Julesøndag - 2. tekstrække

Der er mulighed for at vælge mellem to gammeltestamentlige tekster. Jer 31,15-17 er dog den mest oplagte, da Matt citerer fra denne bog. Så får man en stærk forbindelse mellem løfter og opfyldelse. Jeremias teksten har altså en dobbelt opfyldelse. For det første er det vel Rakels gråd over de bortførte fra Nordriget i 722, men samtidig en trøst til det jødiske folk om, at de skal vende hjem fra Babylon. Dernæst er det også en forudsigelse af barnemordet i Betlehem. Var alle versene taget med af Mattæus kunne det måske også være håbet om at Jesus skulle vende tilbage fra Egypten. Men endnu engang viser NT, at Jesus er opfyldens af løfterne i GT.

 

 

Umiddelbart er det svært at se forbindelsen mellem epistel og evangeliet. Men der kan knyttes til ved den sidste del. For ”Guds retfærdighed” er blevet åbenbaret, nemlig Jesus Kristus. Og den troende bliver selv Guds retfærdighed, fordi man ved troen har del i Kristus og dermed i hans retfærdighed. Dette er vel og mærke bevidnet af loven og profeterne som Mattæus knytter til ved.

 

 

Evangeliet er en tydelig eksempel på Guds ledelse og at han gør hvad der skal til, for at hans frelse kan gennemføres. Det var for tidligt at Jesus skulle slås ihjel. Der var en gerning at gøre inden. Barnemordet har mange lighedspunkter med Faraos  barnemord i forbindelse med Moses fødsel (2 Mos 1-2)

De vise mænd må åbenbart have været i Betlehem i lang tid eller også er det kommet mindst et år efter hans fødsel, selv om det ikke er vore almindelige forestilling om begivenhederne. De fleste menneskers bevidsthed foregår både hyrdernes og de tre vies mænds besøg julenat. Men ud fra den tid Herodes får oplyst af de vise mænd dræber han alle børn under 2 år for at sikre sig at Jesus måtte blive dræbt.

 

 

Josef får tre drømme. Først om at flygte til Egypten. Egypten har flere gange været tilflugtssted for jøderne. Abraham rejste til Egypten pga hungersnød ligesom senere Jakob sønner. Er blevet brugt i krigssituationer (Jer 41-43) og nu flygtede Maria og Josef sammen med Jesus, fordi de bliver stræbt efter livet.

I den anden drøm får han at vide han skal vende tilbage til Israel, da kong Herodes er død. Hans dødsår sættes almindeligvis til år 4 f. kr. Derfor må Jesus sandsynligvis født i år 7-6 før vor tidsregning.

Da de er vendt tilbage hører de at Herodes søn, Arkelaos, er blevet konge i Judæa bliver de bange.

 

 

Rama er en by 8 km. Nord for Jerusalem. Det kan man godt undres over da Betlehem ligger syd for Jerusalem. Men det er altså herfra vi har udtrykket Ramaskrig. Antallet af dræbte børn har sandsynligvis ”kun” ligget mellem 20-50, da Betlehem var en lille by. Det var kun en af Herodes mange grusomheder. Han har tidligere dræbt 45 af Det Store Råd, sin kone og andre familiemedlemmer. Han søn Arkelaos var ligeså berygtet. Han indledte sin regeringsperiode med at dræbe 3000 af de mest indflydelsesrige mænd, men ikke så klog som sin far. Ikke noget at sige til at Josef var bange. Men gennem drømme fik han at vide, at han skulle rejse til Nazareth, hvor den anden søn Hereodes Antipas herskede som var knap så barsk. Det er også en opfyldelse af et profetisk ord. Vi har bare det problem at vi ikke umiddelbart kan henvise til tekster i GT, som siger dette. Det nærmeste man kan komme er Es 11,1 ” Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.” Nazaret betyder skud-byen.

Måske var Josef ikke længere en fattig tømmer. Han havde jo fået guld af de vise mænd.

 

 

 

Vinkler til prædiken

1. Guds ledelse. Gud har gennem GT og NT vist sin store ledelse og omsorg. Her viser han det over for sin egen søn. Hvordan viser han det over for os i dag? Gud leder os, men han skal også have nogen som vil lytte til ham (gennem bøn og bibellæsning) og være lydig over for hans ledelse. Der er en sammenhæng mellem Guds ledelse og menneskers medansvar. Josef bliver et billede på lydighed til efterfølgelse.

 

 

2. Gud lader intet tilsidesætte hans frelsergerning. En dræbermaskine til Herodes kunne ikke ødelægge Guds frelsesplan med Jesus. Sådan er han også trofast i dag og holder ved sit ord om frelse til den er døbt og tror (Mark 16,16). Vi behøver ikke bekymre os om, at kun kan finde på at skifte mening eller han ikke har kontrol over det. Heller ikke selv om det går anderledes end vi kunne ønske.

 

 

3. Guds løfter opfyldes. Mattæus er om nogen anden den som lader GT komme til orde i det som Jesus forkynder og i de beretninger som han beskriver om Jesus. Disse mange henvisninger til GT er med til at stadfæste bibelens troværdighed og Guds trofasthed. Profetierne går i opfyldelse og Guds frelse i Kristus er allerede beskrevet i GT.  Han holder sit løfte. Jesus er Messias. Men det er Gud som bestemmer tiden for hans død, når ”timen er kommet” (Mark 4,41)

 

 

Salmer:82-106-84//107-32-62

Salmebogen 2003: 100, 117, 102 // 129, 37, 80