Midfaste søndag - 2. tekstrække

4 februar 2022

Temaet: At temaet med brødet er valgt, skyldes nok sammenhængen med Jesu fristelse i ørkenen, hvor han fristes til at lade sten blive til brød.

 

Til lektien (2 Mos 16,11-18): Danner direkte baggrund for evangelieteksten. Har også brødtemaet som i evangelieteksten. Teksten handler både om Guds omsorg for israelitterne i ørkenen (de får brød at spise) og om at være afhængig af Gud (de skal kun samle brød til en dag af gangen). Afhængighedstemaet spiller igen i fadervor: ”giv os i dag vort daglige brød”.

Sl 145,8-16 kan også vælges. Den spiller mere på lovprisning af Gud for barmhjertighed og troskab, som har sin grund i Guds omsorg.

 

Til epistlen (2 Pet 1,3-11): Handler om Guds løfter til os og vores troskab over for ham. Hvis vi lever i troskab over for Gud, skal vi vokse og bære frugt.

 

 

Evangelieteksten Joh 6,24-35(37): Det er en lang tekst, men selve historien er dog forholdsvis nem at forstå for de fleste. Jesus har lige mættet 5000 + kvinder og børn. Herefter får disciplene besked om at sejle til den anden side af søen, og herunder sker Jesu vandring på søen. Folk kan ikke finde Jesus, og de sejler nu til Kapernaum og finder ham på ”den anden side af søen”. Med udtrykket ”på den anden side af søen” menes ikke tværs over søen men blot længere henne ad søen. Sandsynligvis var de så på grund af vinden drevet langt ud på søen (ca. 5 km), da Jesus kommer gående hen til dem på søen, inden de kommer til Kapernaum.

Da folket ikke kan finde Jesus leder de efter ham ved Kapernaum, og da de finder ham, spørger de: Hvornår er du kommet hertil? Man kunne ellers pga. deres undren have forventet at de spurgte ”hvordan …” De har jo ikke set ham vandre på søen. Jesus svarer ikke på spørgsmålet (man kunne sige næsten som sædvanligt). Han tager fat på deres egentlige ærinde: de leder ikke efter ham, fordi de fik tegn (på at han var Guds søn) men af ren menneskelig egoisme: De fik noget mad. Vi skal dog søge efter den evige mad – den, som menneskesønnen vil give. Her kunne der være anledning til at knytte til ved nadveren. Det vågner de åbenbart lidt op ved, for de spørger til hvordan de kan gøre Guds gerninger. Jesu svar er, at Guds gerning er at tro på Kristus!

På trods af at de fleste lige har oplevet brødunderet, spørger de om hvilke tegn Jesus gør så de kan tro ham: ”hvad kan du gøre”? De burde have set, hvad han lige havde gjort. I stedet henviser de til brødunderet i Det gamle Testamente. Jesus gør opmærksom på at det ikke var Moses, som gav dem brødet, men ”min fader”. Guds brød er det, som giver liv til verden. De beder om det brød, som de endnu ikke har set, og Jesus svarer: Jeg er livets brød. De har dog svært ved at tage imod ham som sådan – har vi det på samme måde?

 

 

Prædikenansatser:

Tegn: Brødunderet var et tegn på at Jesus er Guds søn, at han er det sande brød – livets brød. Mange forlanger tegn for at tro, men selv om vi får tegn betyder det ikke nødvendigvis at vi kommer til tro. Omvendt kan man komme til tro uden synlige tegn som det vel er sket for de fleste af os. Tegn kan ikke give os et bevis, som får os til at tro. Men for nogle blev Jesu undere til tegn til tro – det er bare ikke en selvfølge. Jesus kan også vise tegn, men vi ser dem ikke som tegn ligesom de, der ikke så brødunderet som et tegn. Uanset tegn eller ej handler det om at overgive sit liv til Jesus, om at komme til ham i bøn og bibellæsning, for han vil aldrig vise os bort. Når vi lever i troen, vil vi også af og til opleve Jesu tegn ind i vort eget liv, men det sker gennem tegn, som ikke nødvendigvis ses af andre som tegn. Ser du Jesu tegn i dit liv?

 

 

Mætte folk på Esbjerg stadion

Prøv engang at forestille dig et fyldt Esbjerg stadion (eller et andet stadion), som den nok bliver til kampen i dag trods vejret, når EFB skal møde AGF. Tag så og mæt de 10.000, der kommer, med fem brød og to fisk! Ville det ikke være et tegn? Ville det ikke fortælle folk, at her er der en mand, som ikke er helt almindelig? Man ville nok opfatte Jesus som dengang, som en mirakelmager.

 

 

Brødet som tegn på daglig afhængighed.

Beretningen fra GT + Jesu brødunder + Fadervor giver anledning til at tale om vores afhængighed af Jesus hver dag. Ligesom det ikke er nok for os at få et brødunder i dag (vi er jo sultne igen i morgen), sådan er det heller ikke nok at have et fællesskab med Jesus om søndagen men at vi skal leve i relation til ham hver dag. Vi kan tænke på bønnen: Giv os i dag vort daglige brød. Ønsker vi at lade os være afhængige af Jesus hver dag, at lade os præge af ham og at leve i hans vilje?

John Burke, Gateway Church, har for sin menighed lavet et 60/60 kursus. Den går ud på at folk skal sætte deres ure til at bippe hver time (60 minutter) i 60 dage. Hver gang den bipper skal de lade tankerne gå til Gud og takke for de ting der er sket den sidste time, og de skal bede for den næste time eller den situation, de står i lige nu. På den måde har menigheden en øvelse i at have en jævnlig kontakt med Gud dagen igennem.

For dem, der har mulighed for det, kan man vise et dramastykke som ”Fish Eyes” over selve brødunderet, hvor man følger disciplenes afhængighed af Jesu indgriben. Så er den i øvrigt morsom. Den er desværre udsolgt, men måske er der nogen som man kan låne den af.

 

 

En historie: Livet i koncentrationslejr

Den jødiske psykiater Victor Frankl fortæller i sin bog ”Psykologi og eksistens” om livet i en tysk koncentrationslejr, hvor han selv havde siddet som fange. Han fortæller hvordan fangerne sulter og bliver mishandlet, og han fortæller om svigt, forræderi og ondskab, der er så uudholdelig, at det kan være svært at forstå, at mennesker overhovedet kan finde på at gøre noget så grusomt.

Men han fortæller også om, at han engang oplevede at en af fangevogterne, det vil sige én af den, som fangerne ellers bestemt ikke oplevede meget godt fra, engang gav ham noget af sit eget brød. Han må have sparet på sin egen ration for at kunne give det til denne jødiske fange i pjalter og laser.

Og Victor Frankl skriver, at det, der blev rakt ham, var ikke bare et materielt brød. Det var ikke bare noget, der mættede hans gennemsultede mave. Men det var et menneske, der midt i alt det umenneskelige rakte ham noget af sig selv.

En anden jøde, Jesus Kristus, siger om sig selv: Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, skal ikke sulte. Og den der tror på mig, skal aldrig tørste – i åndelig forstand. Han gav af sig selv, ja, han gav sit liv. Men er vi klar til at tage imod ham? Det er jo ikke bare noget vi skal gøre én gang, men hver dag skal vi lade ham komme til orde i vores liv. Men får han lov til det?

 

 

Salmer:

13: Måne og sol

299: Ånd over ånder

217: Min Jesus, lad mit hjerte få

662: Hvad kan os komme til for nød

dåb: Sov, du lille, sov nu godt (mel: Merete Wendler 1988)

752,4-5: Morgenstund har guld i mund