Juledag - 2. tekstrække

Hyrderne fik et tegn. De fik noget at gå efter, sådan at de kunne finde frem til ham, som skulle blive deres frelser. Det var et mærkeligt tegn, for der var ikke noget særligt ved det. Et barn? Et helt almindeligt barn? Og i en stald? Det var svært at forstå, at det kunne være rigtigt. Men de havde jo englens ord for det. Det var Guds vilje, at det skulle ske på dén måde. Hyrderne kunne ikke slå det hen. De måtte bare finde det barn! De følte, at her var et vink fra Gud, som de ikke kunne være ligeglade med. Derfor gik de ind i byen og fandt Jesus-barnet. De fortalte bagefter andre, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. Og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem. Ja, det forstår man godt! For det var da utrolig mærkeligt at et almindeligt barn, født i en stald, at det skulle være Guds Søn og verdens frelser! Det kan vi heller aldrig blive færdige med at undre os over.

 

 

Barnet i krybben er Guds tegn til os. Det er et tegn på Guds kærlighed til os. Et tegn på at han vil os det rigtig godt. Han vil fri os fra alt det, der vil ødelægge livet for os: synden, døden og djævelen. Gud vil fri os fra alt det onde, som truer med at tage glæden og livsmodet fra os.

Han kom selv til os på en måde som man let kunne overse. Ikke fordi englens budskab julenat ikke var klart nok, for det var det. Men det var ikke nogen selvfølge, at der var nogen, der tog imod det, der blev sagt om barnet i Betlehem. Sådan var det ikke dengang, og sådan er det heller ikke i dag. Gud hverken kan eller vil tvinge nogen til at tage imod Jesus. Det er og bliver et godt tilbud til os. Vi kan tage imod det, eller vi kan lade være.

 

 

Sådan er det med kærligheden. Den kan i sagens natur ikke tvinge nogen. Den kan byde sig til, og det gør den. Men så er det den enkeltes eget ansvar om man vil tage imod den.
Til gengæld er der det vidunderlige ved kærligheden, at der er en utrolig kraft gemt i den. Det er Guds kraft! Guds kraft er gemt i kærligheden. For Gud er kærlighed. Hele Bibelen og hele kirkens historie er fyldt med eksempler på kærlighedens kraft. Hvor mennesker tager imod Guds kærlighed, har det en utrolig stor virkning! Kærligheden forandrer mennesker. De der tager imod Guds kærlighed, kan nemlig ikke selv lade være med at vise kærlighed til andre.

Og lige som Guds kærlighed viste sig i noget, der var småt og let kunne overses, sådan er det også med menneskers kærlighed til hinanden. De små ting, vi kan gøre for hinanden, det er – fra en ydre betragtning – ikke noget at tale om. De kan let overses. Som regel er der ikke nogen, der lægger mærke til dem. Alligevel er det dem, de små – og tilsyneladende ubetydelige – ting der virkelig betyder noget. Det er ting som vi kender fra vores dagligdag. For eksempel et smil, et fast håndtryk, en hjælpende hånd, et klap på skulderen, at man ringer til nogen eller kommer med en blomst til en der er syg. Det kan være et besøg hos en, der sidder i fængsel. Eller et glas koldt vand til den, der tørster. Mange små ting, der ikke er noget i sig selv, men som er så utroligt store og værdifulde, fordi de er tegn på kærlighed! Alle disse handlinger gjort af kærlighed er meget vigtige kærtegn, som vi har brug for at få fra hinanden!

 

 

Andre ser måske ikke disse kærligheds- eller kærtegn. Men den, der har brug for dem, ser dem og tager imod dem. Og tænk på julenat! Juleevangeliet et er en rørende og gribende historie om barnets fødsel i stalden og hyrder på nattevagt, der overraskes af et budskab fra Himlen. Men det er ikke bare en historisk begivenhed, der fandt sted for utrolig lang tid siden. Det er også en god historie, om stjernen og hyrderne og barnet. Men det er Gud ske lov ikke bare en god historie. Det er en levende virkelighed, som vi får del i.
Det er en historie, som vi kan høre og tage imod i tro, lige som folk gjorde dengang. Det er hverken lettere eller sværere for os, end det var for hyrderne dengang, at tage imod den glædelige nyhed om frelserens fødsel. Og har vi en gang taget imod den gode nyhed, så betyder det ikke at vi så er færdige med den historie. Juleevangeliet bliver ved med at være Guds kærtegn til os. Det kan vi blive ved med at tage imod og glæde os over.
Vi har alle sammen brug for at mærke, at andre holder af os. Vi har brug for tegn på Guds og andre menneskers kærlighed. Ja, vi kan slet ikke leve uden sådanne kærtegn fra Gud og fra hinanden.

 

 

Hvor stor virkning sådan et kærtegn kan have har jeg en god, lille historie om.
Det var en præst på Lofoten, der engang havde en dåbssamtale med en mor, som kom med den nyfødte og en dreng på 10 år. Faderen var kort forinden druknet på havet, og moderen sad med en masse skyld over alt det, hun ikke havde fået gjort og sagt. Hun græd og var helt fortvivlet. Drengen sad bare lige så stille. Præsten prøvede at forklare moderen, at Jesus havde taget hendes synder på sig, og at hun derfor kunne lægge dem fra sig og leve for sine børn, og for livet i det hele taget. Men hun kunne ikke se mening med noget og syntes ikke længere, at livet havde værdi.
Lige pludselig rejste drengen sig, gik hen til hende, tog hende om halsen og sagde: “Jo, det har, for du er nemlig min allerbedste mor.” I det samme forandrede kærligheden alt. Drengen kunne have bebrejdet sin mor og spurgt, hvad der skulle blive af ham, når hun sagde, som hun gjorde, men han gav hende håbet tilbage og noget at leve for.

Det er en historie om menneskelig kærlighed, som kan komme til os, når vi mindst venter det, og når vi måske slet ikke fortjener det.

 

 

Så jeg håber for os alle sammen, at vi aldrig bliver færdige med at glæde os over det kærtegn Gud viser os hver jul. Mit største juleønske for os alle er, at vi må få øjnene op for de tegn, som Gud i dag giver os på sin kærlighed. Hyrderne fik barnet i krybben som et tegn. Men Gud giver os stadig mange tegn på sin kærlighed. Vores liv er fyldt af sådanne kærtegn. Vi skal bare lukke troens øjne op for dem. Når vi først begynder at åbne os for, hvad Gud gør for os, så vil vi også, som hyrderne dengang, blive fyldt med glæde og taknemlighed.

Og når Guds kærlighed får plads hos os, så vil den helt sikkert gennem os nå ud til mange andre. For hvis der er noget, mennesker i denne verden er åbne for, så er det kærlighed sammen med ærlighed. Den falske venlighed bliver hurtigt gennemskuet og afsløret. Men en oprigtig kærlighed, det er noget der bliver lagt mærke til.

 

Som I selv bedst ved fra massemedierne, aviser, radio og fjernsyn, så er verden fyldt med ondskab og vold. De fleste nyheder vi hører, er desværre dårlige nyheder. Der er hver dag nyt om løgn, tyveri, drab, voldtægt og mishandling af børn. Men fra Gud og hans folk, de troende, udgår der en mægtig strøm af kærlighed, som kan overvinde det onde. I den kærlighed som strømmer ud fra julebudskabet, og som gennem de kristne strømmer ud til andre mennesker, er der en utrolig stor kraft, der kan forvandle ondt til godt.

 

Lad os derfor først og fremmest i denne jul tage budskabet til os. Lad os tage englens ord til os om at Gud har givet os et tegn på sin kærlighed. Lad os få øjnene op for, hvor højt Gud har elsket og stadig elsker os! Han har i julens budskab givet os et rigtigt kærtegn! Han elsker os utrolig højt og vil os det virkelig godt! Lad os da vise andre dette tegn! Lad os vise andre den samme kærlighed som Gud har vist os! Så vil de helt sikkert undre sig og glæde sig! Amen.