6. søndag efter påske - 1. tekstrække

Haggaj

Situationen hos profeten Haggaj er, at folket er kommet hjem igen efter eksilet i Babylon, og nu skal de i gang med at genopbygge templet. Dette nye tempel kunne nok ikke måle sig med det tidligere Salomons tempel, men Herren lover, at han vil fylde det med sin herlighed. Profeten kommer derfor med en opfordring til at gå i gang og en forsikring om, at Guds ånd vil blive hos dem, og at de derfor ikke skal frygte eller være mismodige. Ligeledes bekræfter Gud pagtens fortsatte gyldighed, selv om eksilet i Babylon kunne få folket til at tro, at Gud havde forkastet dem. Men Gud fortryder ikke sine nådegaver og sit kald (Rom 11,29), de er fortsat hans udvalgte folk, og han har ikke trukket sin ånd tilbage fra dem.

 

Jesus lover sine disciple, at han vil sende Helligånden, men det betyder ikke, at den ikke allerede var virksom. I GT nævnes Guds ånds virke bl.a. ved udrustning til planlægning og håndværk i forbindelse med tempelbygningen. Besalel fik evner til håndværk ifm. tabernaklet (2 Mos 31,3). Ånden inspirerede David til planlægning af tempelbygningen (1 Krøn 28,11.12, der står ruah i v. 12) og Hiram var fyldt af ånden med evner til håndværk ifm. tempelbygningen (1 Kong 7,13.14).

Ånden kom over dem med kraft eller evner til aktivitet. Ikke samme aktivitet som profeterne og dommerne, men til fysisk arbejde. Disse tre havde alle med Guds bolig at gøre. Dertil gav Gud dem speciel styrke og evner. David skulle derudover designe det efter Guds vejledning. Guds ånd var drivkraften til opbygningen af Guds tempel i Jerusalem på Davids tid og til genopbygningen på Haggajs tid, og ånden er ligeledes drivkraften bag disciplenes vidnetjeneste, hvorigennem Guds verdensomspændende tempel bygges på jorden. Haggaj minder os også om, at vi ikke skal sammenligne os med andre eller andre tider, men huske, at det er Guds herlighed, der er målestokken.

 

 

Joel

If. Peter (Apg 2,16ff) opfyldes denne profeti af Joel under den første pinse. Igennem sin profeti forkynder Gud, at han i de sidste dage ikke længere blot vil udgyde sin ånd over udvalgte personer, men over alle mennesker. Denne åndsudgydelse vil manifestere sig i profetier, syner og drømme. Hovedbudskabet er, at Guds ånd vil udruste alle mennesker til at profetere, til at være vidner. Israelitternes trælle var udlændinge og derved hedninger, og derfor ligger der i denne tidlige profeti et løfte og en forudsigelse om, at også hedningerne ville tage imod Guds ord, og at dette også var Guds hensigt. Det sidste gik først op for mange af apostlene og brødrene i Judæa efter Peters redegørelse i Apg 11.

 

 

1 Pet

Epistlen minder os om, at troen ikke er et forhold mellem to, men mellem tre: Gud, os og vores næste. Helligånden formidler Guds mangfoldige gaver til menigheden, men disse er ikke medlemmernes ejendom, men givet til at tjene de andre med. Hvad enten tjeneste er med mund eller hænder, så er formålet, at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus.

 

 

Joh

Denne sammenstilling af eksempler på Åndens rolle i hhv. GT og NT minder om Åndens evige tilværelse og virke, som ikke indledes, men blot ændrer karakter ved den første pinse.

”Også I skal vidne” er ikke en befaling med et tilsagn. Man kan jo ikke befale et godt træ til at bære gode frugter. I skal få lov til at blive brugt. I skal få lov til at lægge røst til at det, som jeg har vundet alle mennesker. Det kan lyde som en ordre, men er et løfte om, at Herren Jesus Kristus vil bruge sin kirke i en ond og nådeløs verden.

Disciplene var vidner: Vidner kan fortælle det, der skete. Jesu egne disciple var øjenvidner og derfor kan vi stole på deres vidnesbyrd.

Jesus forbereder disciplene på modstand og forfølgelser og nævner tre farer: udelukkelse, mord og frafald. Udelukkelsen oplevede disciplene, da de ikke længere var velkomne i synagogen, den ”kirke”, hvor de tidligere havde hørt om Gud. Kan man i dag blive holdt udenfor den kirke, hvor man hele sit liv har hørt om Gud, fordi man tror på Jesus og ønsker at lægge røst til alt det, han sagde? Jesus begrunder forfølgelsen af sine disciple med, at den udøves af dem, der hverken har kendt Faderen eller ham selv. Denne begrundelse er vel stadigvæk aktuel…

Paulus (Apg 9,1-2; 26,9-11) er et godt eksempel på en, der mente, at han tjente Gud ved at udrydde de kristne. Jesus forbereder disciplene på modstand og forfølgelse, så at det værste ikke skal ske, at de falder fra troen. Modstand og forfølgelse kan have timelige konsekvenser, men frafaldet har evighedskonsekvenser.

 

 

Prædikenansats

Den gode nyhed: Når vi oplever noget godt og spændende, kan vi ikke lade være med at fortælle den gode nyhed videre til andre. Evangeliet er den vigtige og gode nyhed, som vi kristne bare må fortælle videre til alle, som endnu ikke kender den eller endnu ikke har erfaret dens gyldighed.

 

 

Helligåndens arbejde i de troende

Et gennemgående tema er åndens vidnesbyrd i og igennem os.

 

a. HÅ vidner i os om Herren Jesus

Vidnesbyrdets ånd vidner med vor ånd, at vi er Guds børn. Helligånden tager sløret fra vores øjne, så vi ser frelseren. Helligånden forvandler vores formodning om til forvisning. Han omskaber vores det tørre, teoretiske, udenadlærte til levende personlig overbevisning. HÅ flytter den 2000 år gamle virkelighed ind i vores hjerte.

 

b. HÅ gør os til vidner om ham i verden

Ved Helligåndens udrustning blev de bange disciple forvandlet til frygtløse vidner. Men den omsorgsfulde og alvidende Jesus kendte sine disciple og advarede dem om, at det ikke vil blive nemt at være hans vidner her på jorden. Disciplene havde nu stået i lære hos Jesus i tre år og deres læremester havde undervist dem løbende, efter som de var modne til det. Disse advarsler får de først nu, fordi han hele tiden havde været hos dem og taget skraldet. Nu forlod ham dem og var ikke længere fysisk til stede for at tage skraldet, men han ville så sandelig ikke lade dem i stikken. I fremtiden ville han ikke være hos dem, men i dem ved sin ånd.

 

c. HÅ trøster os under korset

Midt i kristendommen står korset – det kors, Jesus døde på for vore synder – og midt i kristenlivet møder vi det kors, som vi må bære som Kristi efterfølgere.

Jesus advarer sine disciple om kristenlivets til tider tunge kors, men trøster dem med, at de ikke bærer det alene. Vidnesbyrdets ånd vil arbejde på og i dem, minde dem om Jesus, vejlede dem skridt for skridt – og han er stærkere end alle ondskabens hære.

Vores liv er et vidnesbyrd, hvad enten vi ved og erkender det eller ej. Det afgørende er, hvem vi vidner om! Gud give, at sandhedens ånd vidner med vores ånd, at vi er Guds børn, og at resten af vores liv er et vidnesbyrd om den korsfæstede Herre og frelser.

 

 

Salmeforslag
294, 300, 318 / 378, 319