4. søndag efter trinitatis - 1. tekstrække

“Vær barmhjertige – døm ikke – tilgiv – giv!”
Hvilke gode og rigtige råd og formaninger, vi her har lyttet til. Der er noget her, som vi alle kan gå ind for! Sådan burde folk være. Hvor kan vi forarges, når vi ser eller hører om ufølsomhed, dømmesyge, hævnlyst og nærighed. Men så er det, vi skal passe på, det ikke går os som en organist, jeg har kendt. Hun blev spurgt, om ikke deres nye præst var lovlig hård i sine prædikener; men hun svarede: Det synes jeg, folk har rigtig godt af!
Vi skal netop passe på ikke at blive for hurtigt færdige med de gode ord for vor egen del, så opmærksomheden glider fra os selv over på andre, så vi bliver optaget af, hvordan de andre klarer at vise barmhjertighed, tilgivelse og gavmildhed.
Tømrersønnen Jesus kunne tale med om splinter og bjælker. Havde han været dansker, havde han måske sagt: Fej for din egen dør først! Billedet med bjælken i øjet er voldsomt og grotesk. Vi ved alle, hvor stærkt vi reagerer på at få bare det mindste støvfnug i øjet, og tænk sig så en hel bjælke! Det kan jo slet ikke lade sig gøre at gå rundt med sådan en tingest uden at mærke det! Men dette vanvittige billede siger os noget vigtigt om os selv. Siger os, hvor blinde vi er for egne fejl. Siger os, hvordan det er med vor skyld over for Gud. Den er så stor og uhåndterlig som en bjælke i øjet!
Vi er så langt fra det, som var Guds oprindelige plan med os, at vi er blinde for vore egne fejl. Derfor er vi dårlige vejledere og dårlige rådgivere, og vort liv er dømt til at mislykkes. Når Jesus taler om at være barmhjertig, ikke dømme, men tilgive og give, så ligger det os også snublende nær at se disse ting som en himmelstige, vi kan klatre op ad for på den måde at tilfredsstille Gud og kvalificere os til himlen. Derfor er vi også så gode til at vurdere os selv i forhold til andre: Jeg har puttet mere i kirkebøssen end naboen! Så rynker vi nedladende på næsen ad dem, der mislykkedes i tilværelsen – så ser vi med kritisk misundelige blikke på dem, der synes mere privilegerede end os. Men se – den, der er så hurtig i sine domme, har ikke for alvor opdaget bjælken i sit eget øje. Han kan ikke hjælpe den, der har fået en splint i øjet. Han kan ikke vise den nødvendige barmhjertighed og tilgivelse.
Først må bjælken fjernes i vort eget øje. Men hvordan bærer man sig ad med det? Der skal vi tilbage til begyndelsen: “Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig!” Det er jo Gud, der er tale om. Hvordan er Gud barmhjertig? Jo, Gud har forbarmet sig over os ved at sende sin søn til verden. Jesus Kristus, den rene og skyldfri. Den eneste retfærdige og splintfri, der har levet på jorden. Og af alle verdens bjælker og splinter blev der et kors, hvor Guds søn led dødsstraffen, for at du og jeg skulle gå fri. Så barmhjertig er Gud mod de ubarmhjertige, at han lod Jesus gå i alles sted, for at alle kunne gå i hans sted. Det er evangeliet, det glade budskab: Gud dømmer dig ikke, for hans søn lod sig dømme for dig. Og det giver dig et helt andet syn på barmhjertigheden. Så er den ikke et krav, som ligger tungt på dig og de andre, men en gave, du har fået ufortjent for Jesu skyld.
Har du først set dig selv som en, der har fået barmhjertighed og tilgivelse af Gud, din far i himlen, så er det, du for alvor kan se klart og har mulighed for selv at udøve barmhjertighed. Så er det, du mister lysten til at dømme og fordømme, men hellere giver og tilgiver. “Hvo vil nu Herrens udvalgte anklage, Gud os i Kristus retfærdige gør, her er velsignelsens fylde at smage, her er Guds nåde og Himlenes dør; troen brød gennem al angestens pile, fandt under korset sit fristed til hvile.” Under korset er et fristed, hvor du befries fra bjælken, fra ubarmhjertighed og hævnlyst. Så først bliver det muligt at pille splinter ud uden dømmesyge. Først under korset “kender vi Faderens kærlige sind”. Lad Kristus fjerne bjælken! Først når du selv har smagt hans barmhjertighed kan du gå til din broder, til din næste, til dit medmenneske i den selv samme ånd – først så kan du være barmhjertig som Gud er barmhjertig, tilgive som Gud tilgiver, og give som Gud giver. Uden persons anseelse, uden forbehold.
Amen.

Salmeforslag:
682 – 535 – 267 / 464 – 385.