6. søndag efter trinitatis - 1. tekstrække

Speaker: Ole Larsen

Bjergprædikenen er den længste prædiken, vi møder hos Jesus i NT. Den fylder hele 3 kapitler (Matt 5-7) og omhandler mange, vigtige emner. Vi har først saligprisningerne, dernæst opfordringen til at være lys og salt i verden, ord om loven og så kommer teksten til denne søndag om hvordan vi forholder os til vrede. Så taler Jesus videre om ægteskabsbrud og om skilsmisse, om at sværge, om gengældelse, om fjendekærlighed, om almisse, om bøn og under dette afsnit møder vi også bønnen Fadervor. Jeg siger til mine konfirmander, at hvis jeg ringer til én af dem kl. 3. om natten og spørger hvor Fadervor står, så skal de på ét ben kunne sige Matt. 6,9-13.

Det er nemt at huske, for det er ikke 7-9-13, men 6-9-13. I den bøn står alt det, som vi har brug for at bede om. Videre står der om fasten, om skatten i himlen, om øjet som legemets lys, om bekymringer, om at dømme andre, om at kaste perler for svin, om bønhørelse, den gyldne regel, den snævre port, om falske profeter, lignelsen om husene bygget henholdvis på klippen og på sandet og endelig om Jesu myndighed. Det er noget af en mundfuld. Mange centrale temaer behandles her.

 

 

Prædikenansats

Jeg vil i min prædiken (det er en meget svær tekst) tage udgangspunkt i vreden i vers 22.

Kristus har aldrig ophævet loven, så den ikke længere skulle gælde. Tværtimod gælder loven virkelig, ikke kun som en ydre regel sådan som det verdslige regimente, men her handler det om hjertets inderste. Bjergprædikenen er en etik, en indføring i, hvordan vi skal leve (den gyldne regel). Vrede fører aldrig til noget godt. Man kan selvfølgelig godt kalde det en form for kontakt med et andet menneske, men så er det i hvert fald en negativ kontakt.

 

Jesus nævner det 5. bud: ”Du må ikke begå drab”. Det kender vi også fra dansk lov. Det er samfundets love, der definerer, hvad der menes med mord og drab, og hvordan straffen efterfølgende er. Faren består i, at man tror, at man er fuldstændig retfærdig, dersom man ikke har begået den slags overtrædelser. Jeg slår ikke nogen ihjel, jeg forsøger at køre pænt i trafikken. Nogle tror, at de samme bestemmelser gælder inden for den kristne tro. Jeg skal blot leve et anstændigt liv, være god mod min næste, følge ældre damer over gaden og opføre mig ordentligt i det hele taget.

 

Det er desværre en misforståelse, siger Jesus. At slå ihjel er ikke kun fysisk at dræbe et andet menneske. Vi kan slå ihjel på mange måder. En chef kan ved sin opførsel dræbe glæden hos andre mennesker, det er også at slå ihjel. Eller hvis jeg håner et andet menneske eller opfører mig uforskammet og hensynsløst. Straffen er at være evigt adskilt fra Gud. Ja, det er virkelig en barsk tekst, men det er det, Jesus siger.

Det er muligt at overholde alle gældende love og bestemmelser og så alligevel være langt borte fra Gud. F.eks. var farisæerne og de skriftkloge helt overbeviste om, at de gjorde alt, hvad der kunne forlanges og lidt til. Men Jesus siger, at hvis vi ikke har større retfærdighed at komme med end dem, så kommer vi overhovedet ikke ind i Himmeriget. Hvis vi lever efter retfærdighedens og gengældelsens lov, så vil vi også blive dømt efter denne. Vi kunne spørge: ”Jamen, hvori består denne ”større” retfærdighed”? Ja, det siger Jesus ikke direkte noget om her, men det forudsættes.

 

Det er den éneste vej ind i tilgivelsens rige. Når vi bliver fattige i ånden, så vil vi begynde at tørste efter retfærdigheden. Det er som sagt en svær tekst og det er et barsk budskab, som vi møder i dag. Men bag ordene gemmer sig vor retfærdige broder Jesus Kristus, som vil dele sin retfærdighed med os.

 

 

Salmevalg

334 – Guds kirkes grund alene

617 – Nu bør ej synden mere (rasser til epistelteksten fra Rom 6).

391 – Dit ord, o, Gud, som duggen kvæger

376 – Lyksaligt det folk (en lang, men utrolig smuk og indholdsrig salme).

518 – På Guds nåde