6. søndag efter trinitatis - 2. tekstrække

Speaker: Andreas Madsen

Tekstens centrale budskab.
Mens læsningen fra GT tydeligt viser, at Guds bud skal tages alvorligt, og epistlen klart forkynder frelse (det evige liv) ved troen på Jesus Kristus, siger evangeliet, at hele vor frelse lader sig samle i Jesu ord til disciplene: “For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.” Hvor alvorligt vi end tager Guds bud, og hvor meget vi end prøver at stjæle lidt af æren ved frelsestilegnelsen ved tro, så er det Guds gerning, det drejer sig om. Der er om os kun at sige, at det er vor skam og vor skyld, hvis vi alligevel .går glip af det evige liv til sidst.

 

Mellem tekst og prædiken.
Den rige unge mand kalder vi den unge mand, som kom til vor Herre Jesus og spurgte, hvad han skulle gøre for at få det evige liv. Men vi skal langt ned i teksten, før det direkte siges, at han var ung. Et stykke nede får vi at vide, at han også havde meget gods. Han kunne dog ikke nøjes med at nyde sin ungdom og sin jordiske rigdom. Han måtte i tide tænke på evigheden. Imidlertid vil vi vel sige, at han er noget flot på den, når han påstår, han har holdt alle Guds bud. Han kan ikke være gået meget i dybden. Så meget alvor er der dog i ham, at han forstår, han ikke har gjort nok for at sikre sig et saligt evigt liv. “Hvad mangler jeg endnu?” Han spørger den gode mester. For han må vel give et godt svar, så han kan være fuldkommen sikker. Da får han at vide, han skal skille sig af med sit jordiske gods og komme og følge Herren Jesus. Men nej, så meget er det evige liv alligevel ikke værd for ham. Det var trist, ja, rigtig meget trist. Han går bedrøvet bort. Og disciplene, som har overværet mødet mellem den rige unge mand og deres Mester, bliver dybt rystet, da de får at vide, at her står de over for den store umulighed. Når man er rig og får at vide, man skal slippe sin rigdom for at nå den himmelske salighed, og man må give afkald på alt for Jesu skyld, befinder man sig over for noget så umuligt som at få en kamel gennem et nåleøje. Nu må vi ikke overhøre, at Guds ord ikke bare taler om den menneskelige afmagt, men også om Guds almagt. Alt er muligt for Gud. Her har vi selve evangeliet.

 

Prædikenskitse.
Hvad skal der så prædikes om på denne søndag? Der skal prædikes om det store budskab:”For mennesker er dette umuligt. Men for Gud er alting muligt.”
Det er til de bedrøvede. Det er til dem, der sørger over, at der er noget, de på syndig vis er bundet af. Det er til dem, der har sorg, fordi døden har taget nogen fra dem. Det er til dem, der sørger over, at de slipper så dårligt fra at tjene Gud. Og det er til dem, hvis bedrøvelse skyldes, at de i stedet for at være himmelsk indstillet er så jordiske.
Men når alting er muligt for Gud, vil det sige, at det også er muligt for ham at klare dig og din bedrøvelse. Du må få lov til at følges med Gud gennem livet helt ind i den evighed, hvor alt er godt for Jesu skyld. Det kan jeg ikke, siger du. Men Gud kan. Lad ham bare gøre det for dig.
Og det er til de forfærdede, der som disciplene ser nogen være nær ved og så alligevel aldrig får taget skridtet, så de går med ham, for hvem alting er muligt. Er du end lige ved at være knækket af forfærdelse, så søg dybere ind i Guds fællesskab. Når han får lov til at bearbejde dig, bliver det til noget. Thi for Gud er alting muligt.

 

Salmevalg.
5 – 460 – 434 – 528 – 414.