Helligtrekongers søndag - 2. tekstrække

Salmer:  136 – 101 – 118 – 365,1-3 – 440 – 121 – 361

 

De vise mænd (Alle har en plads i Guds hjerte. Et kald til mission)

 

”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er født jer en frelser…” Sådan sagde en engel, som havde opsøgt en flok hyrder på marken uden for Betlehem. Men det skulle den gode engel nok ikke have gjort, for det var jo mission, og mission er noget værre noget. Det er vi nu igen blevet mindet om igennem resultatet af en meningsmåling, som forskernetværket WorldPublicOpinion har gennemført blandt 47.000 personer i 25 lande. Flertallet af de adspurgte tog afstand fra mission, som her udlægges som det, at ””tilhængere af enhver religion [skal] have ret til at forsøge at omvende tilhængere af en anden religion”. Citat v. Mogens Mogensen.

 

 

I forlængelse af englebesøget har den kristne kirke drevet mission – og Hellig Tre Kongers søndag er på en særlig måde viet opmærksomheden på missionen – ud fra det simple spørgsmål: Hvis ingen fortæller de gode nyheder fra Betlehem, Golgata og den tomme grav, hvordan skulle så nogen kunne glæde sig over, at frelsen er vundet – og døden besejret – og evigt liv givet til os?

Mission er at alle skal høre det – hyrderne – og vismændene. Dem fra nærmiljøet i Betlehem – og dem fra de eksotiske områder langt væk – i Østen. For disse hedenske vismænd repræsenterer fra den første begyndelse at nogle gik over fra én religion til en anden – at nogle religiøst søgende og aktive fandt det de søgte – i Jesus. For drivkraften i det meste religion er søgen, angst og uvished. I kristendommen drejer det sig ikke om søgen, angst og uvished, men om at være fundet af Gud – at eje en fred i hjertet og en vished om, at man er Guds barn.

 

 

Sådan er det fordi kristendom er et godt budskab til alle fra Gud. Et godt budskab der er personificeret i Jesus. For Jesus er Guds søn – og han er sendt til verden for at verdens ondskab skal overvindes – isoleres – og spærres inde for evigt i Helvede. Og han er sendt for at tilgive vores ondskab, så den ikke tilregnes os så vi kan leve evigt i det gode land – Gudsriget – paradiset, hvor alt er såre godt – som på skabelsens morgen.
Og samme Jesus har sendt os med dette budskab til verden. Sendt for at fortælle det – for at forkynde det – for at give det krop. For at række et budskab om at være fundet – om at eje en fred i hjertet og en vished i håbet til afløsning for usikkerheden og angsten. Det er mission – og skal kirken være levende og vedkommende, må den – med et moderne udtryk – være missional.

Og med en missional kirkeforståelse ser vi kristendommen vokse eksplosivt i store områder af verden. Men i den vestlige verden har folkekirkerne så at sige mistet pusten. Takket være en alliance med staten har vi ikke behov for at stille de selvransagende spørgsmål om, hvorvidt det, vi gør, er relevant – når sit mål – har en passende indpakning.
Men det er galt – helt galt! For englebudskabet var for alle mennesker. Og langt væk – i et fjernt hedensk land – fik religiøst søgende mennesker en hilsen på himlen, som gav deres søgen et nyt perspektiv og de drog af sted for at finde den frelser de håbede på og længtes efter, men som de ikke kendte. Og de ham fandt i Davids hjem – de ham fandt i Betlehem…
De kirker og kristne fællesskaber der i dag vokser i tro, håb og kærlighed – i folkekirken og udenfor folkekirken – i ulande og i-lande – i Kina og Iran – i USA og England – er for de flestes vedkommende dybt engageret i overvejelsen om at være en kirke i mission – en kirke, der er sendt – en ”missional kirke”. Det bliver et udtryk vi kommer til at høre mere til de kommende år, for de missionale kirker vil overtage markedet. Og lad mig her pege på et af de centrale punkter i en missional kirkeforståelse:

 

Øverst står ”Christology” – det betyder: Hvem er Jesus – og hvad har han sendt os for at gøre i verden? Det er studiet af Ny Testamente, der afgør disse spørgsmål. Hvem er Jesus – hvad står han for – hvad er hans vilje – hvilke sandheder udspringer af det han lærte; og hvilken mission har han givet sine disciple, da han sendte dem til verden – eller m.a.o. Hvad er det vi skal gøre i verden? Svaret på disse spørgsmål skal leveres af menigheden, der tænker efter, hvad præsten har sagt. At være sendt til verden er nemlig ikke præstens – men alle kristnes kald.

 

Nederst t.v. står ”Ecclesiology”. Det er på dansk: Kirkelære / kirkesyn. Og spørgsmålet der her er koblet på er ”Hvilket udtryk af en kirke fra Ny Testamente vil passe bedst i vor tid? Eller m.a.o. hvordan skal kirken se ud i dag, hvis vi skulle opfinde den på ny?
Folkekirken er en stor og gammel størrelse, som det ikke er let at lave om på, men det er nødvendigt! Simpelthen fordi den ikke når ud til folk med englenes budskab om en glæde for hele folket.

Det betyder ikke at alt skal laves om, men det betyder, at vi skal tænke over om det vi gør alt sammen er gjort på den bedste måde. Og den kirke, der vover den eftertanke viser, at Kristi sendelse betyder noget, fordi mennesker betyder noget: De skal møde budskabet i en tidssvarende kirke.

 

 

Nederst t.h. hedder det så ”Missiology” – missiologi – eller læren om mission. Hvilke former og hvilke strategier bør vi anvende i dag som de bedst egnede for at prædike og udbrede Guds rige som vi er sendt til at gøre?

Og så er der pile imellem. Pile der antyder, at det hele ikke er smeltet sammen, men påvirker hinanden gensidigt.

 

 

Men hvorfor skal vi forholde os til dette i en prædiken? Fordi det er hele folkets kirke – og hele folkets ansvar, at kirken er bundet til budskabet om Jesus, at kirken har et tidssvarende udtryk og at kirken har en mission blandt folket, der sker i respekt for det enkelte menneske og med midler, der fremmer i stedet for at hæmme sagen. Det kan ikke overlades til de få med særinteresse for mission – eller overlades til menighedsråd eller biskopper. Vi har alle et medansvar – og vi kan løfte det ved at være bevidste om, hvad vi tro – hvordan vi lader troen finde udtryk – og med hvilke midler vi deler troen med andre.
Gud velsigne vores kirke til at være en kirke i mission – sendt af Kristus – fordi vi har et ønske om at være en missional kirke. ”Missional kirke er ikke et moderne koncept for hurtig succes i kirke, men det er tværtimod en udfordring til at gå tilbage til udgangspunktet, evangeliet om Jesus Kristus, for i lyset af den kultursituation vi står i nu, på ny at overveje, hvordan vi kan være kirke hos os, og kirke i verden.” (Mogens Mogensen)

Amen.