Septuagesima søndag - 1. tekstrække

Speaker: Niels Pram Gad

Her i Jer 9,22-23 siges der: Herren øver ret på jorden. Det må også gælde overfor arbejderne i vingården.

 

1 Kor 9,24-27 peger apostlen Paulus på, at der forlanges noget af én. Hvad med lignelsens arbejdere, hvor nogle ydede meget lidt? Der er ikke sagt noget om, at en god indsats er uden værdi. Men de første har ikke større fordel end de sidste, se Matt 19,30. Det afgørende er at være med i løbet, hvor målet er himlen. Paulus pointerer, at det handler om frelse og fortabelse. Tilsvarende i lignelsen. Der kommer en regnskabsdag, hvor det er for sent at gå med i løbet.

 

Lignelsen findes kun her i Matt 20,1-16, hvor udtrykket Himmeriget (ordet kun anvendt hos Matthæus) ligner er anvendt i andre lignelser, se kap. 13 m .v. I Himmeriget går det ikke efter fortjeneste, men alt er af nåde. Vi er afhængig af Guds nåde, ligesom en arbejder er afhængig af en dagløn på en denar, hvis familien skal overleve.

De sidste mødes med misundelse, se v. 15: øje ondt. Misundelsen er en grundskavank også i dag overfor dem, der får mere, end der er ydet – invalidepensionister, arbejdsløse etc.

Ejeren er ude hele 5 gange for at skaffe arbejdere. Jesus er også ihærdig med at kalde.

Hvad er det nødvendige i forhold til Gud/for at blive frelst? Nåden! Den er vi alle afhængig af, så hvis Gud ikke var som vingårdens arbejdsgiver, var vi ilde stedt.

Lige forud (Matt 19,27) for lignelsen har disciplene spurgt til deres løn, hvor svaret til dels fremgår af denne lignelse, at de er helt afhængig af Guds nåde som alle andre.

 

 

Prædikenansats

Vi er vokset op med, at selvfølgelig skal vi hjælpe. Samme løn til alle synes vi teoretisk er i orden, men hvordan har vi det inderst inde?

Et stort problem er, hvordan hjælper vi uden fattighjælpens konsekvenser – skrankepaveri. Nådensbrød = alt foræret, ikke krav om gengæld afhænger meget af giveren. Ingen bryder sig om at være afhængig af andres godgørenhed. Arbejdsløshedsunderstøttelse kunne være en god måde.

Hvis denne godgørenhed hviler på ægte kærlighed er det i orden, men ofte er vor hjælpsomhed/foretagsomhed ikke altid så vellidt, fordi kærligheden ikke er hel. Vi forventer bl.a. tak.

Det kunne være en tekst, der kan give et godt forsvar for arbejdsløshedsunderstøttelse. Når Himmeriget praktiserer arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorfor ikke også os?

Det er et stort gode – blevet en ret, når visse betingelser er opfyldt. Men alt menneskeligt er ikke fuldkomment. Et hvert system kan ødelægges og lægges for had, som man ser med det danske system, hvor mange går for meget op i ens ret og glemmer pligten.

I Guds rige står vi med de tomme hænder og kan intet kræve, selvom tanken ligger lige for, som det fremgår af Peters spørgsmål: Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?  (Matt 19,27)

Lignelsen er en advarsel om ikke at tjene Gud med tanke på løn. I Himmeriget gives ikke efter fortjeneste – men af nåde. Det, der driver os i vor tjeneste, bør være Guds kærlighed.

Men er det retfærdigt med ens løn? Hvad med den, der har vendt alt ryggen for at følge Jesus. Tolderen skippede sit job, Peter droppede fiskeriet. Lignelsen giver det svar, at arbejdet afgør ikke ens løn.

 

Hvad er egentligt ret? Det er et filosofisk problem, som ingen kan svare præcist på. Vi føler ikke, at det er ret, men vingårds ejeren bryder ingen aftale, idet de første får det aftalte, medens de andre får, hvad der nødvendigt, hvis en familie skulle kunne gå mætte i seng.

Kærlighed kan ikke deles ud i forskellige portioner/størrelser. Modsætningen mellem Guds og menneskers retfærdighed er kærligheden. Vi ligner de første arbejdere i lignelsen, der synes, at det kun kan være retfærdigt, hvor løn gives efter fortjeneste. Så lignelsen harmonerer ikke med vort retfærdigheds begreb, hvor misundelsen er gjort til en målestok, der regner med millimeter – ikke plads for kærligheden.

I kraft af Jesu gerning modtager vi uretfærdige nåde af nåde, og alligevel brokker vi os, hvis andre modtager samme ret – nåde, som vi ikke kan undvære. Vi oplever lidt af det i et hjem, hvor børnene får det nødvendige helt uafhængigt af, hvad de yder. De får hver en seng/nok mad etc. Det er kærligheden, der afgør.

Der er meget der ligger brak i Guds vingårde/i menighederne, fordi misundelsen er som en brod ind i fællesskaber. Vi mennesker ønsker ikke at stilles lige med de andre, der har været mere uheldige end én selv.

Man ønsker at opretholde forskellen også i Guds riges arbejde, ligesom farisæerne ønskede at opretholde forskellen mellem dem selv som de første og de senere kaldede hedninger. De reagerer negativt over for Guds suveræne udvælgelse.

 

Den ældste søns reaktion mod den yngste (Luk 15,11-32), der modtages kærligt uden bebrejdelser, tåler den ældste ikke. Hvorfor? Misundelse, misundelse, misundelse.

Teksten peger på, at for Gud er vi alle lige. Det har ingen betydning, hvornår man er blevet kristen, hvornår man er begyndt at arbejde i Guds vingård. Men der skal arbejdes, selvom du intet kan gøre for at fortjene løn i Himmeriget. Jesus har gjort nok!

Hvor meget er jeg værd? Det er jo egentligt det, det drejer sig om, når vi taler om løn. Der er jo nogen, der er af større værdi i vort samfund, hvorfor de får en større løn. Her er det helt anderledes i Himmeriget, hvor vi er sat lige højt. Vi er sat til ligeså meget som Jesus Kristus, der jo gav sit liv for dig.

Én har sagt så godt: Den, der bærer et korssmykke bærer et prisskilt, der angiver værdien for den pågældende.

 

Jesu ord: den første skal blive den sidste udelukker al selvros, selvretfærdighed, åndeligt hovmod. Ingen kan tro at have sit på det tørre. Men du må lade dig finde/hverve til et arbejde i Guds vingård – Guds kirke, hvis du skal nå Himmeriget.

 

Tidligt om morgenen (v.1) – man arbejdede fra solopgang til solnedgang. Vingård et billede på Israel. Arbejderne er daglejere med krav om løn hver aften. Dagen delt i 12 timer, hvor kl. 3 er ca. kl. 9.

 

 

Salmevalg

743 – Nu rinder solen op, 596 – Kender du den livsens kilde, 170 – Fra verdens morgenstund udgår – 360 – Arbejd, til natten kommer, 518 – På Guds nåde