Midfaste søndag - 2. tekstrække

4 februar 2022

Indledende bemærkninger.
Der er mulighed for som første læsning at vælge mellem 2. Mos. 16, hvor der fortælles om israelitterne, der får manna og vagtler i ørkenen, og det midterste af Sl. 145. Jeg vil vælge salmen, idet Jesus i evangelieteksten henviser til underet i ørkenen. Ganske vist kan det samme argument bruges for at vælge teksten fra 2. Mos. Måske skal ens valg betinges af, om der er dåb ved gudstjenesten. Nogle gange kan hensynet til uvante kirkegængere afgøre, at man vælger en kort version af en tekst eller vælger en fortællende tekst. Er der dåb til gudstjenesten, ville jeg vælge den fortællende tekst fra 2. Mos. 16.
Sl. 145 er en af de alfabetiske salmer, hvor hver verslinje begynder med et nyt bogstav i alfabetisk rækkefølge. Salmen er en lovsang, der bl.a. blev brugt ved de store højtider, og den lovpriser Gud for hans nåde, barmhjertighed og omsorg for alle, særligt de svage.
Epistlen er fra indledningen til 2. Pet. Temaet er helliggørelse, dvs. den troende menighed opfordres til at holde fast i troen og gøre en helhjertet indsats for at leve et helligt liv og få stadig større erkendelse af Guds nåde i Jesus Kristus. Det er Gud, der skænker nåden (v. 3f.), og os, der må være Kristus tro med iver og flid.
Evangelieteksten er fra Johs. 6. Her har vi lige hørt om Jesu bespisning af de 5.000 mænd, dvs. den evangeliske parallel til manna-underet i ørkenen og derefter vandringen på søen. Det er baggrunden for tekstens indledende dialog mellem Jesus og skaren: At skaren leder efter Jesus. Det fører frem til den afgørende pointe: At livets brød (= at tro på Jesus) er vigtigere end almindelig mad og timelig lykke.

 

Mellem tekst og prædiken.
Temaet fra epistel og evangietekst kunne være: at arbejde. Arbejde kan defineres meget bredt og betyde alt, hvad mennesker foretager sig.
– arbejde er at tjene penge.
– arbejde er at udføre en opgave for andre/fællesskabet.
– (klient, forbruger, patient, kirkegænger)
– arbejdets nytteværdi, dvs. det skal være til gavn/glæde og skabe et produkt. Og derfor strider det mod menneskets natur at feje skaller op på stranden eller grave et hul og fylde det igen, bare for at være aktiveret.
– arbejde er knyttet til at gøre noget sammen med andre (arbejdsplads, arbejdsfællesskab.)

 

Vi kan overveje, om arbejde er godt. Nogle vil sige, at arbejde pr. definition godt. Vi skal forvalte skaberværket, bruge de evner, vi har fået, og der er nok at gøre i verden. Andre vil gerne vinde den store gevinst i Lotto, så de ikke behøver at arbejde.
Da Adam blev forvist fra Edens have fik han de ord med af Gud: “I dit ansigts sved, skal du tjene dit brød.” Arbejdet var en straf, eller vi skal måske hellere sige, at arbejdet fik nogle helt andre vilkår end før. For mon ikke også Adam og Eva skulle arbejde i Edens have. Det var jo inden syndefaldet, de fik til opgave at blive frugtbare og talrige, og børn betyder som bekendt arbejde.
Vi kan nemt konstatere, at arbejde fylder meget i vore liv. Og i det samfund, vi har nu, kan det undre, at det fylder så meget. Vi har da ikke brug for mere velstand og vækst. Har vi? Der er for mange ting, vi ikke når, vi har for travlt og svigter nogle menneskelige relationer (børnene, de gamle, dem som ikke klarer arbejdsmarkedets krav). Arbejde og forbrug er af en eller anden grund er blevet så vigtigt, ja, så forbandet vigtigt. For man fristes til at sige, at det, som skulle være arbejdets velsignelser, er afløst af arbejdets forbandelser.
Når jøderne her i teksten svarer på Jesu opfordring til at arbejde, så siger de:
“Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Og Jesus svarer: “At gøre Guds gerning er at tro på Ham, som han har udsendt”. Her bruges det samme ord: At arbejde er at gøre noget. At arbejde (ergazomai) for Gud er at gøre Guds gerning (ergon).

 

Prædikenskitse.
1) Med udgangspunkt i samfundets høje prioritering af arbejde kan man pege på de positive og negative sider ved arbejdet.

Positivt:
– løn, dvs. mad, tøj, bolig, bekvemmeligheder og fornøjelser
– løse opgaver (lykkes, godt og smukt produkt af arbejdet, f.eks. nogle dejlig børn af et stort arbejde)
– samarbejde
– glæden ved at gøre godt
– anseelse og anerkendelse for godt arbejde
– sundt for krop og sjæl at bruge sig selv og selv have en betydning.

Negativt:
– slidsomt, nedslidning, opgaver der skal løses.
– hvis det ikke fungerer godt på arbejdet
– tager tid fra andre ting.

 

2) Det gode arbejde defineres som det at tro på Jesus
– Troen begynder med det, som Jesus har gjort. At spise livets brød er at modtage.
– At tro må have den højeste plads.
– Med iver og flid skal vi arbejde for en større erkendelse af Jesus og Guds gaver til os.

3) Troens arbejde fører til
– diakonal bevidsthed (arbejde for at tjene andre)
– et liv, hvor man tænker: “WWJD. What would Jesus do”: Hvad ville Jesus have gjort? Han arbejdede – sammen med andre, gjorde godt, satte mennesker i frihed, bekæmpede det onde/vantroen med kærlighed og sandhed som våben.

 

Salmevalg.
10 – 269 – 494 – 418 – 864 – 807.