Julesøndag - 2. tekstrække

Indledning: en flygtning.
Flygtningens situation rundt om i verden og asylsøgere i Danmark har været omtalt og diskuteret måske endnu mere i det forløbne år end ellers.
Men trods megen information i medierne er vi  ikke rigtig i stand til fuldt ud at forså flygtninges vilkår.: Angst for forfølgerne, der vil dem til livs, er de på  flugt fra alt, hvad de ejer og har også  mange urolige tanker om fremtiden, Hvordan vil det alt sammen gå mig og mine fremover.
På julesøndag hører vi om den mest kendte flygtning nogensinde, som har levet i denne verden.

 

Jesus juleflygtning.
Juleevangeliet fortæller om en ung far og mor, der må ud at rejse, netop som hun venter sit første barn, og da de kommer frem, er der ikke plads til dem i herberget. Men de må i stedet tage til takke med en stald. Og dårlig nok  har den lille familie sundet sig ovenpå begivenheden, før de bliver tvunget til at drage i landsflygtighed på grund af den sindssyge og skinsyge kong Herodes onde planer.
Da viser Herrens engel sig for Josef i en drøm og siger: Stå op. Tag banet og dets mor med dig og flygt til Ægypten.
Jesus var flygtning – juleflygtning.
Og han var i grunden flygtning hele sit liv. Han undgik gennem tre år sine fjenders forfølgelser, men blev til sidst fanget og i døden undte man ham kun så meget plads i denne verden som en stolpe fylder ned i jorden, Det første leje var en fattig krybbe, og det sidste en forbryders kors.
Brorson taler i en salme om denne jammerdal ”hvor man dig intet andet bød end stald og krybbe, kors og død.”
Foruden mange andre skyggesider prøvede Jesus også den skyggeside af menneskelivet at være flygtning.

 

Han banker på hos os.
Jesus som juleflygtning rummer nogle vigtige tanker for kristentroen, først denne:
En flygtning behøver frem for alt andet et asyl – et sted at være – et fristed – et stilflugtsted, at nogen modtager ham og siger: Her kan du være. Her skal du være velkommen.
Er det ikke den dybe mening med, at han intet ejede, ikke havde noget, han kunne kalde sit, at han netop kom til denne jord udelukkende for at blive modtaget.
Han kom .Vi kom ikke til ham. Men han kom til os. Men vi skal tage imod ham. En flygtning har brug for asyl. Juleflygtningen år 0 banker på din dør i julen 2001. Han ønsker at flytte ind hos dig og bo ved troen i dit hjerte.

 

 

Hvad har han gjort for dig?
Men  det var for din skyld, han blev fattig, da han var rig, for at du ved hans fattigdom skulle blive rig, få dine synders forladelse og det evigt liv.
Han kom til jord og blev flygtning, for at du ved at tage imod ham og tro på ham og hans kærlighed skal finde hjemsted hos Gud, når flygtningen Jesus får lov at bo ved troen i dit hjerte.
For at vise, at han vil være alle menneskers frelser, var Guds søn villig til at dele kår med selv de allerfattigste og usleste mennesker, altså også flygtningens, så også flygtningen nytår 2002 kan vide, at Jesus også blev født som hans frelser.
Men Jesus som flygtning betyder også det at han er med flygtningen i hans usle kår, er medlidende med ham i det, han må lide. Men også med dig, når du føler, du ligesom flygter ind i et nyt år i den forstand at tankerne ikke vil lade dig i ro, urolige tanker for fortiden, nutiden og fremtiden. Da vil han være med dig midt i alt det.,
Jesus siger: ”Kom til mig alle som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”
Er Herren Jesus flyttet ind hos dig ved troen, da kan du sige med salmisten, som vi hørte det:
”Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da være bange for”.
Og salmisten slutter:
”Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag. Han skjuler mig i sit telt og løfter mig op på klippen.”
Det gælder da også, når du må flygte fra alt det, du ejer og har og fra livet her  på jord., at ” Han løfter dig op”.
Og da vil han, der engang selv var flygtning her, tage imod dig, hvor du med ham har fået hjemsted i Guds evige rige.
Ser du så, hvad han har gjort for dig?
Først når vi åbner os for den kærlighed fra Gud, ser hvor helt urimelig og grundløs den er, og lader den komme ind i vort hjerte og fylde det med sin varme, glæde og  fred, først da ved vi, hvad jul er, og da står vi godt rustet til at gå ind i et nyt og ukendt år.

 

Tager vi så imod ham?
Ser vi så, hvad han har gjort for os, og  tager vi så imod ham? Hvordan mon det ville være gået, hvis det ikke var Ægypten, men Danmark den lille familie var flygtet til i julen 2001. De ville være kommet til Kastrup lufthavn, og måtte så igennem en hel masse check og ophold i flygtningelejre eller asylhjem, inden de muligvis kunne få opholdstilladelse eller ville blive udvist igen.
Sådan er også evangeliets vilkår hos mennesker i dag, at det nogle steder bliver modtaget og andre steder afvist.
Hvordan med dig? Giver du ham opholdstilladelse eller afviser du julens glade budskab?
Lad det dog ikke gå dig, som der står om mennesker dengang, at ” han kom til sine egne, men hans egne tog ikke imod ham. Tager vi ikke imod ham, gør vi det modsatte, for Jesus siger et sted: Den, der ikke er for mig er imod mig.” Da er vi på Herodes parti og slår Jesus ihjel i vort eget liv og erklærer ham for død for sind og tanke. Men da er det til vor egen ulykke.
I salmen : Mit hjerte altid vanker, beskriver Brorson netop Jesus som juleflygtning og slutter med det vers som også gerne skulle være vor bøn:

”Ak kom jeg vil oplukke mit hjerte, sjæl og sind
Med tusind længselssukke, kom Jesus kom herind.
Det er ej fremmed bolig, du har den dyrekøbt.
Her skal du blive trolig i kærligheden svøbt.”
Hvordan kan vi andet end tage imod Jesus og hans kærlighed fra Gud som også er tiltænkt dig og mig?

 

Hvad har du gjort for mig?
Julen kaldes hjerternes fest. Hjertet symboliserer Guds store kærlighed, der blev lagt ned til os julenat i Betlehems krybbe – rum. Hjertet på juletræet skal minde os om, at der er et faderhjerte som banker for os. Han gav sig til os i skikkelse af et lille barn, sin egen søn. Kunne Gud vise sin kærlighed tydeligere?
Det var også for at vi skulle se, at det alene er ved den kærlighed, vi bliver frelst og ikke ved vore egne gerninger, som Paulus taler om det i dagens epistel til Romerne:
”At vi bliver retfærdige ved tro på Jesus Kristus.”
At åbne os og tage imod den kærlighed fra Gud, det er det ene han vil virke i os, men den anden side af juleevangeliet er uadskillelig fra den første – som to sider af samme mønt. Guds julegave til dig er som en mønt af kæmpemæssig værdi. På den ene side står der: Alt det, har jeg gjort for dig.” og på den anden side :” Hvad har du gjort for mig?” Jesus vil at vi skal gengælde hans kærlighed. Jesus siger: ”Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I gjort imod mig.” Han vil vi skal tage imod ham i vor flygtende næste. Også når flugten er det, at et menneske gemmer sig for andre, undseelig og genert, eller er på flugt fra triste og bitre minder eller sorgfulde minder, at vi da ser Jesus, den første juleflygtning i vort  medmenneske, vor næste i nød, og vil være til stede som det menneskes næste.

 

Guds førelse.
Julesøndag, på tærskelen til et nyt år, har teksten endnu et dejligt budskab, nemlig dette: Jesus eget liv er et tydeligt vidnesbyrd om Guds førelse.
Helt fra lille var Jesus i fare for fjender, der gjorde alt, hvad de kunne for at krydse Guds vej. Men Gud ville føre sin vilje og sine frelsesplaner igennem ved ham, og derfor holdt han hånden over ham, men det var også, fordi de mennesker, han havde udvalgt til sine redskaber, var lydige og tro og lyttede efter hans vilje. Det var Gud,  der i dømme gav Josef sin plan til kende, sandsynligvis som svar på Josefs bøn. Salmisten som vi hørte et stykke fra i formessen, taler om at  ”søge svar fra Herren i hans tempel.” Han er min hjælp og min frelse når fjenderne og modstanderne stormer ind på mig, og selv om den bedende ikke altid bliver fri for prøvelser og det, der er ondt, så er der alligevel utallige beviser på,  hvordan Gud formår at lede og hjælpe sit menneske igennem de tilskikkelser, vi møder på vor vej.

 

Afslutning.
Tilliden til Guds førelse for den, der  tror på Jesus Kristus, er en god tanke at tage med ind i det nye år.
Selv om teksten til julesøndag taler om flugt og andre ulykkelige hændelser, er der alligevel en dejlig tekst, vi hører i dag på vej ind i et nyt og ukendt år. Hvis du beder Herren Jesus være med dig kan du trygt gå det nye år i møde. Stoler du på ham, der blev født til jord julenat, da må du vide dig i Guds stærke hænder, hvordan fremtiden og det nye år end vil forme sig for dig. Amen.

 

.