Julesøndag - 1. tekstrække

Prædikant: Karsten Christensen

Veit Dietrich-kollekten

 

I bønnens henvendelse til Gud beskrives han som den, der gennem Simeon forudsagde, at Jesus ville blive til fald og oprejsning for mange i Israel

 

Der bedes for:

 

  • Helligåndens lys til at se / kende Jesus og holde os til ham i alt og oprejses med ham i stedet for at stødes på ham.
  • Hjælp til at finde (Helligånden skal give lyset) trøst og være ved godt mod under al lidelse og anfægtelse (der kan der være mørkt)

Det siges, at de, der forfølger ordet, ikke hører Guds rige til, men det gør de, der tror ordet og bliver ved det. De gøres salige ved Jesus.

 

 

GT-lektie, Es 63,7-9

Dette er et kerneord og en Messiasprofeti. Selve oversættelsen af dette afsnit varierer noget fra NO88. Der tales om Gud selv, som den, der frelser. Pga af Guds kærlighed sker løskøbelsen.

 

NT-epistel, Gal 4,4-7

Her tales der om loven som vilkår. Treenigheden er tydeligt tilstede i disse få vers. Der tales varmt om barneforholdet til Gud.

 

 

Evangeliet Lukas 2,25-40 (små prædikenovervejelser)

En af de vigtigste ting at gøre sig klart julesøndag er, at menigheden efterhånden har det med juleprædikener som med veldækkede middagsborde med mange retter, man er mæt, næsten før man sætter sig.

 

Simeons ord er helt centrale: ”For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk.” Den gamle Simeon står med Jesusbarnet i armene, og ved at se på dette lille barn ser Simeon den frelse, som Gud har forberedt. Hvor må det være underligt for denne fromme mand, som havde levet med løftet om, at han inden sin død skulle se Herrens salvede, han som i daglig forventning havde søgt efter frelseren, læst de gamle profetier, at han pludselig ser det hele gå i opfyldelse i et lille hjælpeløst barn.

 

Simeons ord om Jesusbarnet er også tankevækkende: han skal være til fald og oprejsning, et tegn som modsiges, og så er der et langfredagsord til Maria.

 

Jesus er, som det siges i Johs 3,16-18, ikke kommet for, at mennesker skal gå fortabt, men for at mennesker ved troen på ham skal frelses. Men afvisningen af Jesus, modsigelsen af ham, vil betyde fald.

Om Jesus siger Simeon også, at han skal være ’et lys til åbenbaring for hedninger’. Her møder vi dette, at frelsen også skal gælde hedninger.

Der kan også denne søndag siges noget om Guds ledelse, det var Åndens tilskyndelse der gjorde, at Simeon kom.

 

Profetinden Anna, nu 84 år, tjente Gud i templet døgnet rundt med faste og bøn.

Hun gav sig til at tale til alle dem, der ventede Jerusalems forløsning om barnet. Også den tale må have været underlig, tænk at Jerusalems forløsning skulle være at finde hos det lille Jesusbarn.