Kristi Himmelfartsdag - 1. tekstrække

Salmer: 367 – 215 – 46 – 410 – 414

 

 

Gå ud i alverden og gør det glædelige budskab kendt for hele skabningen!

Der er et glædeligt budskab, som det er afgørende at hele skabningen får at høre. Hvad går det ud på?

Den, som tror og bliver døbt, skal frelses.

Kan man tænke sig noget mere rammende til en konfirmation?

Konfirmationen handler om tro og dåb. Konfirmanderne står frem ved alterringen og bekender den tro, som de blev døbt til.

Jesus lærer os her betydningen af troen og dåben.

Tro og dåb skænker frelse.

Og det vil jeg gerne uddybe.

Men for at gøre det, vil jeg tage sætningen ord for ord:

Den, som tror…

 

Hvad er tro? Er det noget med en hel masse mærkelige ting, man skal tro på?

Nej, det er det ikke. Tro er for det første ikke noget, man skal. Tro er tillid. Tillid vokser frem, når man lærer nogen at kende, som man kan stole på. Tillid er en helt naturlig og sund erfaring, der vokser frem helt af sig selv, når man møder et troværdigt menneske. Sådan er det i alle menneskelige forhold. Lykkelig den, som ved, hvad det er at have tillid til nogen.

I kristendommen drejer det sig også om tillid. Der er én, vi har tillid til, og det er Jesus.

Ja, men er det ikke Gud, vi tror på? Jo, det er det, men kristendommen lærer os, at Gud har sendt Jesus til os. I kristendommen har vi tillid til, at Jesus er sendt af Gud. Det er ikke noget, man skal tro, men det er noget, man får tillid til, når man lærer Jesus at kende.

 

 

Hvordan lærer man Jesus at kende? Det kan ske på mange måder. Nogle lærer ham at kende ved, at de selv begynder at læse i Bibelen. Det er ikke så mange, men det sker. Andre lærer ham at kende i konfirmandundervisningen, hvor præsten læser dele af Bibelen sammen med dem. Det er ganske mange, der lærer Jesus at kende på den måde. Atter andre lærer Jesus at kende ved, at de hører nogen fortælle, hvad de selv har oplevet med ham.

Og når man først har fået den tillid til ham, så bliver man åben for det, som vi ellers vil kalde mærkeligt og utroligt. Uden tillid til ham er der meget i beretningerne om ham, der lyder som de rene røverhistorier. Når først tilliden til ham vokser frem stille og roligt i ens sind eller som hos andre bryder frem brusende som en stormflod, når først tilliden vokser eller bryder frem, så bliver man klar over, at for ham er intet umuligt, og så bliver man helt anderledes stille over for, at han kan gøre utrolige ting.

Andre lærer Jesus at kende gennem andre mennesker, som tror på ham. Hvis man møder nogen, som ikke tror på Jesus, og de så en dag kommer til at tro på ham og bliver helt forandret på en god måde, så kan man nemt tænke: bare det samme kunne ske for mig, og så kan man ligefrem opsøge troen på Jesus og selv blive forvandlet.

Atter andre lærer Jesus at kende, fordi de har hørt, at man kan bede til ham, og så gør de det, og han hjælper dem, og så bliver de klar over, at han lever og er til at stole på.

Og når man så tror, så begynder man at opleve forunderlige ting, så man fornemmer, at nu er man selv i kontakt med en helt anden verden, hvor der sker undere. Så begynder den bibelske verden og den guddommelige verden at åbne sig for en.

Og til sidst bliver man klar over, at denne tillid, man har fået, simpelthen er en gave, som man har fået fra Gud. Vi er ikke født med tillid til Jesus. Det er ikke en af vore medfødte egenskaber. Tillid til Jesus er en gave fra Gud, skabt ved, at Jesus selv har påvirket os.

 

 

Den, som tror og bliver døbt…

Dåb ved vi hvad er. Enten bliver man døbt som lille eller som voksen. Det er forskelligt, men dåben er den samme. Man kan blive døbt i Jesu navn eller i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Dåben er noget stort og fint. De fleste har set filmen Prinsen af Egypten om Moses, der førte israelitterne gennem Det røde Hav ud af Ægypten. De gik fra slavelandet hos ægypterkongen og alle hans afguder til en vandring i frihed sammen med Gud til det land, som Gud havde lovet dem. Før tilhørte de ægypterkongen. Nu tilhørte de Gud.

På samme måde går vi gennem dåben fra slaveriet under Djævelen og alle hans dæmoner til en vandring sammen med Jesus i frihed frem til paradiset, som Jesus har lovet os. Vi døbes til at tilhøre ham.

Derfor bliver der spurgt ved dåben: Forsager du og tager du afstand fra Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen og tror du på Gud, vores far og almægtige Skaber, på Jesus hans enbårne søn, som han har sendt, og på Helligånden og alle de andre gaver, som Jesus giver os.

 

 

Den, som tror og bliver døbt, skal frelses.

Hvad er det at blive frelst? Det er at blive reddet fra noget. Man kan blive frelst fra hungersnød, fra sygdom, fra krig og meget andet ondt. Jesus er kommet for at frelse os. Men hvad er det, han vil frelse os fra?

Han vil frelse os fra tre ting. Og nu vil jeg sige det på en lidt anden måde, end jeg ellers har lært jer i konfirmandtimerne. Dér har vi nemlig lært, at Jesus vil frelse os fra tre fjender: Djævelen, synden, og døden. Men samme sag kan også ses fra en anden side: Jesus vil redde os fra tre ulykker, Djævelen, døden og dommen. De tre d’er.

Alle mennesker skal træde frem for Gud på dommedag og stå til ansvar for ham. Det er jo helt fint, hvis vi kan klare ansvaret og få ros af Gud på den dag. Helt anderledes katastrofalt er det, hvis vi ikke kan klare ansvaret og står til dom. Og det er netop sagen. Og der findes ét tydeligt tegn i menneskelivet på det, og det er døden. Den viser, at der er noget galt med os. Vi vil hellere være vor egen Herre end have Gud til Herre og Far. Vi tror for stort om os selv og for småt om Gud. Vi vil hellere undskylde vore handlinger end indrømme vor skyld. Kærligheden er vigtig, men egoismen er vigtigere. Den indstilling er vi desværre født med. Derfor står vi til dom. Og den dom kan vi ikke klare. Dommen er som en lavastrøm, der vælter frem og brænder alt op. Det er vor ulykke.

Men Jesus er kommet for at frelse os fra den ulykke. Han gik frem mod lavastrømmen og standsede den på et lille stykke. Det kostede ham livet, men han fik virkelig standset strømmen, hvor han stod. Det betyder, at enhver, der stiller sig bag Jesus, er beskyttet mod dommen. Den kan ikke nå ham, for Jesus har standset den.

 

 

Derfor siger Bibelen, at Jesus er vor fred.

Døden er en tilsvarende ulykke. Den er som en hær af fremmede soldater, der rykker frem og fuldstændig rydder landskabet. Ingen kan overvinde dem. Ingen kan undslippe. Men Jesus har slået hul i deres front. Den, der følger ham, skal få lov at gå gennem dette hul i fjendens linjer, gå gennem dødens frontlinje og ud af den ved opstandelsen.

Den tredje ulykke er Djævelen. Han viser sig aldrig, men fra sin hemmelige kommandocentral piner og plager han menneskene med mismod og håbløshed, og desuden anklager han menneskene over for Gud for deres egoisme.

Men også ham har Jesus overvundet. Jesus har betalt, hvad vi skylder. Beder vi Jesus være vor advokat, så er der fuld betaling for vor skyld, og Jesus vender vor hverdag, så Djævelen ikke kan plage os som før.

 

 

Den, som tror og bliver døbt, skal frelses.

Bed til Jesus, bliv døbt til at tilhøre ham, hvis du ikke er det, for hos Jesus er der hjælp fra menneskets dybeste nød.

Der er en dyb alvor i Jesu budskab. Det er ikke ligegyldigt, om vi vil have hans hjælp. Den, der ikke tror, skal dømmes, siger han. Er der noget, der kan gøre folk vrede, så er det sådan en udtalelse. Hvad bilder Jesus sig ind? Ingenting. Jesus er som en medhjælper på redningsstationen, der bedrøvet må se til, hvis mennesker i havsnød afviser deres hjælp. Så tager havet dem. Skaberens domme er urokkelige. Men Jesu hjælp kan modtages eller afvises.

Derfor er det så vigtigt, at alle hører om, at han gerne vil hjælpe os.

Det er alt det, Jesus har lært sine disciple i de tre år, han underviste dem. Nu efter sin opstandelse beder han dem gøre det kendt i hele verden. Alle skal høre det, jøder, muslimer, hinduer, buddhister, åndedyrkere, ateister, alle. For menneskene kan gøre sig så mange fine og dybe tanker på egen hånd, men ingen kan klare dommen, døden og Djævelen.

Jesus nævner også, at undere skal følge hans disciple rundt i verden. Det skal jeg ikke komme nærmere ind på, for det er ikke hovedsagen, men det er sandt. Jesus beskytter virkelig mod både dæmoner, slanger og gift, ikke så vi skal optræde med det, men så vi kan være trygge hos ham, og så han får sit budskab ud trods modstand.

Efter denne tale blev Jesus taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Det betyder ikke, at Jesus er taget ud i rummet. Det betyder, at han er steget ind i Guds åndelige, usynlige verden, Det betyder, at han ikke længer er en fattig tjener på jorden. Nu er han indsat som konge over universet. Som kristne tjener vi den mægtigste af alle, kongernes konge, Jesus Guds søn. Vi indbyder alle til at blive optaget i hans nation, og vi venter på, at han skal stige ned igen – ikke for at blive korsfæstet en gang til, men for at hente sit folk hjem til paradiset.

 

Der er et glædeligt budskab til alle.

Den, der tager sin tilflugt til Jesus og bliver døbt, skal reddes fra katastrofen og blive Guds barn for evigt.

Amen.