9. søndag efter trinitatis - 1. tekstrække

Lektien: Ordspr 3,27-35

Ordsprogene her er en opfordring til alle mennesker om at vise næstekærlighed. Vi, som har fået mange goder betroet, står i gæld til dem, der ikke har. Hele lektien kan læses i lyset af v. 27: Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det. ”Står i din magt” kan friste os til at sige: Jeg har lige nok til mig selv. Men det leder tankerne hen på Jesu ord: Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (Joh 15,12-13). Se også den gyldne regel i Matt 7,12.

 

 

Epistelen: 1 Joh 1,5-2,2

”Gud er lys”. Når Guds lys skinner på os, afspejles det i vores liv. Det kan mærkes/ses. Vi er Guds reflekser. I NUDANSK ORDBOG 1996 under ordet refleks står der: ”1. tilbagekastet lys, genskin; (overf.) hans kunst er kun en r. af hans store læremesters.” Sande kristne mennesker er genskin af Guds nådes lys.

 

Epistelen er unik til sjælesørgerisk tale for os, som kalder os kristne. Den både anfægter, opfordrer til syndsbekendelse og viser til Jesu blod, som soning for vore synder.

 

 

Evangeliet: Luk 16,1-9

I Luk 15 fortæller Jesus lignelserne om det mistede får, den tabte mønt og den fortabte søn. Da henvendte Jesus sig til farisæerne og de skriftkloge. I lignelsen om den uærlige godsforvalter vender Jesus sig til disciplene. Men farisæerne og de skriftkloge står og lytter. Pga. deres hånende reaktion vender Jesus sig igen imod dem.

 

Der er megen diskussion om, hvornår lignelsen slutter, ved v.7 som DO 92, eller v.8a, jævnfør DO-48.[1] Jeg tilslutter mig det sidste. Da bliver det nemlig ikke Jesus, der roser den uærlige godsforvalter, men ”herren”, dvs. den rige mand i vers 1.

 

 

Prædikenansats

Temaerne til 9. søndag efter trinitatis er en slags fortsættelse af temaerne til 8. søndag efter trinitatis. Sidste søndag hørte vi Jesus sige: Tag jer i agt for de falske profeter . . . På deres frugter kan I kende dem. Nu taler Jesus til diciplene, om deres eget liv og vandel, om hvorvidt det kan ses på deres gerninger, at de tror på Gud, om hvorvidt Guds kærlighed afspejles i deres liv.

Den uærlige godsforvalter bliver af sin herre fremstillet som en klog person, ikke fordi han var uærlig, men fordi han i sin meget vanskelige situation, som han havde bragt sig selv i, hurtigt og udspekuleret udnyttede de muligheder, han nu havde, til egen fordel.

Hvis vi holder de tre tekster sammen, kan vi i prædikenen fortolke evangelieteksten i lyset af lektien og epistelen (se ovenfor).

 

Jesus vil aldrig forsvare nogen form for uærlighed og korruption, men han lærer os meget om, at vi skal være redelige og ærlige og tage konsekvensen af vores tro, dvs. vandre i det lys – Guds åbenbaring – som han har givet os. Vha. den uretfærdige mammon, penge eller andre værdier, kan vi også tjene vor næste.

Til den rige rådsherre sagde Jesus: Én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da manden hørte det, blev han fortvivlet, for han var meget rig (Luk.18,22-23).

Vores forhold til mammon og vor næste, også i lyset af Luk 16,10-13, vil være et godt tema at prædike over her. I vers 10 siger Jesus: Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store.