Sidste søndag efter helligtrekonger - 1. tekstrække

Teksterne

 

 

Det samlende tema for disse tekster er Gud herlighed.

 

2 Mos 34,27-35

Denne bibeltekst beretter dels, at Moses var hos Herren i mere end en måned – 40 dage – og at han i disse dage skrev pagtens ord, de tid bud, på tavlerne. I disse dage hverken spiste eller drak Moses.

Dette møde med Gud mærkede Moses således, at hans ansigt strålede, da han kom ned fra bjerget. Israelitterne blev bange for stråleglansen fra Moses’ ansigt, så han tilslørede sit ansigt for israelitternes skyld.

Det er denne tilsløring, de ri den latinske oversættelse blev misforstået således, at Moses skulle have haft horn. Derfor er han i megen ældre kirkelig kunst fremstillet med horn.

Det grundlæggende tema her er, at Gud har udstråling. Guds herlighed stråler ud fra ham, og den, der kommer ham nær, bliver mærket af det.

Hvis man ser Gud forfra, dør man (2 Mos 33,18-23), men Moses fik lov at se ham fra ryggen, og så kunne han beholde livet.

 

2 Pet 1,16-18

Peter beretter i sit første brev, at han på det hellige bjerg så, at Jesus havde fået ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.” Herligheden er altså her Guds stemme om Jesus, ikke stråleglansen. Herligheden er altså, at Gud vedkender sig (ikke adopterer) Jesus som sin elskede søn, som han glæder sig over. Denne status er Jesu majestæt, hans magt og komme.

 

Matt 17,1-9

Denne beretning har flere vigtige temaer:

a. Det hele foregår på et bjerg, hvor Jesus ændrer udseende, så hans ansigt lyser som solen, og hans klæder bliver hvide som lyset.

Denne fremtrædelsesform finder vi igen i Åb 1,14, hvor vi skikkelsen lige efter (Åb 1,17-18) præsenterer sig med ord, som kun kan gælde Jesus. Denne fremtrædelsesform er Jesu himmelske fremtoning. Han viser sig i al den herlighed og stråleglans, som Gud har givet ham.

I hverdagen ser man ikke denne lysende stråleglans, men inderkredsen af inderkredsen får denne herlighed at se ved denne ene lejlighed. De får Jesus at se, som han ser ud fra Guds perspektiv.

b. Begivenheden på dette bjerg har en ganske bestemt lighed med tidligere begivenheder på Sinaj bjerg, nemlig den, at her optræder de samme to eneste personer, som i Det gamle Testamente har mødt Herren, Israels Gud, på Sinaj bjerg: Moses og Elias (se henholdsvis 2 Mos 24,2 og 1 Kong 19,1-18). Det særlige ved denne beretning er, at her flankerer Moses og Elias Jesus. Jesus har med andre ord taget Herrens plads i Det gamle Testamente. Betydningen er ikke til at tage fejl af: Jesus er Herren. Moses og Elias repræsenterer og Gammel Testamentes to hovedelementer, loven pgh profeterne. Jesus stå dermed her som Skriftens herre og midt punkt.

c. Ikke alene ser disciplene Jesu stråleglans, men hører også en stemme fra skyen, og denne stemme viser éntydigt, hvem Jesus er, og hvad åbenbaringen af hans stråleglans betyder, nemlig, at han er Guds søn, dvs. den konge, som Gud har indsat ikke alene over Israel (jævnfør Matt 27,42-43), men over hele universet (jævnfør Matt 28,18). Og disciplene får ikke bare hans identitet at vide, men også, at de skal lytte til ham.

d. Stemmen kommer fra skyen, som Gammel Testamente nævner som udtryk for Guds nærvær (2 Mos 24,15-18; 1 Kong 8,10-11). Det er altså Gud, som taler til disciplene om Jesus.

e. Peter forholder sig ganske snævert og menneskeligt til situationen. Han vil gerne tilbyde sin hjælp til at bygge hytter. Da synet er forbi, bliver det meget klart, at der ikke skal bygges hytter på forklarelsens bjerg, men livet skal leves videre nedenfor bjerget, men altså med en ny indsigt om Jesus som ballast

f. Disciplene ser ikke alene Jesus i hans guddommelige herlighed, men de kan også både se og erkende identiteten af Moses og Elias. Her får vi afsløret det, som Jesus senere udtrykker med ordene, at Gud ikke er Gud for døde, men for levende (Matt 22,31-32). De afdøde troende er ikke døde for Gud, men levende for ham i Guds rige.

g. Denne åbenbaring af Jesu herlighed kommer seks dage efter, at Jesus har sagt, at nogle af dem, der står her, ikke skal smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige. Forklarelse på bjerget, som Matt 17,1-9 kaldes, er opfyldelsen af forudsigelsen i Matt 16,28.

 

 

Prædikenen

Alt det foreløbige, som Moses oplevede, hvor han dels kun så Gud fra ryggen, dels tilslørede sit ansigt pga israelitternes frygt, alt dette foreløbige afløses nu af det fuldkomne i Jesus, hvor disciplene ser ham forfra i hans stråleglans på forklarelsens bjerg, og hvor de bagefter ikke selvc havde nogen ydre stråleglans som Moses, men blev præget af Jesu vejledning og efter pinsen også af hans Ånd. Som Jesus viste disciplene sin herlighed, sådan udstråler Jesu disciple denne stråleglans i tro, håb og kærlighed, fordi herlighedens Ånd, Guds Ånd, hviler over den (1 Pet 4,14).

Med utilsløret ansigt skuer den kristne menighed Herrens herlighed i evangeliets spejl, og den forvandles ved den (2 Kor 3,18).

De få øjeblikke på forklarelsens bjerg er i et glimt hele den kristne menigheds privilegium. Selv om vi ikke ser Jesu herlighed med vore fysiske øjne endnu, så ved vi, hvilken herlighed, han har, og dermed hvilken herlighedens herre (1 Kor 2,8), vi tjener. Det er denne herlighed, vi skal se i Guds evige rige.

Alle har syndet og mistet herligheden fra Gud (Rom 3,23), men med Jesus er Guds herlighed brudt frem til os igen. Jesus har Guds herlighed, og han kan skænke os Guds herlighed.

 

 

Salmer

62                  Jesus, det eneste

22                  Gådefuld er du, vor Gud

162                Det var kun en drøm, at han tog os til side

Prædiken

161                Med strålekrans om tinde

473                Dit minde skal, o Jesus, stå

569                Ja, engang mine øjne skal