9. søndag efter trinitatis - 2. tekstrække

Søndagene fra 6. – 9. søndag efter trinitatis kan anskues som et mindre forløb, hvor de tre første søndage hver især behandler et tema, som er til fare for vort liv med Gud, hvorefter 9. s. e. trin. samler det hele sammen under overskriften: “Frygt ikke!” De tre første søndage kan behandles under overskrifterne: Rigdommens fare, Menneskefrygtens fare og endelig Selvbedragets fare.
9. s. e. trin. tager ligesom 6. s. e. trin. afsæt i rigdommens fare, hvorfor jeg vil gemme det store livtag med materialismen til denne søndag!

 

 

Tema: Vær rig hos Gud

Som antydet i nedenstående prædikenforsøg kan denne søndags tekst oplagt gennemgås bid for bid med fokus på, hvad det vil sige at være rig hos Gud.
En anden mulighed er at fokusere temmelig entydigt på de indledende ord: Hvor jeres skat er, vil jeres hjerte også være, og med baggrund i dette forsøge at gå i clinch med materialismens og rigdommens fare. For min egen del viede jeg en del af prædikenen på 1. søndag efter trinitatis i år til at udfolde dette; lyt evt. til prædikenen på http://wec.kvm-randers.dk/praedikener/sermons/Er_du_rig/. Nøgleordene i den pågældende prædiken og udfordring tager afsæt i den problematik, at vi i Danmark er rige, og vi rammes uhyggelig let af ønsket om at blive rigere. Vi vil meget nødigt betegnes som griske eller grådige, så vi pakker det ind i pæne og positive ord som eksempelvis ansvarlighed, forsigtighed og nøjsomhed.

Alligevel må vi lytte godt og grundigt til Jesu ord om, at vores hjerte er der, hvor vores skat er. Det er en sandhed, som vi erfarer gang på gang: Når vi køber en aktie eller skal tage lån hjem til huskøbet, bliver avisernes erhvervs- og pengesektioner pludselig interessante. Når vi skal købe en bil og har en vis sum til rådighed – aftalt med banken – bliver vi meget fokuserede på, hvor meget mere vi kunne få, hvis bare vi havde lidt flere penge, og vi studerer bilannoncer og bilbasen.dk til uendelighed for at finde det helt rigtige køb. Vi binder et lille stykke af os selv – vort hjerte – til aktien, lånet, bilkøbet; akkurat som reklamedyngerne pløjes igennem og truer med at optage os mere end Bibelen – for gennem reklamebunken kan vi spare nogle penge!

Hvor vores skat er, vil vores hjerte også være. Derfor er kuren mod grådighed gavmildhed: Giv væk af dine penge. Giv almisse, giv til kirke, mission og nødhjælp, og lad et stykke af dit hjerte følge med ud i det, som er Guds rige og ikke dit eget! Gud er strengt taget ligeglad med pengene, men han ved, at dine penge kan hindre, at han får herredømme over dit hjerte.

 

 

Prædikenforsøg

For omkring to måneder siden, den 1. søndag efter trinitatis, havde vores gudstjeneste overskriften: ’At være rig hos Gud’. Prædiketeksten, en lignelse om en succesfuld bonde, som blev helt opslugt af at bygge stadig større lader til den store høst, var hentet fra Lukasevangeliet kapitel 12, og den rummede en meget kontant advarsel imod at indrette hele livet efter de materielle goder og jagten på dem. I stedet blev vi opfordret til at søge at blive rige hos Gud. Lignelsen sluttede med advarslen om at gå glip af det evige liv med Gud, hvis man samlede sig skatte her i verden, men ikke var rig hos Gud!

Ved den gudstjeneste blev det ikke uddybet så meget, hvad der nærmere betegnet kunne ligge i det udtryk at være rig hos Gud; det måtte vente til en anden gang. I dag er vi så at sige kommet til opfølgningen på den gudstjeneste. Igen i dag er prædiketeksten nemlig hentet fra kapitel 12 i Lukasevangeliet.

Da Jesus havde fortalt lignelsen om bonden til den store folkeskare, fortsatte han nemlig med at undervise disciplene om sagen. Det gjorde han ved først at advare dem mod bekymringer. Han var jo virkelig menneskekender, så han vidste, at det, som kan få os til at satse voldsomt på materielle goder, netop er vores bekymring for at komme til at lide nød. Vi vil gerne sikre os, med store lader eller gode pensionsopsparinger og forsikringer af enhver tænkelig art. Det er der ikke noget mærkeligt i, men Jesus advarede dog disciplene imod de mange bekymringer og sagde: ”Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne”, og han pegede på Guds store omsorg for dem og sagde, at Gud ville tage sig af dem. Gud ville sørge for dem; derfor måtte bekymringerne ikke tage overhånd!

Og så kom det igen: Hvad skulle de gøre i stedet for at bekymre sig og søge at sikre sig selv i alle ender og kanter? Jo, i vers 31 siger Jesus: ”Søg derimod hans rige [altså Guds!], så skal alt det andet gives jer i tilgift” (Luk 12,31).

Nu vil vi så læse fortsættelsen fra v32-48, hvor Jesus sætter ord på, hvad det vil sige at søge Guds rige, hvad det vil sige at være rig hos Gud.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: …

 

 

Det er en lang tekst, vi har hørt nu – og flere forskellige tråde væver sig ind mellem hinanden, så det måske også bliver lidt uoverskueligt. Men hvis vi prøver at sætte det lidt op i punkter, ser det sådan her ud:
v32-34: Frygt ikke … saml dig en skat i himlene. Hvor din skat er, vil dit hjerte være.
v33-34: Frygt ikke; sælg jeres ejendele og giv til de fattige; saml jer en skat i himlen, for hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

Her har vi fundamentet for det, vi skal høre: Opfordringen til at samle skatte i himlene, det, som ikke forgår. Men hele tiden med den basis, at vi kan gøre det i tillid til Guds omsorg. Sådan som Jesus har talt om det, da han talte om bekymringer: Stol på Guds omsorg!

 

 

Gud som Fader og som hyrde

Jesus har endda brugt to meget stærke billeder på det. Først billedet af Gud som den gode Fader. Den Fader, som overgår enhver far på jorden. Denne gode Fader har omsorg for os, og han har magt til at hjælpe og bære os, når vi lider nød. Det er et stærkt billede af Gud: Han er den far, som ethvert barn kan ønske sig. Han er den ideelle far!

Det andet billede er Gud som hyrden, der passer på sin fårehjord: ”Frygt ikke, du lille hjord”. Det billede er også stærkt og bliver brugt mange steder i Bibelen: Gud er den gode hyrde, som ikke tillader ulven at æde fårene; som kæmper imod alle farerne og som leder hjorden til de gode græsgange og de stille vande, hvor de kan hvile sig!

Det er et godt billede af Gud – også selv om det er meget lidt flatterende for os mennesker: Et får … et dummere dyr kan man vel dårligt forestille sig!

Men under alle omstændigheder: Jesu tale her, hans ord til os, udspringer af, at Gud har denne store omsorg for os. Han er værd at stole på. Han vil ikke lade os i stikken. Han vil os det bedste. Sådan siger Jesus det jo også: ”I skal ikke frygte, for jeres Fader har besluttet at give jer Riget”. Den sætning skal vi standse op ved: Gud har ”besluttet”.

 

 

Sætningen ”Gud har besluttet” medfører, at det er Gud, som frelser.
Det kan jo umiddelbart lyde som om, at Gud har valgt at frelse disse mennesker, den lille hjord, discipelskaren, på bekostning af alle andre. Det var denne flok, han besluttede at give Gudsriget til. Men det holder ikke. Det er ikke det, som er pointen. Men vi rammer ind i en af de svære oversættelser i Bibelen i dette vers. Ordet ”beslutte” er en god oversættelse, fordi det fastholder, at det er Gud, som kan frelse. Vi kunne ikke selv tage Guds rige eller kæmpe os frem til det. Aldrig i livet eller evigheden ville det lykkes. Men Gud besluttede at frelse mennesker ved at sende sin egen Søn som frelser. Så i den forstand er oversættelsen fin: Det er Gud, der frelser, og han har besluttet at give Riget til mennesker.

 

 

Sætningen ”Gud har besluttet” medfører, at det er Guds ønske at frelse

Men der er også en anden betydningsnuance i ordet på græsk, som ikke rigtig kommer med i vores oversættelse, nemlig denne, at det også kan oversættes: ’Gud har behag i at give jer Riget’. Altså: Gud vil gerne frelse, og det er Guds inderste ønske at frelse og give Riget til mennesker. Det skal vi have med. Guds beslutning handler nemlig ikke om, at han så at sige har trukket lod mellem os og så besluttet, hvem han ville frelse. Nej, han ønsker at frelse, og derfor besluttede han at sende Sønnen Jesus og give Guds Rige til alle, som tror på ham. Dét er Guds ønske!

Så meget om indledningen: Når Jesus nu vil lære os at samle os en skat i himlen, så begynder det altså med Guds omsorg for os og Guds ønske om at frelse. Fordi Gud er sådan, så må det også have konsekvenser for vores måde at leve på.

(I parentes bemærket: Jeg er godt klar over, at det ikke er særlig populært at tale om det følgende – hvad vi skal gøre. Vi vil allerhelst, at der kun skal tales om, hvad Gud har gjort og hvor højt han elsker, men vores eget liv skal vi da selv kunne bestemme over. Men Jesus tillod sig det, og det skal vi så også tage frem og holde ind som et spejl for vores liv):

 

 

Hvad skal vi nu gøre – som svar på Guds omsorg og frelsesvilje?

Det er, hvad Jesus svarer på i det følgende og som v35-48 handler om:

v35-48: Konsekvenser af dette i det daglige liv: Lev i visheden om, at Jesus en dag kommer igen!

Lyt igen til, hvad der stod i v35 lige efter det med skatten: ”I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på”. Med andre ord: I skal være klar! En dag kommer Jesus igen, og Guds rige bliver fuldkommen virkelighed. Den dag må I være klar til at tage imod ham. Vi skal altså leve i visheden om, at Jesus en dag kommer igen.

 

 

Lignelserne

Jesus siger dette med flere forskellige lignelser:
v35-38: Lignelse om de årvågne tjenere
v39-40: Vær klar, for Jesus kommer uventet som en tyv om natten
v42-48: Lignelse om de trofaste og ikke-trofaste tjenere

Det fælles for de tre billedtaler er understregningen af, at den viden, som Bibelen giver os om, at Jesus en dag kommer igen – for, som vi siger i trosbekendelsen, at dømme levende og døde – den viden skal præge måden vi lever på, indtil det sker. Hvorfor er det nu så vigtigt?
Jo, for sådan en forventning er med til at præge livet for os; vores forventninger gør noget ved os.

Lad mig nævne et banalt eksempel fra dagliglivet: Når vi mænd hjemme hos os er alene hjemme, kommer huset nemt til at se anderledes ud end vores kone bryder sig om. Så når vi forventer, at hun kommer hjem, så sker der noget: Der bliver gjort rent, der bliver vasket op, der kommer måske blomster på bordet – og brættet slås ned! Alt sammen fordi vi gerne vil, at gensynet skal blive godt. Vi vil gerne glæde hende. Vi vil gerne vise vores kærlighed til hende ved at den slags er i orden. Forventningen om, at hun snart kommer, præger os altså.

Jesus siger her, at sådan skal vores liv også bæres af forventningen om, at han kommer igen. For det gør nemlig noget ved vores liv. Når vi har det for øje, så præger det den måde, vi behandler andre mennesker på. Vi venter på ham, som har omsorg for ethvert menneske og som elskede sine fjender. Så kan jeg ikke bare træde på andre, og så kan jeg ikke bare gøre gengæld, selv om jeg synes, at det er velfortjent. Nej, livet forandres af forventningen.

Og ved I hvad? Det modsatte gælder også. Hvis jeg slet ikke beskæftiger mig med tanken om, at Jesus kommer igen, så bliver Bibelens budskab og etik så underlig fjern og ligegyldig. Så bliver det nemmere at sætte mig selv og mine egne ønsker og lyster i første række frem for at lytte efter Guds vilje.

At være rig hos Gud betyder altså, at du forventer, at han kommer igen, og at du lever i bevidstheden om det. Gør du det, så beder du også om tilgivelse for din ugudelighed. Så beder du om hjælp til kampen mod det onde i og omkring dig, for du venter på et godt rige!

 

 

Men hvornår sker det så?

Som Jesus også viser det med lignelserne: Vi ved det ikke. Han kommer ’som en tyv om natten’, altså temmelig uanmeldt. Han kommer som en herre, der har været bortrejst på ubestemt tid og nu pludselig vender hjem. Tidspunktet er ikke givet os.

Netop derfor lægger Jesus vægt på, at vi hver dag skal være beredte og leve i lydighed mod Gud. Det er jo en alvorlig sag, vi har lagt øre til, når Jesus siger: ” Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det [sin pligt], når han kommer! Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af”. Jo mere du ved om Gud, des større er dit ansvar, for du har hørt, hvad der er hans vilje!

Det er alvorligt. Men det er også glædeligt! For hvad siger Jesus i lignelsen? Ja, han siger ikke: ”Hvis du lever op til Herrens krav, så skal du få lov også at tjene ham i evigheden – så gør det ordentligt!”. Nej, i stedet siger han: ” Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: ”Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem”. Så overvældende bliver det, når Jesus kommer igen. Herren selv dækker bord for os. Herren selv laver et festmåltid til os.

Lad derfor hver dag blive levet med ham for øje, så vi ikke kun har blik for os selv og vores ønsker eller vilje eller mål; men så vi ser hans vilje og mål som vores! Det handler ikke om syndfrihed, men om at leve ærligt med både Gud og mennesker, så vi også tør bede om tilgivelse og ikke indkapsler os i hykleri og selviskhed!