Palmesøndag - 2. tekstrække

18 februar 2022

Lektien (Zak 9,9-10): Læsningen er taget fra første tekstrække og er en forudsigelse af palmesøndags indtog i Jerusalem. At ride på et æsel er et symbol på en fredskonge i modsætning til at ride på en hest, for en hest rides af en stridskonge.

 

 

Epistlen (Fil 2,5-11) er også taget fra første tekstrække. Teksten har ikke noget direkte med palmesøndag at gøre, men peger på at Kristus er lige med Gud, men at han gav afkald på sin lighed med Gud og i stedet blev tjener for Gud og mennesker. Det gjorde han ved at være lydig indtil døden, og hér kommer det nærmeste, vi kommer på palmesøndag, nemlig at selv om han vidste, hvad han gik ind til, red han alligevel på æslet ind i Jerusalem (ind på tempelpladsen). Men på grund af sin lydighed er han nu ophøjet.

 

 

Evangelieteksten (Mark 14,3-9 eller Joh 12,1-16). Der er to valgmuligheder. Ligheden mellem teksterne er salvelsen af Jesus, men det er fra to forskellige begivenheder. Selv vælger jeg den sidste tekst, fordi den knytter sig tættere til palmesøndag og viser sammenhængen tydeligere mellem Marias (én af tre søskende, Jesus havde meget med at gøre) salvelse af Jesus og korsfæstelsen, døden og begravelsen. Salvelsen bliver en slags profeti eller forudsigelse af Jesu død.

Jesus har ikke foragt for de fattige, tværtimod, men her og nu er der noget, som er vigtigere, nemlig tegnet på hans død. Normalt bliver der kun brugt en lille smule af den kostbare olie fra en lille åbning i toppen, men her bliver der brugt et helt pund, og hos Markus knuses hele krukken. Det er et udtryk for den altudøsende kærlighed og tydeligheden af Jesu vigtige gerning.

Modsætningen er den kolde kendsgerning: den kunne være solgt for 300 denarer, det vil sige det meste af en årsløn! Størrelsen af ødslen med salven viser kærlighedens størrelse. Intet er for godt til Jesus. Derved peger Maria direkte på, hvem Jesus er: Guds søn. Maria blev (sikkert ved Helligånden) profet, sandsynligvis uden hun selv var klar over det. Med hensyn til selve indtoget kan man undre sig over at Jesus faktisk lader sig hylde, fordi han blev hyldet som en jordisk konge.

 

 

Ideer til prædikenen.

Det er nok vigtigt at man ikke tager for meget forskud på selve påskebegivenheden, selv om teksten lægger op til det, for så tages spændingen af påskeugen, og der bliver senere rig lejlighed til at prædike om døden og opstandelsen. Men undgå det kan man ikke.

 

Politisk Messias eller fredsmessias? Vits: En lille dreng var syg palmesøndag og opholdt sig hjemme sammen med sin mor. Hans far kom hjem fra kirke i besiddelse af en palmegren. Den lille dreng blev nysgerrig og spurgte: “Hvor har du den palmegren fra, far?” Faren svarede: “Ser du, da Jesus kom til byen, vinkede alle med palmegrene for at ære ham, så vi fik palmegrene i dag. “Øv, øv, øv”, sagde den lille dreng. ”Lige præcis den søndag, hvor jeg ikke kommer i kirke, er den søndag, hvor Jesus dukker op”!

Den behøver ikke stå som vits alene. For den kan lede hen til tanken om, hvilken Jesus det er, som vi tager imod.

Der kan tages fat på indtoget i modsætning til salvelsen. Alle ville hylde Jesus som konge palmesøndag, men det var som deres brødkonge. Modsætningen er Maria, som hylder ham med olie som frelseren. Er det også sådan at vi i mange tilfælde ser Jesus? Én, vi kan komme til og få hjælp af, når vi er i nød. eller er vi også med til at lovprise ham som den himmelske konge, Guds søn, frelseren, som Maria gjorde med salvelsen?

Hosianna betyder: red os, frels os! Folket tænkte på frelsen fra romerne, mens Jesus tænkte på frelsen fra synden. Faktisk er det en stor fristelse, Jesus selv var ude for. Han havde folket i sin hule hånd og kunne have taget magten, men igen afviser han det, for han ved, at den egentlige magt ligger i hans død og opstandelse. Jesus lever ikke op til folkets forventning, og derfor korsfæster de ham fem dage efter. De ved bare ikke at de derved opfylder Guds vilje. Ser du Jesus som en, der blot kan hjælpe dig i hverdagen, eller har du også øje for det største, at han ønsker at frelse dig?

 

Profeti- og opfyldelsestema: Guds store frelsesplan udfoldes nu. Det er der profeteret om utallige gange i GT. Palmesøndag er ingen undtagelse, hvor der citeres fra forudsigelserne i Zakarias’ Bog. Gud svigter ikke sine løfter. Han stadfæster sine løfter. Derfor kan vi også leve på de kommende løfter om Jesu andet komme som vi endnu ikke har set opfyldt, selv om de er givet for 2000 år siden. Profeti/opfyldelse er også en hjælp for troen til at se det unikke i Guds store frelsesplan siden Eva og Adams fald i Edens have, og til at se sammenhængen mellem GT og NT. ”GT ligger åbenbaret i NT, og NT ligger skjult i GT” (Omskrevet citat af Augustin). Ser du Gud opfylde sin løfter i NT og i dit liv?

 

Magttema. Lars Løkke Rasmussen har magten i Danmark (eller er det Pia Kjærsgaard?), men han har ikke magten i vore hjerter. Jesus kæmper ikke for at vinde en jordisk magt, men for at vinde en magt over vore hjerter. Sejren ved korset og opstandelsen får først betydning for os, når han har fået lov til at sejre over vore hjerter. Jesu magt går langt ud over vores magthaveres magt og på tværs af landegrænser. Måske også på tværs af menigheden i dag. Måske sidder der nogen i kirken i dag, som Jesus ikke har fået lov til at få magten over. Der sidder også nogen udenfor kirken, som han faktisk ikke har magten over. Lever du i et selvbedrag og holder en maske udadtil? Eller lever du med Jesus i hjertet? Det er et væsentligt spørgsmål.

 

Lazarus. Lazarus bliver endnu engang et tegn på Jesu opstandelse, fordi rygterne om ham går rundt og folk strømmer til for at se Lazarus med deres egne øjne. Da en del jøder er kommet til tro på grund af dette under vil ypperstepræsterne også slå Lazarus ihjel. Det er ikke blevet et tegn for dem, men en forargelse, som skal ryddes af vejen. Sådan oplever jeg det selv i dag, at når der sker overnaturlige tegn/undere i kirken i form af for eksempel helbredelse ved bøn, så møder det ofte stor skepsis, ikke bare fra kolleger og ikke-troende, men også blandt folk langt ind i missionskredse. Jeg kan endda til tider fange mig selv i disse skepsistanker i stedet for at glæde mig over at nogen er blevet helbredt ved bøn og lovprise Gud for det. Nogle mennesker kommer nemlig til tro ved det. Det er også et tegn fra Gud om det kommende rige, hvor alt genoprettes.

 

Nadveren. I nadveren har vi et direkte citat fra indtoget i Jerusalem i ritual B og C, nemlig citatet: ”Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn”. I nadveren hylder vi Jesus som den, der kommer til os. Dog ikke som en politisk Messias, men som den sejrende Messias. Her kan vi tage imod ham på ny med alt det, der ligger i påskebegivenheden. Lad nadveren være både en modtagelse og en hyldest af Jesus!

 

 

Forslag til salmevalg:

15: Op, al den ting, som Gud har gjort

176,1-6: Se, hvor nu Jesus træder

176,7-10: Se, hvor nu Jesus træder

422: Hellig, hellig, hellig! Herre Gud almægtig!

448: Fyldt af glæde over livets under (dåb)

68: Se, hvilket menneske (under nadveren)

752,4-5: Morgenstund har guld i mund