Allehelgen søndag - 2. tekstrække

Prædikant: Finn Kappelgaard

Salmer: 752-574-52-571-51

Denne prædikenvejledning er en holdt prædiken. Citatet af Golda Meir + historien om den hidsige munk, Luther, kan bruges i andre sammenhænge.

 

Om at gøre en forskel

Så samles vi igen til Alle helgens gudstjeneste her på den første søndag i november.

Oprindelig en mindedag for kirkens helgener, det vil sige for de kristne, som på en særlig måde havde fulgt Jesus, selv om det skulle koste dem forfølgelse og død.

De havde været lysende forbilleder for andre kristne i det at leve deres tro ud i hverdagen.

De havde gjort en forskel med deres tro på Jesus, deres håb til Gud og deres kærlighed til andre mennesker.

Når vi holder Alle helgens gudstjeneste gør vi det også til en mindegudstjeneste, hvor vi mindes dem, som er døde siden sidste Alle helgen, og vi ærer deres minde ved at nævne deres navne.

Der er også nogle af jer her i dag, som sidder med sorg og savn, fordi I har mistet en af de kære.

Vi vil måske ikke kalde dem helgener i den oprindelige mening, men de har betydet noget for jer og gjort en forskel i jeres liv, og derfor er det godt at vi kan bruge denne anledning til at være sammen her i kirken og ære deres minde.

I dag hører vi et stykke af Bjergprædikenen, som Jesus holdt for sine første disciple.

“I er jordens salt – I er verdens lys”.

 

Det handler netop om at gøre en forskel.

I. Der stod i avisen om en sygeplejerske, som havde fået årets sygeplejerskepris her på Bornholm. Hun fortalte, hvorfor hun var blevet sygeplejerske. Hun ville gøre en forskel, og hun talte om vigtigheden af at have hjertet med i plejen af de syge. Med den indstilling til sit arbejde er der ikke tvivl om, at man virkelig kan gøre en forskel i sygeplejen.

Det er i øvrigt meget almindeligt at høre det udtryk, når nogen har fået en lederstilling i det offentlige eller i et firma. De bliver spurgt, hvad de vil med deres nye stilling, hvor de svarer: Jeg vil gøre en forskel! Jo, men hvad er det for en forskel man vil gøre?

Mange unge i dag drømmer om at gøre en forskel, godt bakket op af deres ambitiøse forældre. Men ofte handler det i virkeligheden om noget andet: Det handler om at blive kendt som fodboldspiller, sangstjerne, model eller skuespiller, lige meget hvad. Det gælder bare om at blive kendt og komme i TV – om så blot for at være en stjerne for en aften.

Men det er jo ikke det samme som at gøre en forskel. Så skal der nogle andre værdier til.

Jeg kan godt lide det, som Israels højt respekterede premierminister Golda Meir for mange år siden sagde til nogle fattige skoleelever i den skole, hvor hun selv havde gået i USA som lille pige (hun udvandrede til Israel i sine unge dage, og var premierminister i begyndelsen af 70´erne). Hun sagde til dem: ”det er ikke så vigtigt at bestemme nøjagtig hvad man vil være, når man bliver stor. Det er meget vigtigere at beslutte, hvordan man vil leve” – og videre: ”hvis I vil være ærlige overfor jer selv og jeres venner, hvis I vil virke for en sag, der er gavnlig for andre og ikke kun for jer selv, er det tilstrækkeligt.”

Disse fattige håbefulde børn, drømte selvfølgelig om at blive noget stort lige som denne berømte dame, der havde gået i deres skole.

Men, nej: det vigtigste er ikke, hvad du bliver, om du bliver noget stort, eller bliver berømt. Nej, det vigtigste er, hvordan du lever. Vær ærlig overfor dig selv og dine venner, og virk for en sag, der er gavnlig for andre og ikke kun for dig selv!

Det er gode ord til vore børn og unge også i dag: Det er sådan, man gør en forskel, der hvor man er, hvad enten man bliver offentlig kendt i DK eller i den store verden, eller om man lever sit liv her i Nexø og omegn som et helt almindeligt menneske.

 

II. Men Jesus taler altså også til sine disciple om at gøre en forskel her i verden.

I er jordens salt, I er verdens lys.”

1) Salt og lys gør virkelig en forskel.

Hvis maden skal smage godt, skal der salt til. Ikke så meget, men lidt skal der til. Og det gør en stor forskel om det er der eller ej.

Før i tiden før køleskabe og frysere opbevarede man kødet ved at salte det.

Det modvirkede at kødet gik i forrådnelse. Derfor var salt også på Jesu tid helt uundværligt.

Lyset kan vi heller ikke undvære, og slet ikke nu, når den mørke tid er kommet.

Tænk, hvis vi ikke havde lys på gaden eller lys i husene, når det bliver mørkt. Nu tænder vi lys i mørket, og så kan vi fungere. Bare et lille stearinlys kan give lys nok i en mørk stue, så det bliver hyggeligt og man kan se, hvor man er.

Jo, salt og lys gør en stor forskel. Det ser ikke ud af så meget – men vi kan ikke undvære det.

 

2) Nu siger Jesus at hans disciple er salt og lys i denne verden.

Altså: De ser ikke ud af så meget, men de kan ikke undværes i denne verden. De har en stor betydning for denne verden; de gør en stor forskel. Ikke i kraft af nogle specielle evner eller uddannelse eller høje stillinger.

Disciplene var helt almindelige mennesker som dig og mig her i Nexø. Nogle af dem var fiskere, som dem, vi desværre ikke har så mange af mere. De var lige som os i dag: De var æresyge og drømte om at Jesus ville gøre dem til noget stort i denne verden og gøre dem kendte. Men Jesus måtte lære dem, at det var noget andet, han mente, når han sagde: I er jordens salt, I er verdens lys. Det handler ikke om hvad I skal blive til, men om, hvordan I lever jeres liv. Og så lærte han dem i Bjergprædikenen, hvordan de skulle leve og være hans disciple.

 

3) Når vi bliver døbt i kirken, indvier Gud os til at være hans børn og få evigt liv. Men vi bliver også indviet til at være disciple og være salt og lys i denne verden. Vi blev mærket med korsets tegn for ansigt og bryst ledsaget af ordene om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. Det lød også:

– gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple

– idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn navn.

– og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

Lære dem at holde! – ikke bare lære de ti bud udenad. Det kan konfirmanderne hurtigt lære, men at lære at holde Jesu bud og leve dem ud i kærlighed til Gud og sin næste, det er straks noget andet både for konfirmander og for alle os andre. Det bliver vi aldrig udlært i.

Tænk på, hvilken forskel det ville gøre, hvis alle de døbte her i vort land ville satse på at følge Jesus og lære at holde hans bud om at elske Gud og elske sin næste! Det er jo det vi beder om i vores indgangsbøn, når kordegnen beder om at vi må være åbne overfor Helligånden og ved Guds ord kan lære at

– sørge over vore synder (det vil sige fortryde og være kede af det onde, vi gør)

– tro i liv og død på Jesus (det vil sige tro på at han tilgiver og renser os for alle vore synder)

– hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned (det vil sige prøve at gøre det bedre, prøve at gøre det gode i stedet for det onde, derhjemme i familien, på arbejdet, i skolen osv).

Tænk, hvis en konfirmand begyndte at lære at holde Jesu befalinger – være ked af – bede Jesus om tilgivelse – prøve at forbedre sig –

Derhjemme: det er dog mærkeligt, så forandret hun er/han er – så mild, omgængelig, hjælpsom

i skolen – en hel klasse – lærerne: hvad er der dog sket med den klasse – både de små og de store ville lægge mærke til klassen – ville smitte af på de andre klasser – både de små og de store.

Ja, det er ikke så let i praksis, det ved vi alle, men det er det, vi er indviet til i dåben, og det er det, Jesus kalder os til.

 

4) Det svære er jo at vi skal være salt og lys i denne verden.

Saltet skal blandes med maden for at virke. I saltbøssen har det ikke nogen virkning. På samme måde skal lyset lyse i mørket, for at gøre en forskel. Vi skal leve som Jesu disciple og øve os i næstekærlighed sammen med andre mennesker – ikke for os selv.

Martin Luther om munken, der var så træt af at leve sammen med de andre i klosteret, så han søgte ud i ørkenens ensomhed for leve et helligt liv alene med Gud, uforstyrret af andre de medmennesker, som irriterede ham og gjorde ham hidsig.

Skulle gå langt for at hente vand i sin spand. Kom til at vælte sin spand, så alt vandet løb ud. Blev så hidsig, at han smadrede træspanden i jorden, så den gik i stumper og stykker. Nu havde han ingen vandspand.

Så indså han, at det var ham selv, der havde et problem med sin hidsighed, og at det ikke var de andres skyld. Vendte så tilbage til sine klosterbrødre, og øvede sig i at beherske sin hidsighed og bære over med de andre.

 

III. Jordens salt og verdens lys – at gøre en forskel ved at være Jesu disciple – det er det, Jesus kalder os til.

Men så må vi også være klar over at den kraft, der er i saltet og det lys, der skal lyse, det har vi ikke i os selv. Nej, hos os er forrådnelsens kræfter i fuld gang. Det onde og egoistiske har en stor og nedbrydende magt i os alle. Sådan er vi mennesker. Vi er syndere på vej mod døden.

Kraften til at være salt og lys kommer ikke fra os selv – den kommer fra Jesus. Den kommer fra ham, som er verdens lys, fra ham, som gav sit liv i kærlighed til os for at rense os fra vore synder og fra ham, som døde og opstod igen påskemorgen og som nu lever hos os i sit ord og ved Helligånden.

Vi kan ikke være salt og lys uden ham. Derfor kalder kirkeklokkerne om søndagen for at vi skal komme og høre hans ord. Han kalder os til nadverbordet, fordi han vil tilsige os tilgivelse for vore synder. Han sender os ud i livet igen sammen med vore medmennesker, for at vi skal leve det liv, han har indviet os til i dåben. Og han vil bruge os til at gøre en forskel, til at vise kærlighed og gøre andre godt, og til at vise vej for andre til Guds rige.

 

”Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små”.

Det er også ham, der har givet os det vidunderlige håb over for døden – de ord der også står uden for på mindeankeret for dem, der er omkommet på havet: ”Jeg er opstandelsen og livet, den, der tror på mig, skal leve om han end dør.” Amen