Juleaften - 1. tekstrække

Prædikant: Jørgen Jørgensen

Bibelafsnit: Es 9:1-6,Luk 2:1-20

En glæde for hele folket – er det muligt?

 

Mikkel og Guldkortet: Ikke glæde for alle. Der opstod misundelse – og troen på, at lykken er at få al mulig luksus viste sig hul og falsk.

 

Når Brøndby vinder mesterskabet i fodbold er det en glæde for mange – og en skuffelse for flere…

 

Når en nabo vinder 500.000 i lotto er det en glæde for ham og hans familie, men skaber misundelse og dårlig stemning… Mikkels søster, Louise, mener faktisk det er lidt uretfærdigt, at Mikkel har været så heldig at få et ubegrænset købekort…

 

 

Selv julestemning er ikke for alle, for jo mere julestemning, jo større mørke for dem, der føler sig udenfor – er alene – fyldt af mismod og depression…

 

Kan en glæde være for alle uden undtagelse – og uden, at miste sin værdi? Hvis der er tale om opfyldelse af alle ønsker, er svaret nej. Det har ”Mikkel og guldkortet” tydeligt vist.

 

Da alle fik et guldkort, brød verden sammen… Men hvis alle ønskede fattigdommen væk? Og helbred til alle? Og nok af alting for alle? Ja, så var det en glæde for alle, men det kunne vi jo bare vælge? Og alle os, der har rigeligt, kunne så passende begynde, så hvorfor går det ikke? Fordi vi ikke vil! Vi vil have guldkortet for os selv!

Kan en glæde være for alle? Nej, ikke i denne verden. Hvorfor ikke? Fordi vi er som vi er, og det er knap nok godt nok!

 

Hyrderne på marken. Det var ikke dem, det var gået allerbedst i samfundet. De var fattige, og mange af dem var heller ikke alt for godt begavede. De hørte til i bunden af samfundet. F.eks. kunne de ikke vidne i en retssag. De var simpelthen ikke troværdige nok.

Men de var de første, der fik besøg af englen julenat. De var de første til at høre om Jesusbarnet, der var født i Bethlehem. Og de var de første til at høre om en glæde, der skulle være for hele folket.

 

 

Fik englebesøg – budskab om en glæde for alle.
Hvad ventede de? De ventede Messias. Guds lovede fredskonge, der skulle indvarsle en ny tid og en ny verden. Og hvordan skulle den være? Paradisisk. Intet mindre.

Paradiset kendetegnes ved, at ingen ønsker mere end man har brug for. Hvornår sker det? Ikke i denne verden. Så kloge er vi blevet i vores velfærdssamfund. Nok bliver vi glade for dyre julegaver, men bliver vi gladere fordi vi får dyrere julegaver? Nej, og slet ikke hvis de andre får noget, der er endnu dyrere…

Men hyrderne så og hørte noget, der løftede deres blik væk fra den mørke nat, væk fra de fattige klæder, væk fra deres sociale stilling. Englen løftede deres blik mod Himlen og de forstod som aldrig før: Gud er en levende virkelighed, og løfterne om et fredsrige, hvor der er trygt, uafbrudt glæde og evig fred, er sande. Det så de, og det fik de: Guds velbehag og fred i hjertet for al tid og i al evighed.

 

Hvad så de? De så en tilstand som de ville ønske de kunne få del i og som de erkendte: Det kan vi ikke, for vi vil ikke. Paradiset bliver aldrig oprettet, hvis vi ikke bliver anderledes af natur. Og det kan vi ikke vælge, men Gud kan give os det. Det er løftet om og håbet om evigt liv; om opstandelse. Løftet er, at i opstandelsen skal vi være os selv – og anderledes. Og denne vision, denne længsel, dette håb, blev deres fokuspunkt for tilværelsen. Det så de hen til, det længtes de efter, og det ideal forsøgte de at efterleve.

Hvad fik de i den første julegave? En fred i hjertet, fordi de forstod: Frelse betyder, at Gud griber ind og gør det, vi aldrig selv kan gøre. Og det er: Ændre os selv. Vi kan ikke ændre os selv, for vi vil ikke ændre os selv.

Men Gud kan skabe en længsel i os efter forandring, der er stor nok til at vi beder om tilgivelse og dermed modtager løftet om evigt liv og evig glæde. Og med den længsel og tro ser vi, hvad hyrderne så, og får, hvad de fik: Fred i hjertet, fordi vi forstår: Frelse er at Gud skænker, det vi ikke kan give os selv: Evigt liv i et genskabt paradis, hvor alle har nok, og hvor ingen ønsker mere end de har brug for.

 

Gud give os i år at holde julefest i den tro og med det håb.

Glædelig jul. Amen.

 

 

Hyrderne (Udklædt som hyrde – en glæde for folket. Ikke en stemning.)