Påskedag - 1. tekstrække

Jesus sagde engang: (Matt.24,28) Siger de til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.

 

Jesus taler her om sin genkomst. Men på en måde gælder det også om den Jesus-genkomst, som finder sted hver gang, han kommer til sin gudstj.

 

Det er ikke nok at søge, man må søge det rigtige sted, dvs der, hvor den, der søges, kan findes. Hvis en person er blevet borte i Ålborg, søger man ikke i Paris.

 

Hvor er Jesus? Kan vi finde ham? Er han ikke død? Er der ikke bygget en kirke over hans grav i Jerusalem kaldet gravkirken?

 

Påskemorgen gik tre kvinder ud til graven for at finde hans døde legeme – for at salve ham.

 

Men de fik af en engel at vide, at han ikke var der: han er opstanden, han er ikke her. Det var jo rimeligt, om de så havde spurgt: hvor er han så? Hvor kan vi finde ham?

Hvor er Jesus? hvor finder vi Jesus? Det er et meget aktuelt og nødvendigt spørgsmål. For mange mennesker, er det – åbent eller skjult – tilværelsens mest brændende spørgsmål. Han har selv sagt, hvor han ikke findes og engelen siger det påskemorgen. Han findes ikke i dødens verden, hverken på kirkegården, i naturens stille øde eller i filosofiske studiekamre. Han er opstanden. Han er levende. Når han ikke findes i dødens verden, findes han så i verden i det hele taget? Er verden ikke dødens verden slet og ret?

 

Han svarede faktisk på det spørgsmål allerede, da han begyndte på sin gerning i verden: Guds rige er kommet nær, dvs Guds rige er i verden, livets rige er en mulighed i dødens verden. Dette skete, da Ordet blev kød, dvs da Jesus blev menneske, da Gud åbenbarede sig i Ordet.

 

Han sagde det skærtorsdag aften: hvor jeg er, der skal I også være. Hvor Jesus er, er livet, er Guds rige. Esajas siger det: søg Herren, mens han findes, kald på ham, den stund han er nær. Jesus siger: Søg Guds rige og hans retfærdighed, og hvad, I ber om i mit navn, skal gives jer. Ordet, dvs Jesus, dvs Livets Gud og dermed livet kom til verden, blev kød og tog bolig iblandt os. Den, som hører Guds ord og tror på Jesus, har evigt liv. Han kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.

 

Et af tidens store paradokser er, at folk siger, de søger sandheden, men søger ikke, hvor sandheden er at finde, dvs der hvor Jesus er at finde, og så siger de: han er her ikke.

 

(her kan fortælles om de 2 drenge, der skal finde en krone: den ene kravler rundt på gulvet ivrigt søgende, den anden spørger: hvad leder du efter? En krone, lyder svaret. Den kan vi da let finde. De søger ivrigt, indtil dreng nr 2 irriteret siger: hvor har du tabt den krone? Den første må indrømme: ude i en halmstak, men det er meget nemmere at søge her. Ofte et billede på moderne menneskers søgen).

 

 

Kun 3 % af den danske befolkning svarer (1999 iflg. gallup), at påske har noget med kirke at gøre. Derfor er der mennesker, som siger, at de kun går i kirke for musikkens skyld, Ordet siger dem ikke noget. De forstår ikke sproget, de forstår ikke, at i ordet er sandheden, at i ordet er livet, at i Ordet er Jesus. Mange sprog lærer unge mennesker i dag, og så lærer de ikke at høre (forstå) Ordet. Ordet siger dem ikke noget, siger de. Det var da hvad det var om de ikke forstod kinesernes ord, men at de ikke forstår Guds ord, det er katastrofalt. Det er i gudstjenesten Jesus har sat os stævne. Der findes han. Der findes sandheden. Der findes livet. For der møder vi den levende, opstandne frelser, Jesus Kristus. Nu er det påske. Jesus kommer til gudstjeneste, for at vi skal finde ham der, møde ham høre hans ord om nåde, fred og frelse. Spørgsmålet er ikke, om Jesus er der, nej spørgsmålet er, om vi er der.

 

Der er jo ikke noget at sige til, at kvinderne går til graven for at finde Jesus, de vidste ikke bedre. Skærtorsdag aften havde han sagt til dem, at det er kun en liden stund, til I atter skal se mig, så skulle de se ham igen og blive evigt glade. Imellem lå Getsemane, Gabbata, Golgata og Gravhave (Jesu dødskamp, Jesu dødsdom, Jesu død og Jesu begravelse) alt sammen vidnesbyrd, hvorved verden præsenteredes som dødens verden. Og dog blev netop Ordet derom Guds vidnesbyrd om verden som stedet, hvor livet vandt sejr over døden. Guds riges komme til verden og menneskets mulighed for at komme ind i Guds og det evige livs rige. Disse kvinder må have følt, at det var uendeligt længe siden, de sidst så Jesus, og dog kalder han det en liden stund: Tiden mellem skærtorsdag og påskemorgen. Jesu genkomst i gudstjenesten og engang på himlens skyer hører sammen. Når vi sammen knæler ved skærtorsdags-aftens-bordet ved gudstjenesten må vi tænke:: der er kun en liden stund mellem vor gudstjenestes nadverbord og den store påskemorgen, da Jesus kommer og kalder alle sine til sig, om den tælles i tusinder af år på verdens kalender, så er det kun en liden stund til vi skal være hos ham i himlens herlighed.

 

Jesus sammenligner sin tid i graven med den tid profeten Jonas var i havdyrets bug. Det fortælles, at Jonas kom fra Nazareths omegn, Jesu barndomsby. Gud Herren bød ham gå til det ugudelige Ninive. Men det ville Jonas. Han rejste i den stik modsatte retning. Han ville bort fra Guds snærende bud, og dermed kom han bort fra Gud og Guds ord. Dog bønnen levede i ham: fra det dybe råber jeg til dig, o Gud. På 3. dag fik Jonas en ny dag, og nu gik han til Ninive og forkyndte Guds dom over den ugudelige by. Folket angrede og omvendte sig, så Herrens dom blev en nådesdom. Udenfor Ninive sad Jonas med sig selv og blev fornærmet, fordi den Herrens dom, som han havde fået besked på at forkynde, udeblev.

 

Han, som siden kom fra Nazareth, Jesus, Marias søn ændrede ved sin opstandelse Guds dom over det ugudelige, men angrende folk til nåde. Han, som var kærlighed, døde og opstod til bedste for mennesket.

 

Digteren og teologen Olov Hartmann har lavet et kirkespil om de to fra Nazarath. Han lader dem mødes udenfor Ninive. Hvem er du? spørger Jonas. Jesus svarer: en tømrer, der reparerer det, der er gået i stykker for menneskene. Han løfter en mast, som han lige har repareret. Den har form som et kors, han går ind og stiller den op på torvet i Ninive. Der lyder et skrig: dommen er over os, men det viser sig, at nok er dommens dag kommet, men dommen går stedfortrædende ud over tømreren Jesus. Han bliver korsfæstet

Ninive er et verdens-symbol, et symbol på alt, hvad der er ondt og gudløst, men kærligheden kom til hvert menneske, der lå under for ondskab, død og dom og ændrede dets vilkår totalt til nåde, liv og salighed.

 

Vi taler meget om synd og ondskab. Og med rette. Ved at erkende synden og ondskaben, opdager vi, at verden er dødens verden. Men den værste form for synd og ondskab er ikke det, mennesket gør, men det, det ikke gør. Mennesket søger døden og ikke livet, selv livets hus, Jesu Kristi opstandelseskirke har de gjort til et lighus. De fleste bruger ikke kirken som stedet, hvor man følger Jesus til livet, men som stedet hvor man følger de døde til graven. Det er vor tids synd og gudløshed. For de fleste er døden den sidste sandhed, men påsken forkynder, at den opstandne, levende Jesus er sandheden. For at sige det med bibelens egen udtryksmåde: omvend jer og tro på evangeliet, for Guds rige er kommet nær. Der bliver dommen ændret til nåde, og døden ændret til liv.

 

Lær sproget. Hør hvad Ordet siger: enhver, som ser sønnen, har evigt liv. Den, som hører Guds Ord og tror på Jesus, har evigt liv, for ham er dommen sket fyldest. Han er gået fra døden til livet.

 

Verden er stadig dødens verden. Alt levende skal dø. Verden selv skal gå under og dø, men livets Gud er trådt ind på scenen og skaber liv af døde og giver liv til døde. Hvor Gud og hans ord og Ånd råder, har døden ikke det sidste ord. Alt, hvad der hører Herren Jesus til i tro og liv, kalder han til evigt liv og salighed i sit rige.

Søg Herren, mens han findes, kald på ham den stund, han er nær. Han findes. Han er nær. Han er i sit ord og i sin menighed og i sin gudstjeneste. Han er i bønnen i Jesu navn.

Amen.

 

 

195 390 Stat op, min sjæl

190 257 Krist stod op

200 366 Påskemorgen slukker sorgen

817 till.59 Han er opstanden

202 160 Jesus lever