Palmesøndag - 2. tekstrække

18 februar 2022

Speaker: Erik Ladegaard

Teksterne – indhold og sigte.
Teksterne til palmesøndag fastholder dagens indhold og budskab på smukkeste vis. Først har vi Zakariasteksten, der trækker en gammeltestamentlig profeti ind til belysning af, hvad der sker, og hvad det betyder. I selve profetien findes den spænding, der kommer så stærkt til udtryk i påsken. Sagtmodig og sejrrig er kongen, der rider ind i Jerusalem. Præcis den samme spænding findes i hymnen i Filipperbrevet. Gud i majestæt giver afkald og bliver en sagtmodig tjener. Bedre påskepræludium kan vi ikke få.
I evangelieteksten ser vi igen samme spænding i salvningen. Der var fest. Den opvakte Lazarus sidder med ved bordet. Jesus salves – en kærlighedserklæring, en æresbevisning – til konge, til døden.

 

Prædiken-ansatser.
Hvad ville vi gøre, hvis vi vidste, at vi kun havde en uges tid at leve i – 6, siger og skriver, seks dage tilbage!
Vi har i dag chancen for at være fluen på væggen og følge med i, hvordan Jesus reagerede på, at han kun havde seks dage tilbage.
Han gemte sig ikke. Vi har ikke kun et par afskedssætninger at smage på og tolke hans liv i lyset af. Af Johannesevangeliets 21 kapitler handler de sidste 10 om de sidste dage!
Vi lægger mærke til, at Jesus efter indtoget trækker sig noget tilbage. Han er meget sammen med sine nærmeste. Hans sidste under var opvækkelsen af Lazarus.
Det er tankevækkende, at teksten ikke ofrer mere tid på Lazarus. Hvad kunne han ikke fortælle om sin tilværelse på den anden side. Dødsoplevelser tager ikke opmærksomheden fra Jesus. Og hvad med de andre? Hvem ville ikke gerne interviewe en Thomas, en Johannes, en Andreas, en Filip? Heller ikke den fristelse falder teksten for. Martha springer naturligvis rundt med fadene …
Jeg er ikke lige typen på at være kristen, siger nogle. Og vi kunne spørge: Hvilken type? De er der jo alle sammen omkring bordet! Personlighedstyper. Menighedstyper. (de nære, de fjerne, søjlerne, omsorgstypen, de skingrende skøre typer osv.)
En af dem er Maria – en årsløn lige ned i hovedet på mesteren. Kugleskørt og underdanigt på én gang. Hendes måde. Hendes type. Det er vist kun forelskede, der kan finde på sådan noget. Men de er ikke enerådende omkring bordet. Der findes heldigvis også bogholdertyper omkring bordet … nøjeregnende, nærige, bremseklodser, fornuftige, nyttige, nøgterne.
Lad os blot se dem for os, når de vandrer ind ad kirkedøren hver søndag … smukke krukker med nardussalve. Indesluttede hylstre. Holder de på det. Dækker de over det. Flyder der lidt salve ud. Fyldes rummet af en duft. Er der noget godt for andre. Vi trænger til nogle krukker, der godt vil knuses, der godt tør at fylde rummet, byen – mennesker, der handler som forelskede.

Mindre end en uge efter knuste Jesus sin krukke. Det er aldrig taget tilbage igen. Det fortsætter med at flyde til salvning af sårede fødder og rensning af urene liv …

 

Salmer:
150 – 807 – 500 / 167 – 227.