4. søndag efter påske - 1. tekstrække

Speaker: Ole Larsen

Det var meget vanskeligt for disciplene at forstå højden, dybden, længden og bredden af alt det, der var sket omkring dem, og jeg kan altså ikke bebrejde dem dette. Det er såre menneskeligt og meget forståeligt. De kunne jo ikke bare sige, at nu er han væk og så må vi se at komme videre herfra.

 

For Jesus havde jo fortalt dem, at han ville sende en anden, Talsmanden, og at hans venner nu havde en opgave, der gik ud på at forkynde evangeliet, at bringe de gode nyheder videre.

De sendes ikke ud alene, de har så at sige en advokat ved hånden. Og denne advokat skal hjælpe dem til at overbevise mennesker om synd, retfærdighed og dom.

Samtidig er netop denne søndag en forberedelse til himmelfarten og til pinsen – kirkens fødselsdag.

Jesus siger til sine venner, at det, der sker nu er det bedste for dem, selvom de altså ikke forstår det. Han forklarer også hvorfor.

 

 

Mellem tekst og prædiken

Det kan godt være, disciplene følte, at de blev alene, men Jesus havde jo ikke forladt dem. Der kommer blot en anden i stedet. Guds kærlighed er så omfattende, at han umuligt kan lade dem sejle deres egen sø. Det er vigtigt, at Jesus går til Faderen, for det giver os del i det levende håb. Talsmanden er sendt til disciplene. Selvom de var fulde af sorg, så var de ikke overladt til deres eget forgodtbefindende.

Jesus måtte dø for verden, han måtte opstå, han måtte forlade verden igen og sende Talsmanden til at overbevise om synd, retfærdighed og dom. Og dommen er, at Jesus Kristus nu er hos sin fader efter, at han har udført sin gerning. Og han skal komme igen for at dømme levende og døde. Talsmanden er med til at levendegøre Kristus for os. Talsmanden er trøsteren. Troen og håbet skal skænke os nye kræfter og nyt mod.

Vi skal forsøge at være vidner i denne verden og så må vi have at hvile i, at Guds ånd vil arbejde i de mennesker, som vi møder.

 

 

Forslag til salmer
Nr. 722 – Nu blomstertiden kommer.
Nr. 294 – Talsmand som på jorderige.
Nr. 305 – Kom, Gud Helligånd, kom brat.
Nr. 396 – Min mund og mit hjerte.
Nr. 218 – Krist stod op af døde.