kun Moses tale. Som teksten foreligger i gudstjenestens sammenhæng er essensen: Konstatering af synd og bøn om tilgivelse.
I epistelteksten har vi det første af de 7 menighedsbreve i Johs. Åb. Her er endnu et eksempel på en menighed der svigter og falder fra den sande tro. Antallet af sendebreve og syv-tallet i teksten er Guds tal, og “de syv menigheder står som et samlende udtryk for hele den kristne kirke, og de syv sendebreve er en aktuel beskrivelse af Kristi menighed til alle tider” (Fl. Frøkjær Jensen i bibelværk for menigheden).
Evangelieteksten er en del af en stridssamtale mellem Jesus og jøderne på tempelpladsen (8,31-59). Temaet er arven fra Abraham, altså en diskussion om, hvorvidt Jesus og/eller jøderne har den sande tro. Temaet er således sandhed og løgn, og det afgørende kriterium er kærligheden til Jesus (v. 42 og 51).

 

Mellem tekst og prædiken.
Kampen mellem sandhed og løgn er et oplagt tema til denne søndag. Det er en del af fastetidens opgør og kamp mod det onde. For Moses var synden synlig og konkret, og han måtte som Guds repræsentant straffe ulydigheden. For Jøderne var det langt fra synligt, at Jesus er sandheden, og at kampen mod det onde er en kamp med Jesus som hærfører.
Begrundelsen for at lave guldkalven var, at de troede, at Moses var borte for altid, og de ville tilbede Herren på deres egen måde. Jøderne tilbedte også Gud på den måde, de mente var sand. Det minder os om, at vi ikke i det ydre kan se og vide, at vi tjener sandheden. Gudstro og fromhed er igen garanti for at tjene sandheden.
Nej, sandheden findes for den, der søger sandheden. Søren Kierkegaard har i sit forfatterskab udfoldet dette på eminent vis. Hans pseudonyme forfatterskab bygger op til “Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift”, hvor temaet er “Hvordan man bliver en kristen”. Svaret er for Søren Kierkegaard, at subjektiviteten er sandheden. Dvs. at kun en person, der tager sin eksistens alvorligt og inderligt søger den evige sandhed, kan finde sandheden og blive en kristen. På den ene side er subjektiviteten usandheden (qua synden), således at mennesket kun kan modtage troen af “Guden i tiden”, og på den anden side er subjektiviteten sandheden, fordi det kun er subjektiviteten, der gør mennesket i stand til at modtage troen.

 

Prædikenskitse.
A) Med udgangspunkt i den åndelige søgen efter sandheden, fastholdes Gud som den evige, absolutte sandhed.
B) Jesus er den evige sandhed, der er blevet menneske for at åbenbare sandheden for os. Synden i os siger: Denne sandhed om Jesus, som Han selv giver os, ønsker vi ikke. For det begrænser vort liv, og vi vil hellere tilbede Gud på vor egen måde. Troen i os siger: Tak, Jesus for sandheden om mit liv og om verden. Jeg vil gerne stille mig på din side i kampen mod det onde (2. Mos. 32, 26). Kampen mellem synd og tro foregår i os.
C) “Den der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden”. Ved at søge sandheden og holde fast i Jesu ord, kan vi vinde kampen. Og den vindes i kraft af Guds ånds magt i os.

 

Salmevalg.
384 – 296 – 536 / 411 – 807.