7. søndag efter trinitatis - 1. tekstrække

Speaker: Frede Møller

”Gud gav os en mund, som kan lukkes, og ører, som ikke kan – det skulle gerne sige os noget!”

Sådan læste jeg det forleden, og det gav stof til eftertanke.

 

Jo, for hvor ofte er det ikke sådan, at vi bruger munden i stedet for ørerne! Og hvor tit går det ikke sådan, at vi misforstår hinanden! Vi er så optaget af det, vi selv mener, og det, vi selv skal til at sige, når den anden tier stille, så vi slet ikke hører, hvad der i grunden bliver sagt! Tænk bare på debatten, som den ofte foregår i Folketinget! Er den ikke alt for ofte præget af, at munden bliver brugt mere end ørerne?

 

Viggo Lissner, salmedigteren Holger Lissners far, som gennem en lang årrække var hospitalspræst på Rigshospitalet i København, blev som 68-årig studenterpræst i Århus, hvor vi var nogle, der lærte ham at kende. Selve navnet Lissner betyder på engelsk ”lytter”, og det spillede han ofte på, når han sagde: ”I want to be a good listener”. En god Lissner, ja, men altså også en god lytter! Jeg vil gerne være en god lytter. Én, der virkelig bruger ørerne og måske knap så meget munden….

 

 

Men hvad har det nu med historien om Zakæus at gøre?

Jo, først og fremmest må den lille overtolder jo da have hørt om Jesus! Andre har fortalt ham så meget, så han blev mere og mere nysgerrig. Faktisk gik det ham sådan, så han til sidst var fuldstændig ligeglad med, hvad andre måtte sige og tænke. Nu måtte han se, hvem denne mærkelige Jesus fra Nazareth var! Han vidste, at han var på vej ind i Jeriko, og han vidste, hvilken vej han ville gå. Zakæus havde bare det problem, at han var så lille, så han ikke kunne se for de andre. Det havde så tit været generet ham. Ikke desto mindre var han nået så langt i denne verden, så han ikke manglede noget. Han var en rig mand. Fint hus med dyre tæpper på gulvet. Tilsyneladende manglede han ikke noget. Og så alligevel! Det, hans ører havde hørt om denne Jesus, det var nok til, at han var klar over, at her var der noget, han ikke bare kunne lade gå forbi. Altså blæste han på, hvad andre måtte sige og mene! Som en anden gadedreng kravlede den lille fornemme mand op i et morbærfigentræ. Skjult mellem bladene kunne han fint overskue situationen. Herfra kunne han fint se Jesus, når han kom forbi, og høre, hvad han sagde….

 

Se, på det plan er der mange, der gerne vil holde sig! Tilskuerens plan! Den nysgerrige interesses plan! Dér, hvor man kan forholde sig til det kristne budskab som til alt muligt andet i denne verden. Noget, jeg kan betragte, vurdere, overveje. Er det mon noget for mig, eller skulle jeg mon hellere søge et andet sted?

 

Den engelske professor C.S.Lewis skrev for mange år siden bogen ”Fra Helvedes blækhus”, hvor han lader to djævle snakke om, hvordan de bedst får mennesker i fedtefadet, så de holder sig væk fra ”Fjenden”, som Gud bliver kaldt. På et tidspunkt siger den gamle erfarne djævel til den unge nybegynder: ”Du skal bare sørge for, at din klient ikke begynder at komme fast i en bestemt menighed. Så længe han bare flakker om og kommer lidt hist og lidt her, er det ikke så farligt.”

Nej, det er netop det, der er sagen! For så er jeg jo stadig min egen herre! Det er mig, der bestemmer! Jeg kan gå i kirke, når jeg vil, høre så meget, jeg nu har lyst til og skubbe det fra mig, jeg ikke bryder mig om. Jeg kan forholde mig nøgternt vurderende og kritisk:. Var det en god prædiken, præsten holdt i dag? Var det spændende, interessant evende? Eller var det lidt halvkedeligt, så jeg måske hellere må se mig om efter andre græsgange?

 

 

Så længe det er sådan, er det ikke så farligt.

Men det kan altså gå, som det gik Zakæus, da Jesus kom forbi den dag!

Pludselig var der noget, som brutalt rev ham ud af den rolle, han havde tiltænkt sig selv. Da Jesus kom hen til morbærfigentræet, hvor Zakæus sad, standsede han uventet og sagde: ”Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus!”

 

Hvad er det, der sker nu?

Jo, der sker det,  at Zakæus bliver forvandlet fra tilskuer til den, der får et direkte, helt personligt møde med Jesus!

Afstanden forsvinder. Zakæus kan jo høre, hvordan  Jesus kalder ham ved navn. Jesus kender ham altså, og for Jesus er det ikke nok bare at være genstand for interesse. Nej, ”i dag skal jeg være gæst i dit hus”, siger han. Jamen, det lød jo helt utroligt i Zakæus´ ører. Han vidste jo, hvordan rettroende jøder havde det med sådan nogen som ham. ”Toldere og syndere”, sagde de, og dermed var han båset, så det var til at tage og føle på. Som én, man i hvert fald skulle holde sig fra! En ækel pengespekulant, der tjente fedt på at stå i ledtog med besættelsesmagten!

 

Tilsyneladende er det alt sammen totalt ligegyldigt for Jesus. For ham er Zakæus en håbløst fortabt synder, ligesom du og jeg er det. Men samtidig er Zakæus en af dem, som han er kommet for at frelse. En af dem, som Gud elsker med en ubegribelig kærlighed, og som han er parat til at ofre alt for! Sådan som det også er med dig og mig! Derfor siger Jesus ikke: ”Hvis du nu lover at forbedre dig, Zakæus, så kan det være, jeg vil komme og besøge dig næste år!” Nej, ”i dag skal jeg være gæst i dit hus”, siger Jesus. I dag! Sådan er det med Guds kærlighed. Den kommer os i forkøbet. Den er chokerende, overrumplende og voldsom! Der er ingen betingelser, som først skal opfyldes. Nej, ”Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte”, siger Jesus. Sådan én som Zakæus – og som dig og mig!

Det afgørende – det er ikke min mening, mine tanker, mine filosofiske eller religiøse idéer, sådan som mange mener det. Nej, det afgørende – det er Jesus, og hvem han er! At høre hans ord på en sådan måde, så jeg virkelig ser, hvem han er! Om jeg så også bliver nok så meget til grin blandt familie og venner, skidt med det, bare jeg ser, hvem Jesus er, og hvad han betyder!

 

 

”Skynd dig at komme ned!” lød det til Zakæus den dag. Skynd dig! Det var ikke noget, der kunne vente til en anden dag. Ligesom vi sidste søndag hørte det med hensyn til konflikter og uvenskab. ”Skynd dig at blive enig med din modpart”, lød det fra Jesus. Hastværk er lastværk, siger vi ganske vist, men det gælder altså ikke, når det drejer sig om Jesus! Da Jesus standser op ved morbærfigentræet og kigger op, river han Zakæus ud af tilskuerens rolle. Da Zakæus hører sit navn, er han klar over, at nu sker der noget. Jesus kender ham, Jesus kalder på ham, Jesus går ind i hans hus, og dermed forvandler Jesus hele hans liv, så han siger: ”Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firdobbelt tilbage.” Det var næppe noget, som var grebet lige ud af luften! Zakæus var godt klar over, at han havde presset penge af folk, så han på den måde var blevet rig på andres bekostning, men det var forbi nu. Mødet med Jesus var intet mindre end en revolution. En total omvæltning af det bestående.

 

 

Så husker jeg godt en af mine konfirmander, som engang kom med et tankevækkende spørgsmål i den forbindelse. Vi havde lige læst beretningen om Zakæus, og så lød det fra denne pige: ”Hvem siger, at han nu også gjorde det?” Nej, det er jo rigtig nok – det står der faktisk ikke noget om! Det kan jo godt være, Zakæus har taget munden lige lovlig fuld, sådan som vi andre også tit gør det, fordi vi hellere vil bruge munden end ørerne! Så kommer vi somme tider til at sige noget, vi ikke helt står ved, når det kommer til stykket. Vi sidder i kirken og lytter og bestemmer os så for, at nu skal der ske noget. Nu skal der ske et brud med den og den synd og tilbøjelighed. Nu skal jeg hen for at blive gode venner med ham eller hende, som jeg har såret. Nu skal jeg have sendt de penge til dem, der sulter osv.osv. Måske blev det så alligevel ikke til noget? Måske endte jeg dér, hvor jeg måtte sige med apostlen Paulus: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”?

Jo, men har du set, hvem Jesus er, og hvad han betyder, så tager du dermed et skridt ind på den vej, som vil forandre dit tilskuer-liv fuldstændig! Selvom det måske kikser på både det ene og det andet område, så er der alligevel sket noget, som ikke er til at komme udenom! Du har set ham, som er kommet for at opsøge og frelse det fortabte! Du har hørt hans kald! Du har opdaget, at det er dig, han kalder på, og det er dit hus, han vil ind i. Dit liv! Du er blevet klar over, at det ikke er gjort med meninger og interesser! Og derfor må du nu sige med Lina Sandell:

 

Jeg er ej mer min egen,

jeg hører Jesus til.

Han har mig købt med blodet,

og hans jeg være vil.

Han gik for mig i døden

og tog min synd på sig.

O, skulle jeg ej elske

ham, som har elsket mig?

 

 

 

Det kan da godt være, det ikke lykkes, som jeg havde tænkt det og sagt det. Måske kikser det igen og igen, fordi jeg bliver ved med at plumpe i? Jamen, selvom det ikke lykkes, er det trods  alt lykken, når Jesus kalder og siger ”I dag skal jeg være gæst i dit hus”. Byder du ham indenfor, får du en dag lov til ikke bare at være gæst i hans hus, men bo der til evig tid – som hans elskede barn! Amen.

 

 

Salmer:

Hinge kl.8.30: 332- 316/ 492- 479

Vinderslev kl.9.30: 332- 316- 448,v.1-3 – dåb – 448,v.4-6- 479/ 492- 339- 471