Juleaften - 1. tekstrække

Prædikant: Finn Kappelgaard

Bibelafsnit: Joh 1:1-14

En frelser for de skyldige
Dét, vi lige har hørt her, er indledningen til Johannesevangeliet. Man kalder det for Johannes’ juleevangelium.

Måske er der nogen af jer der er lidt skuffet, for det er jo ikke det “rigtige” juleevangelium.
Nej, men det hørte vi jo fra alteret før. Det er evangelisten Lukas´ juleevangelium med jomfru Maria og barnet i krybben og englene og hyrderne, der gik ind og fandt den nyfødte frelser i Bethlehem. Her i Nexø kirke har vi den tradition, at vi veksler mellem de to juleevangelier.

Johannes´ juleevangelium fortæller om det samme. Men han skriver på sin egen måde, hvad det var, der skete, da Jesus blev født. “Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”. Guds ord blev kød og blod i det lille menneskebarn, der blev født af jomfru Maria julenat. Det er julens store under!

 

 

I. Hvordan kan vi vide at Gud er til?
Vi har det store privilegium her i Nexø, at vi i ugen op til jul hvert år har stort rykind her i kirken. Først kommer dagplejebørnene sammen med dagcenteret fra NC. Vi synger julesalmer, ser dejlige billeder og hører om, hvordan det gik til med Jesu fødsel julenat.
Så kommer børnehavebørnene, og vi gør det samme med dem. Masser af børn, der sidder lige så fint på bænkene og hører efter.
Senere på ugen kommer skolebørnene fra 0. – 4.kl. De synger af hjertens lyst og hører og ser. Bagefter kommer de store klasser, og de synger såmænd også godt til og hører juleevangeliet, og jeg fortæller om det.

 

Det er ikke alle steder i landet, at det kan lade sig gøre, men det har der været opbakning til i Nexø gennem alle årene. Det er en stor gave til vores børn og unge her i byen.

Ofte får jeg en god bemærkning og en lille snak med børnene. I år kom der bagefter en sød, mørkhåret dreng hen til mig og sagde lige så høfligt: Tak fordi du ville undervise os! Hvad mener I om sådan en skoledreng – i vore tider!

Der kom også en anden dreng hen til mig fra en af de mindre klasser, da de alle myldrede ud af kirken. Jeg har lige et spørgsmål: Hvordan kan man vide, om Gud er til?
Straks var der en af hans kammerater, der havde svar parat: Det er noget, man skal tro!
Og jeg prøvede at følge op i al korthed: “Ja, vi kan jo ikke se ham. Men når der har været sådan en god mand som Jesus, så må der også være en Gud. Og jo mere vi hører om Jesus, jo bedre kan vi tro på Gud”. Ja, hvad skal man sige på få sekunder? Så var der ikke tid til mere.

 

 

II. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.
Men det er jo lige det, som juleevangeliet handler om. Ingen af os kan se Gud. Derfor må vi tro på ham, som kammeraten så rigtigt sagde det.

Men hvordan kan vi tro på en Gud, som vi ikke kan se? Nej, men juleevangeliet siger, at Gud har givet sig til kende for os, så vi ved, at han er der, og så vi ved hvem, han er og hvad, han vil sige til os. Han har givet sig til kende for os og talt til os i det barn, der blev født julenat.
Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Alt, hvad Gud er og indeholder og hvad han har på hjerte over for os, kommer til udtryk i Jesus. Vi kan ikke se Gud, Vi må tro på ham.

Men hvis vi vil vide, hvordan Gud er, og hvad vi skal tro om ham, så må vi lære Jesus at kende: hans ord, hans gerninger, hans liv, hans død og hans opstandelse påskemorgen.

Vi kan ikke finde Gud ved at spekulere os frem til ham. Vi finder ham ikke i de højere luftlag.
De klogeste videnskabsmænd studerer det. De kan se i universet, og alligevel kan de ikke forstå universets hemmelighed.

 

Hvordan skal vi da kunne gennemskue hemmeligheden om Gud, som ingen kan se? Nej, derfor siger juleevangeliet til os at Gud har valgt en anden vej. Han har bøjet sig helt ned til os små mennesker og har givet sig til kende for os i et lille menneskebarn, i Jesus. Marias søn og Guds søn. På den måde skulle vi lære Gud at kende og tro på ham. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.

 

 

III. Julemanden og Jesus
Da vi havde børnehavebørnene i kirke forleden, skulle jeg jo have dem lidt med og spurgte dem: Hvem er det vi tænker på, når vi holder jul? Straks kom svaret fra et af børnene: Julemanden!

Selvfølgelig! Det var jeg jo selv ude om, når jeg spurgte på den måde. Jo, julemanden har en stor plads, når det gælder jul og gaver til børnene. Det er helt OK, når blot børnene også hører om Jesus, så det hele ikke bliver julemand.

Et barn kan sagtens forstå, at der er forskel på julemanden og Jesus. Hvad er forskellen på julemanden og Jesus? Julemanden kommer med gaver til dem, der har alt. Jesus kommer med gaver til dem, der mangler alt. Julemanden er et overflodsfænomen.  I de fattige lande med sult og nød og krig, er der vist ikke megen julemandsstemning.

 

Men Jesus er kommet til dem, der mangler alt.
Han kommer ikke med julegaver eller med guldkort til alle.
Men han kommer med noget andet, som ikke kan købes for penge.
De første, der hørte juleevangeliet, var de fattige hyrder på Betlehems marker: “Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus Herren”. De hørte, at Jesus var kommet fra Gud med fred og med glæde og håb om evigt liv.
Og da de havde set barnet, vendte de tilbage til deres fattige og hårde hyrdeliv, men med tro og håb om at Himmeriget stod åbent også for dem.
Vismændene fra østerland kom også for at tilbede den nyfødte frelser.
De var kloge og veluddannede og havde overflod.
Men de var fælles med de fattige hyrder om at knæle ned og tilbede Jesus.
De forstod også, at Gud havde bøjet sig ned til dem i dette barn.
I ham havde de alt, hvad de manglede for at blive frelst og få evigt liv.
Jesus er kommet til dem, der mangler alt.

 

 

IV. De skyldige
Her i december er der en mand, som er blevet næsten lige så kendt her i landet som julemanden.
Jeg behøver ikke at nævne hans navn, it-direktøren, som har taget sit firma og sine forretningsforbindelser og banker ved næsen for en milliard. I den forbindelse kunne vi læse en udtalelse af direktøren, da han havde meldt sig selv: Jeg er skyldig, stod der med store overskrifter på avisforsiderne.
Jeg tror, at det er de mest kristelige ord, jeg nogensinde har set på forsiden af Ekstrabladet eller BT. Jeg ved overhovedet ikke, om manden mener de ord eller bare siger det af taktiske grunde. Det er slet ikke min pointe. Men det er selve ordene: “Jeg er skyldig”. Punktum!

 

Det er sådan, vi står overfor Gud. Hver eneste af os. Jeg er skyldig.
Jeg mangler alt i forhold til Gud. Jeg skulle være god og ren og fuldkommen. Men det er jeg ikke. Mine ord, mine gerninger, mit liv er ikke som det skulle være.

Nu siger juleevangeliet til os skyldige mennesker: Gud har bøjet sig ned til os i Jesus. Da Jesus døde på korset, betalte han min gæld og befriede mig for al min skyld. Jeg må være Guds barn. Han er min og din og hele verdens frelser.

Hvis man har bedraget mennesker i pengesager må man tage sin straf.
Men ingen af os kan klare at tage straffen for vores skyld og gæld over for Gud. Hvis vi skal det, går vi fortabt.

Lad os derfor gå hen til Jesus sammen med de fattige hyrder og de fornemme vismænd og tilbede ham og vedkende os vores skyld. Her møder vi Gud som han er: fuld af kærlighed og tilgivelse overfor de skyldige.

Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Jesus er kommet f

or at være en frelser for os, som mangler alt. Han er de skyldiges frelser. Glædelig jul. Amen.