Mariæ bebudelse - 1. tekstrække

Først en kort gennemgang af teksterne til søndagen, og så derefter lidt tanker om søndagen og hvad man kunne lave en prædiken over.

 

Tekstgennemgang

 

 

Esajas´ bog 7, 10-14

Alle de, der ikke er blevet forhærdede over at have læst disse tekster i Esajas til hudløshed – nogle måske endda på originalsproget hebræisk – vil nok kunne mærke, at det løber koldt ned af ryggen på dem. De her tekster er ikke bare tillempet efter Det nye Testamente, men er skrevet længe før Jesu fødsel i Betlehem, og alligevel rammer de plet.

 

Egentlig er det et usædvanligt tilbud Esajas kommer med fra Herren: Bare sig hvilket tegn du vil have, så får du det! Men det var også en vanskelig situation for landet.

Esajas finder Kong Akaz ved enden af en vandledning (se Esajas 7,3), og han er sikkert i gang med forberedelser af forsvaret. Kong Akaz var en realpolitiker – han troede på de hårde fakta, og stolede på sit militære isenkram. Var det i orden, så ville de slemme tider nok snart vende.

Esajas kommer med et budskab, der ikke er til at tage fejl af: Stoler du ikke på Gud, men kun på din vandledning, og alt det andet militære isenkram, så er det forbi med jer – så lader Gud jer falde. ”Holder I ikke fast ved mig, holder jeg ikke fast ved jer!” (Esajas 7,9).

Akaz står tvivlende overfor Esajas, så Gud lader ham komme med tilbudet: ”Sig hvilket tegn du vil have, så kommer det”. Havde Akaz nu sagt ja til tilbudet, og Gud så virkelig gjorde det (hvilket Gud efter al sandsynlighed ville gøre), så var kongen nødt til at lægge en anden politisk kurs. Så han kommer med et spindoktor-svar: ”Jeg vil ikke udfordre min Gud”.

Akaz bliver dog gennemskuet i sit hykleri: Du er til besvær både for Gud og mennesker. Når Akaz afviser et tegn, giver Gud uopfordret et tegn: En fødsel. Det er ikke til lige at se, om ”den unge kvinde” (som den hebræiske tekst siger) er dronningen, eller hvem det er, men det er i hvert fald en, hvis graviditet vil være et under. Og dette lille under skal gives navnet Immanuel, som betyder Gud med os.

De fleste profetier har et dobbelt sigte – det har denne også. Den har et budskab her og nu til kong Akaz, som Gud ønsker at give mod til at tro. Altså et sigte på noget, der vil kunne ske her og nu, men man mærker, at her er også noget andet på spil ude i fremtiden… eller snarere: En anden er på spil ude i fremtiden: Jesus. En anden, der ikke blev født af en dronning, men af et ydmygt pigebarn, en jomfru (som den græske oversættelse af teksten siger). En anden Immanuel, der virkelig er ”Gud med os”.

 

 

Første Johannesbrev 1,1-3

Johannes slår i begyndelsen af sit brev sin forkyndelse fast: Jesus selv. Jesus, som er den personlige og historiske frelser, som i sig har alt liv.. ja, som er livet.

Vi kommer en tur op på ørnen, Johannes skuldrer, og ser det hele ovenfra: ”Det, som var fra begyndelsen” – vi er helt tilbage i Begyndelsen. Den første begyndelse – ved skabelsens ”bliv til”. Og midt i sin himmelflugt om ”livets ord” styrtdykker Johannes, og peger på et menneske: Jesus. Dette ord blev et menneske – et rigtigt menneske. Johannes slår historiciteten fast på fire måder: Vi har hørt, vi har set, vi betragtede, og vi rørte ved. Stærkere kan man vel ikke slå fast, at her er ikke tale om en skin-jesus, men om en historisk, ægte og levende Jesus – menneskesønnen.

 

Og han, der selv sad ved siden af Jesus, han, der var den discipel, som Jesus elskede, han fortæller nu videre om sine oplevelser og iagttagelser. Formålet med Johannes forkyndelse er at de, der ikke har set Jesus, alligevel må få fællesskab med ham. Det er det, resten af brevet har som formål.

 

 

Lukas-evangeliet 1,26-38

Hvad de to andre tekster har peget på, bliver her fortalt på en stille og roligt nøgtern måde. Men der er ikke noget at tage fejl af: Her er der store ting på programmet.

 

De to bebudelser

I teksten før denne læser vi om, hvordan Elisabeth blev gravid, og skulle føde profeten Johannes. Men der er noget større undervejs, og alene i de to bebudelser går Lukas fra det store til det største.

– Gud opfylder Zakarias og Elisabeths store ønske: Et barn. Derefter opfylder Gud menneskehedens store ønske og i hvert fald behov: En frelser.

– Johannes skal fyldes med Helligånden allerede i sin moders liv (Lukas-evangeliet 1,15), Jesus skal undfanges af Helligånden.

– Johannes skal samle sit folk og gøre det klart til Guds komme. Jesus var denne ventede Gud.

 

 

Jesu mission åbenbares

Lukas gengiver to ordvekslinger mellem Maria og englen Gabriel – og i disse to beskrives Jesu mission. I den første (vers 28-33) beskrives Jesus so, Guds søn, der skal være konge for evigt. I den anden (vers 34-38) beskrives Jesus som Guds søn, hvis komme indvarsler en ny skabelse, noget helligt.

Det er lidt interessant, at der end ikke bliver antydet noget med Jesu lidelse, ydmygelse og henrettelse. Her er der kun tale om det store, der kommer, og ikke om, hvordan det store bliver afvist.

 

 

Lukas´ beskrivelse af Maria

Lukas beskriver Maria på en meget vindende måde. Han lægger her fundamentet for en præsentation af Maria, der fremstiller hende som Jesu trofaste tilhænger og efterfølger. Men i andre folks øjne, ville hun… ja, ikke stikke ret meget op, hvis overhovedet blive set. Præsten Zakarias var da i det mindste noget – han var på toppen af sin karriere og kunne få lov til at ofre i tempelet. Maria var en ung bette pige i en forsvindende lille landsby – hun var virkelig indbegrebet af ”de ringe” (vers 52), som hun synger om i sin lovsang. Men alligevel overgår hun langt Zakarias. Zakarias stiller sig skeptisk selv, selv når han midt i Guds tempel støder på en Guds engel. Maria derimod – selv om hun er bange og sikkert også usikker over sådan et fornemt og yderst overraskende besøg i hendes dagligdag – på trods af det lader hun Guds skabende kraft virke i sig. ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!”.

Maria er den første model på en troende i Lukas’ version af evangeliet. Hendes ydmyge samtykke med Guds vilje og veje er et eksempel for alle andre troende. Hendes ”tjenerinde” er det kvindelige udgave af det ord, som Paulus bruger om sig selv, når han kalder sig ”Kristi slave”.

 

 

Prædikenansats

Hvorfor teksten er placeret her kan et hurtigt kig i kalenderen afsløre: Der er omtrent 9 måneder til juletiden. Som enhver anden graviditet varer 9 måneder sådan også med fødslen af Guds søn. Men dens placering her er ikke blot med tanke på 9 måneder, men den er nu placeret som den 5. søndag i fasten. Nu er den overordnede tanke ikke julen, men påsken, og fastens forberedelse til påsken.

På den måde kommer teksterne ind i en sammenhæng, der virkelig har de store kræfter fremme. Teksterne viser tydeligere og tydeligere hen imod Jesu lidelse og død, og den ondes magt kommer mere og mere frem. Her denne søndag kommer Guds altafgørende kort i spillet om menneskets sjæl: Jesus.

 

 

Hvad kan man prædike om?

Foruden de tanker, der er i min gennemgang, er her to forslag.

 

 

Miraklet, der peger på mysteriet

Esajas siger til Kong Akaz, at han skal få et tegn. Dog er et tegn ikke noget i sig selv, men skal pege hen på noget. I Kong Akaz´ tilfælde skal barnets fødsel være et tegn på at Gud er til at stole på. Hans vækst bliver et omvendt billede på det land, der truer Israel – når barnet er vokset til, vil landet være lagt øde.

Selv om vi kan prædike meget godt ud fra jomfrufødslen, som grundlaget for, at Jesus både er Gud og det syndfrie menneske, så kan vi også i en prædiken se hen på det, tegnet betyder: At Gud vil komme til os. Rocksangen ”What if God was one of us” – kan besvares med et: Jamen, det er han…. utroligt!

 

 

At finde nåde for Gud

Maria fandt nåde for Gud – men det betød ikke et skønt liv befriet for forfølgelse, tvivl og smerter. At få den opgave af Gud satte hende i en yderst uheldig social og religiøs situation med et barn uden for ægteskabet. En fødsel langt hjemmefra, under usanitære forhold. Rejser og flugt til Egypten venter hende…

Hun ville på nærmeste hold se, hvordan Jesus blev forkastet og udsat for had og forfølgelse. Selv den nærmeste familie satte spørgsmålstegn ved Jesus… eller måske: Netop dem. Hun så ham afsætte en kurs, der ville føre ham på kollision med de religiøse myndigheder Hun stod under korset. Kun ved at skue tilbage kan vi gribe, at alt dette vel var indbefattet i Gabriels ord ”Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde hos Gud”.

Guds kraft overskyggede Maria, og hun mærkede, at Guds værk både indebærer stor glæde og dyb lidelse. Marias svar antyder begge dele: ”Jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord”. Hun var det første menneske, der accepterede Jesus på hans betingelser uanset de personlige omkostninger. I personen Jesus og gennem kirkens prædiken formaner Gud stadigvæk menigheden på samme måde, som Maria fik sin hilsen. Maria fandt frem til, at Guds ord både er trøstende og foruroligende. Det ydmyger og trøster os. Det udfordrer os også til at tjene Gud og være lydig mod ham uanset hvad.

 

Hvad kan være godt at synge?

Numrene henviser til Den danske Salmebog.

Desværre har Maria Bebudelse jo meget med advent og jul at gøre, for salmerne peger derfor også imod julestemning og hvad der ellers kommer dér. Men noget andet er, at det er godt at hive dem ud af marcipanens klør og sætte dem ind i en uvant, men mere relevant plads i frelseshistorien.

 

 

Salmeforslag

80                  Tak og ære være Gud

92                  Søde Jesus, Davids rod

71                  Nu kom der bud fra englekor

72                  Maria hun var en jomfru ren

69                  Du fødtes på jorden