Juledag - 2. tekstrække

Indledning: kongen med de tre sønner.
Et eventyr fortæller:
En konge havde tre sønner. Han besluttede, at den klogeste skulle arve riget. Så gav han dem en opgave. Han førte dem ind i  den største af slottets sale og sagde, at den, der lettest, hurtigst og mest effektivt kunne fylde dette rum med noget, som fyldte det helt, skulle arve riget.
Den ældste valgte at fylde det med halm. Der skulle mange vognlæs til, men da han var færdig, måtte han konstatere, at der stadig var sprækker i krogene, som ikke var fyldt ud.
Den næste fyldte det med sand. Det var tungt, men tæt og fyldte til sidst næsten hele rummet på nær de øverste kroge i toppen.
Den yngste tog en lampe med klart og skinnende lys og satte lampen midt i rummet. Og lyset skinnede, så det oplyste hver eneste krog af den store sal. Han vandt kongeriget.

 

Lyset fra Gud

Lyset har den egenskab, at uanset hvor tæt mørket er, så må det altid trække sig tilbage, når lyset tændes. Vi er i den mørkeste årstid, men vi ved, at nu er det allerede begyndt at vende. Nu er det begyndt det at gå fremad igen, så lyset får mere og mere magt, og mørket må vige.
Julenat tændte Gud selv et lys i verden. Det gamle Testamente og Johannesevangeliet begynder begge med lysets frembrud. Første Mosebog fortæller om Guds skaberord. Gud sagde: ”Der skal være  lys, og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.”. Og Johannes’ juleevangelium  begynder med at fortælle, at Gud skabte igen og sendte sit Ord Jesus til verden. ”I det ord var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.” Verdens Lys  kom til vor mørke jord.
Menneskeheden fik et nyt håb Julenat, en fremtid og et fællesskab med Gud og mennesker, som lader sig sammenfatte i billedet med lyset, der skinner i mørket. Der er meget mørke og kulde i verden, men der findes ikke det mørke, hvor julens lys ikke kan trænge igennem.

 

Lyset må helt ned i mørket.
Der er dog  en betingelse, som må være opfuldt, for at det kan ske.
Lyset må helt ned i mørket. Lyset må helt derind eller derned hvor mørket er, hvis det skal hjælpe noget. Hvis vi skal hente noget nede i en sort kælder, der ikke har elektrisk lys, nytter det ikke, vi stiller en lygte ovenfor trappen. Nej, vi må tage lyset med helt derned, hvor mørket er, for at det kan have nogen virkning. Men gør vi det, oplyser det også det mørke kælderrum  særdeles effektivt. Det vælder  helt ud i hvert eneste hjørne  og lige på engang.
Sådan måtte Gud også sende sit lys helt herned på den mørke og syndige jord blandt fattige mennesker, for at lyset kunne gavne noget, ja det måtte  til sidst helt ind i det mørke gravkammer for også at sprænge det aller tætteste mørke, dødens mørke, så selv det mørke nu er besejret. Så ser vi jo også, det er sandt, at der ikke findes det mørke, hvor julens lys ikke kan trænge igennem. Det lys kan besejre alt mørke i denne verden, derfor kaldes det også Verdens Lys.
Verdens Lyset må  altså helt derned  og derind, hvor mørket er, hvis det skal gavne. Men så trænger det også ud i hver krog.

 

Til dem der sidder i mørke og dødens skygge.
Og hvor trænger vi til det lys fra Gud, for det er jo sandt som Esajas skriver, at vi sidder i mørke og dødens skygge. Der kan komme så meget mørke i menneskelivet. Og det  kan komme fra vore omgivelser i form af ondt, der sker os, men mørket findes også inden i vort eget indre- Det mørke der kaldes synden.
Mens det hele ellers ser allerlysest ud kan mørket pludselig overvælde os på den ene eller den anden måde. Det kender vi alle til.
Lad os ikke bedrage os selv  og tro, at vi kan klare os med hjælp fra denne verden eller fra vor egen klogskab. Så gør vi ligesom de to første sønner i eventyret om kongeriget. I stedet for at tænde et lys, prøvede de ved egne metoder at fortrænge mørket og tomheden.      Men vi mennesker kan ikke selv jage mørket på flugt.
Jesus siger et sted: ”Hvis det nu viser dig, at dit lys er mørke, hvor stort er så ikke mørket”. Altså hvis vi mente at have oplysning nok i os selv til at klare os uden  kristendommen, som vi anså for blændværk, men på den yderste dag bliver vi nødt til at  erkende, at det alligevel var sandt, hvor stort, ja  hvor kulsort bliver så ikke mørket  omkring os!
Vi har alle brug for det himmelske lys.

 

 

Lyset nåede mennesker dengang og siden hen.

Det himmelske lys nåede enkeltpersoner dengang: Josef, Maria, og det nåede lige fra de fattige og ringeagtede hyrder  til de rige og fornemme vismænd,  kort sagt evangeliets lys kan nå alle.
Evangelisten Johannes skildrer i sit juleevangelium, at disciplene så lyset. Han skriver: ”Og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”
Og Verdens Lys, Guds kærligheds lys, kom til mennesker i nød, de syge, dem der havde mistet en af deres kære, eller som levede i materiel eller åndelig armod og usselhed. Og Verdens lys oplyste mørket og skabte liv og glæde for alle,d er lukkede det ind.
Det gjaldt, da Jesus gik her på jord, men også siden hen har det vist sig, at der ikke findes det mørke, som julens lys ikke kan trænge igennem. Det kan trænge ind bag fængselsmure og  hospitaler, bag jerntæpper. Det kan gennemtrænge alle ismer kommunisme og vestlig materialisme, politisk og militær modstand. Det kan nå mennesker på alle sprog og i alle kulturer alle aldersgrupper og livs – situationer  – for 2000 år siden og i dag.

 

Lyset kan også nå dig.
Så kan det også nå dig og mig. Tænk på den dejlige Esajas profeti:
”Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.
Vi må lade  den hellige skrift være et spejl for os, så vi siger: Gud  vil også tænde lys i mit mørke, når jeg kommer til Jesus i tro, ligesom han tændte lys for en Peter, en Zakæus, en Maria Magdalene og alle de mange andre der mødte ham, da han gik her på jord.
Også for os skal det være et lys, når Jesus siger: ”Dine synder forlades dig”, eller: ”Jeg er Opstandelsen og livet, Den som tror på mig skal leve om han end dør”. Skulle det lys, som har magt til at sprænge endog dødens mørke, ikke også have magt til at komme ind hos os op oplyse sind og hjerte,  hjem og dagligdag og engang også oplyse den mørke død  med opstandelsens evige lys.

 

 

Lyset må bringes ind, hvor mørket er.

Men, hvad skal der til, for at lyset kan nå mig? spørger du måske.
Her gælder det samme som i eksemplet før, at lyset skal bringes derind eller derned, hvor mørket er, for at det skal hjælpe noget.
I eventyret måtte lyset sættes  ind i den store sal,  for at det kunne fylde rummet med lys, og  man må tage lyset med ned i  den sorte kælder, for at det  kan jage alt mørket bort Lyset må bringes ind i mørket..
Sådan skal Verdens Lys også bringes ind i hjerte og sind, for at det kan lyse op for os
Johannes skriver: ”Lyset, det sande Lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham”.
Her siges det tydeligt, at der er mennesker, som ikke vil tage imod Lyset, mennesker, som ikke vil lukke Jesus og hans kærlighed ind i hjerte og sind.
At Jesu egne ikke tog imod ham er desværre ikke enestående for jøderne. Op gennem tiderne har mennesker igen og igen taget afstand fra hans liv og lys. Hvilket sogn, ja hvilken familie  kender ikke til det. Vi, der er døbt til at høre ham til, hans dyrekøbte nye ejendomsfolk heller ikke vi tager imod ham som folk. Hvis man ikke vil tage imod, så er det den største synd man kan begå, for hvis man ikke vil tage lyset ind, så kan det heller ikke skinne for et menneske.
”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn”.
Her siges det, at der er andre, som gerne vil tage imod Lyset, det vil sige tage imod Guds ord, gemme ordene i sit hjerte og grunde over dem. Og det vil endvidere sige at bede og leve i tro. Og dem, som tror på Jesu navn, dem giver han ret til at blive Guds børn.

 

 

Vi skal vidne om lyset

Men vi skal også bære lyset videre – som Lucia pigerne har mindet os om det i advent, eller  som de fem kloge  brudejomfruer gør det i Jesu lignelse til 2. s. i a. Vi skal efterligne Johannes Døberen, om hvem vi  hører  i dag:
Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham.  Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
Sådan skriver en anden Johannes i sit juleevangelium, og i sit første brev opfordrer apostlen os til at være vidner om det lys ved at leve i kærlighed på baggrund af Jesu eget store eksempel:
”Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud. Enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham.
Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden”.

 

Afslutning: Lad lyset komme ind.
Lyset magter mørket. Lukker vi Guds kærlighed ind i vort liv, så dæmper det himmelske lys mørket og gør det mindre mørkt, gør det onde mindre ondt. Det, der ellers vil knuge mennesker til jorden i angst og fortvivlelse, bliver til at bære. Det er en erfaring, mange har gjort, som gjorde alvor af at åbne for det himmelske lys og tage det ind.
Lad os så lukke lyset ind, så det kan blive jul for os. Det bliver det ikke bare ved at tænde lysene på juletræet, men lad disse lys være et tegn, et symbol på Ham, der er Verdens Lys og lad ham komme ind, ikke kun en kort stund ved en julegudstjeneste, men i hele din hverdag – i hele dit liv. Så vil du også erfare, at det lys kan oplyse ethvert menneske, det lys, som i den første jul ”var ved at komme til verden.
Og lyset skinner i mørket , og mørket fik ikke bugt med det. Glædelig jul”.
Amen