Juledag - 2. tekstrække

Salmer: 119-100-111–114-112,3-108

 

 

Kimer, I klokker, ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord, Himmelens fred med Guds ord.
Æren er Guds i det høje!

 

Sang vi, og måske tændtes sangen allerede, da vi i nat eller den tidlige morgen kiggede ud og dér i funklende stjerner fornemmede et glimt af englenes øjne og varme smil … Måske anede vi også klokker kime i det fjerne … kime … denne særlige klang, der melder at noget særligt, noget stort er på færde.

Da jeg valgte salmerne til denne julemorgen, troede jeg, at det for første gang også skulle gøre sig gældende i Mammen – men installeringen af det nye ringeanlæg har trukket ud, så jeg egentlig føler mig lidt snydt. Men, det er kun kimningen, vi er blevet snydt for – ikke det, der giver grund til at kime:

 

 

Fred kom til jord, Himmelens fred med Guds ord. Guds søn er født iblandt os. Barnet med de mange herlige navne: Underfuld rådgiver, vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Et barn er født i Betlehem – barnet, Guds egen søn, er født iblandt os – og derfor synger vi: Fred kom til jord..

Fred kom til jord – efter at have været på besøg i Betlehem, kan man nu godt opleve, at det er så som så med fred. Den lille by syd for Jerusalem er omgivet af høje betonmure med pigtrådshegn – den såkaldte sikkerhedsmur. Den høje mur skaber isolation, og er medvirkende til den armod, der præger Betlehem i dag og udtrykker en dyb splittelse i det land, der siden fordums tid på skift har været beboet af forskellige folk.

 

 

Når vi synger vore danske julesalmer, der emmer af idyl og romantik omkring stalden i Betlehem: ”og oksen kyssed’ barnets fod!” Ja, så var og er det ikke tilfældet – i alt fald ikke i Betlehem … og såmænd heller ikke altid i stuerne, hvor surmuleri, skuffede forventninger og splittede hjem kan stå i vejen for oplevelsen af fred og harmoni.

Der var ikke fred, da han kom – der var ikke plads til ham, og snart blev han jaget derfra, så han med sine forældre måtte flygte. Der blev ikke fred i Betlehem, da han kom, men Himmelens fred kom til Betlehem, da han kom: Fred kom til jord, himmelens fred med Guds ord.

 

 

Himmelens fred – det betyder, at himmelen står åben – og den dør, der for syndens skyld blev lukket, da Adam og Eva blev lukket ude af Paradisets have, den dør er ved ham åbnet. For han blev født for at være vor frelser, der skulle give sit liv som et sonoffer for vore synder, så vi hos ham, i troen på ham, kan eje syndernes forladelse og det evige liv.

Frelseren er født, og derfor kan vi synge: ”Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke. Ja, i dag blev vor kære frelser født og Paradisvejen funden.” Ved troen på ham ejer vi himmelens fred. Og derfor er det også ham vi bøjer os for på denne juledag i tak, undren og tilbedelse.

Bøjer os for … ja, det må man bogstaveligt gøre, hvis man tager til Betlehem for at besøge den kirke, der er bygget over den grotte, der gjorde ud for en stald, hvor dyr og mennesker kunne søge ly. Døren til kirken er kun ca. 1 høj.

Ja, det barn må vi bøje os for, eller rettere, for ham, der var et barn på jord, men som nu troner i det høje, efter at have fuldført det, han kom til jord for: at være vor frelser. Himmelens fred er derfor kommet til jord. Den er at finde i Betlehem, som den i dag er at finde hos os – fordi han kom til verden, er i verden og kommer til os.

Kommer til os. Jo, for himmelbarnet, som vi bøjer os for, er ikke bare i himlen. Han er iblandt os og kommer til os, for at frelse os – ja – og for at være os nær med hjælp, trøst og omsorg.

 

 

Barnet med de mange herlige navne, lever op til dem alle: Underfuld rådgiver – der er nær med hjælp og vejledning – vældig Gud, der stort og underfuldt griber ind, Evigheds Fader – der ikke bare er til fra evighed af, men som har fader-omsorg for os her og nu, Freds Fyrste – der lyser sin fred over os, giver os fred i hjertet og fred i evighed.

Han var Davidssønnen, kongebarnet, der skulle kaldes Immanuel, navnet, der betyder Gud med os, Menneskesøn, Guds søn, Jesus, vor frelser. Jo, han levede op til disse og de mange andre navne, han blev givet.

Derfor har julebarnet også godt nyt – ikke bare til de af os, der er i stand til at skabe den rette julestemning – men til os alle.

 

 

Julen er for mange af os omgivet af stor hygge, dejlig mad og godt samvær. Og vi nyder det! Vi hygger os, fordi der er noget at fejre. Men fordi hyggen er så fremtrædende, har vi en særlig udfordring i vores velstående og på mange måder kommercielle jul: at gøre ham synlig som festens årsag, festens anledning, festens midtpunkt – vi hygger os ikke for hyggens skyld, men fordi frelseren er født til verden.

Festens midtpunkt! Vel at mærke, så det mærkes, at hans komme giver grund til glæde for os alle. Han kommer med godt nyt, til os midt i vor hygge, og han kommer til os midt i sorg, sygdom, bekymringer og smerte. Han kommer til varme hjerter og splittede sind.

Og en del af vor salmeskat evner på fineste vis også at få denne side med, med en understregning af, at: Julen er kommet med solhverv til hjerterne bange! Derfor: I, som tunge stier træde, stands og hør: Her er dør til den sande glæde. Er I fattige og arme, ind kun stig, han er rig og har hjertevarme.

 

 

Netop ind i denne vor virkelighed lyder budskabet til os fra hyrdevangen i Betlehem: ”Frygt ikke, se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus Herren!”

Julenat blev sorg, afmagt og død ikke fjernet, men der blev sat en stopper for det, så sorg skal vendes til glæde. Derfor sang vi i går: forvunden er nu al vor nød og ikke ”forsvunden” – det er den ikke. Vi lever i verden, med den afmagt vi kan føle overfor hinanden i smerte, sorg, sårede følelser. Og vi kan længes efter fred med os selv, fred med hinanden og fred med Gud.

 

Nu lyder det så: Der er fred til mennesker. Ikke fred for livet, fred for hinanden, fred for Gud – men fred med livet, hinanden og Gud. Fred og hvile i livet i vished om at være i den levende Guds hænder, under hans omsorg, i hans frelse. Jo, ”Fred kom til jord, Himmelens fred med Guds ord.”

Det gælder, om klokker har kimet eller ej. Derfor har klokken kimet!

Æren er Guds i det høje! Amen.