Kristi Himmelfart - 2. tekstrække

Dagens tekster:

Sl 113 taler om Guds universelle herredømme. Alle folkeslag skal tage del i lovprisningen. Han troner i det høje og ser i det dybe. Som tekst på Kristi Himmelfartsdag er den med til at understrege at Jesus nu har del i Guds majestæt.

 

Kristi Himmelfartsteksten fra Apostlenes Gerninger kap. 1 handler både om tiden mellem opstandelsen og himmelfarten, løftet om Helligånden, den kommende mission, Jesu genkomst.

Teksten sætter Jesu himmelfart i perspektiv.

 

Evangelieteksten fra Luk 24 sætter himmelfarten mellem fuldendelse og begyndelse. Nu er frelsesværket fuldendt. Men det betyder samtidig en ny begyndelse. Missionens tidsalder.

 

 

Prædikenskitser:

Alternativ 1

En prædiken under temaet: Mellem fuldendelse og begyndelse. Er det afskedsfest eller velkomstfest, vi fejrer i dag. Det er begge dele.

a. Nu er løfterne opfyldt. ”Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig……”

b. Nu er frelsesværket fuldendt. Nu er det opfyldt, alt det, som er skrevet om Kristus i Moseloven, hos profeterne og i salmerne. Kristi Himmelfarts Dag fejrer vi et fuldendt frelsesværk. En fuldendt nåde. ”Fuldendt er nådens store værk”. Der mangler ingenting.

c. – Det betyder samtidig en ny begyndelse

– Helligåndens komme. Helligåndens komme betyder en ny tidsalder. Ny kraft.

– En ny missionstid. Det fuldendte frelsesværk skal forkyndes for alle folkeslag

– Disciplenes nye begyndelse var Jerusalem. ”I skal begynde i Jerusalem”. Siden har
missionen bredt sig som ringe i vandet.

– Hver især kan vi begynde i vores ”Jerusalem”, vores nærmiljø, vores menighed,
vores by.
– En ny  velsignelse. Jesu frelsesgerning er færdig. Men hans velsignelse er ikke
færdig. ”Idet han velsignede dem…….”. Det sidste syn disciplene fik var hænderne
løftet til velsignelse.

 

 

Alternativ 2

Det kan også være på sin plads i stedet for en tekstnær prædiken at holde en mere bibelteologisk  prædiken om Kristi Himmelfart. Bl.a. med inddragelse af passager fra Hebræerbrevet. Dette kunne gøres efter følgende disposition:

1. Jesus over os.

Her kunne man tage afsæt i den gammeltestamentlige tekst fra Sl 113. Jesus har del i Guds herredømme. Nu vandrer han ikke som et menneske på Israels landeveje, men han er over os. Derfor tilbeder vi ham og hylder ham som konge. Derfor er der lovsangstone over vores gudstjeneste i dag.

2. Jesus for os.

Der kan være god grund til at inddrage passager fra Hebræerbrevet. Jesus som vores himmelske ypperstepræst. Hebr 9,24 – ”han gik ind i selve himlen, for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os”. Der kan på Kristi Himmelfarts Dag tales sjælesørgerisk om det fuldendte forsoningsværk. Jesus tog plads efter at have fuldbragt renselse for vore synder. Nu gælder Jesu offer helt og fuldt. Du er gemt under Jesu forsoning. Der er ingen synd, som ikke er dækket af Jesu forsoning. Træd frem for nådens trone med frimodighed (Hebr 4,16)

3. Jesus ved siden af os – Jesus som vores forbeder. Rom 8,34: ”…sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.” En kristen har altid mindst én forbeder.

4. Jesus med os. Se på hans velsignende hænder, som samtidig er korsmærkede. De er løftet over os stadigvæk. Vi går også ud fra denne gudstjeneste under Jesu velsignende – og korsmærkede – hænder.

 

 

Alternativ 3

En variant af alternativ 2. kunne være tanker ud fra temaet: Guds to adresser. Spørger man barnet (og de fleste voksne) vil man få svaret: Gud bor i himmelen.

Gud er i det høje og i det dybe. Man kunne tage afsæt i den gammeltestamentlige læsning fra Sl 113: ”Så højt som han troner, så dybt ned, som han ser”. Eller i Es 57,15: ”Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet”. Kristi Himmelfarts Dag rummer begge sider.

Vi priser og ophøjer den himmelfarne konge. Men vi glæder os over, at han også er her hos os. Ja, helt ned i det dybe ser han. Man kunne tænke på det orgel på en tysk kirke, hvor der stod: ”Lobet Gott – auch in der Tiefe” (citeret efter hukommelsen). Også med de dybe toner (sindets dybder) kan man lovsynge Gud. Kristus er over os. Men han er også under os som den, der bærer os fra dag til dag.

 

 

Alternativ 4

Stadig flere steder har man konfirmation på Kristi Himmelfarts Dag. Det kan man begræde. Man kan også glæde sig over, at nu har man mulighed for at forkynde dagens budskab for endnu flere.

Et par tilknytningspunkter kunne være:

a. Den stressede og fortravlede mor, som dagen før konfirmationen ikke synes hun kan overskue det hele. Alle hiver fat i hende. I sin fortvivlelse råber hun: ”Jeg kan ikke være alle steder på en gang”. Det er der ingen af os mennesker, der kan. Men at Jesus nu har taget plads ved Guds højre hånd betyder, at nu er han ”alle steder på én gang”. Derfor kan han også være hos os i x kirke i dag.

Derfor kan han være hos alle jer (nogen af konfirmandernes navne nævnes).

b. Man kunne hive fat i ordet ”velsignelse”. Gengiv scenen da Jesus forlod disciplene. Det sidste syn, de fik, var Jesu hænder løftet til velsignelse.

Forestil jer, at jeg besluttede at give (navnet på en konfirmand) en chek på en million i konfirmationsgave. Det ville have en rigtig gavnlig effekt på nn’s samlede gavebarometer. Problemet ville bare være, at der ikke ville være dækning for checken (ikke det hele i hvert fald).

Guds velsignelse er ikke lig med en million (eller en ny flot computer eller lign). Til gengæld er der altid dækning. Det er løftet om følgeskab livet igennem.

Om lidt vil præsten lægge hånden på jer. Men i virkeligheden er det Jesu hænder, som stadigvæk er udbredt til velsignelse.

 

 

Salmeforslag:

Der er mange gode himmelfartssalmer.

257                Vaj nu, Dannebrog, på voven

251                Jesus Himmelfaren

259                Din Himmel-krone ser vi stråle (jv.f alt. 3 ovenfor)

254                Fuldendt er nådens store værk (jfv. alt. 1. ovenfor)

262                Frydetonen (synges stående til slut)

For øvrigt er 430: ”Lov og tak og evig ære” en god salme til at placere Kristi Himmelfarts Dag i kirkeårets sammenhæng.