Sidste søndag i kirkeåret - 2. tekstrække

Prædikant: Ole Larsen

Teksterne

 

Mika 4, 1-3

Jeg tænker uvilkårligt på salmen: ”På Jerusalem det ny”, for teksten handler om det ny Jerusalem og det ny tempel. Ordene fra Mika findes også ord til andet hos Esajas 2,2-4. Men der er nogle, der mener, at det hverken er Mika eller Esajas, fordi det ikke er deres stil, men at det er en ukendt profets ord, der smukt føjer sig ind i bogens helhed og er af samme ånd som Mikas forjættelser. Og det er jo ikke utænkeligt, for man siger også, at Mikas bog er fuld af modsætninger. Det handler i hvert fald om det ny Jerusalem, hvorfra Guds ord udgår til alle mennesker.

Frelsesforkyndelsen spiller en stor rolle hos Mika. Guds straffedom vil falde over både Samaria og Jerusalem, og derefter vil der komme en herlig fremtid, når Jerusalem bliver verdens religiøse midtpunkt og når der i Betlehem skal fødes en større David, som skal herske over hele Guds folk. Altså en klar eskatologisk forkyndelse.

 

1 Kor 3,10-17

For Paulus er det soleklart, at alt det, som Paulus stod for og gjorde, alene skyldtes Guds nåde, og han er ikke sen til at give Gud æren for det hele. Paulus var ansvarlig for den grundvold, der blev lagt i Korint, da han forkyndte evangeliet for dem. Det er interessant, at ordet bygmester på græsk hedder: ”arkitekton”, altså en arkitekt, og det bruges kun i NT.

Når det drejer sig om grundvolden, kan og må der ikke herske nogen tvivl. Man kan ikke lægge en hvilken som helst grundvold efter eget forgodtbefindende. Menigheden i Korint blev ikke grundlagt tilfældigt.

Og så taler Paulus også eskatologisk og her passer alle teksterne egentlig godt sammen. ”Dagen” i vers 13 er ”Herrens dag”, jfr. 1 Tess 5, 2-9, og ilden er Guds dom.

Og i vers 16 gør Paulus opmærksom på, at der er noget, som er værre end at bygge dårligt på en god grundvold, og det er at ødelægge det, som er bygget op. Og så følger en advarsel, der har adresse til hele menigheden. Paulus var ikke blind for, at der foregik nogle stridigheder internt i Korint. Derfor siger han: ”Ved I ikke?” Underforstået – jo, det ved de godt. De havde bare lige ”glemt”, at måden at opføre sig på som kristen er den målestok, som graden af kristen kundskab dømmes efter. Templet er en bolig for Gud, jfr. Ef 2,22.

 

Matt 11, 25-30

Jesus bryder ud i en lovsang/lovprisning fordi frelsens hemmelighed er skjult for de vise og kloge og åbenbaret for de umyndige. I Jesus Kristus, som er Guds herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede, jfr. Hebr 1,3, har Gud åbenbaret sig fuldt ud. Jesus kaldes i Kol 2,2-3 ligefrem for ”Guds hemmelighed”. De vise og kloge ser det ikke, men de umyndige, som synes, at de er kørt fast, de ser det. Deres kloge tanker og gerninger betyder ikke så meget, de venter på Herrens ord og indgreb. Gud kan nå dem, for de er ikke ligegyldige.

Og så kommer de herlige og kendte vers fra vers 28: En indbydelse, der har Jesus Kristus som afsender. En universel indbydelse, der gælder alle uden undtagelse, og som samtidig indeholder et stærkt løfte om hvile fra alle verdens fortrædeligheder.

Men der må først skabes et behov! Jesus må vise os, hvem vi er, og hvem han er. Den rolige må gøres foruroliget! Jesus må vise os, at vi er i nød og ikke er i stand til at hjælpe os selv! Og det er jo ikke let, for det har vi svært ved at indse, både at få øje på vores egen og andres nød.

Det skulle ellers ligge lige for! Nød så stor, at mennesker er i færd med at bukke under. Mange danskere dør af stress og udbrændthed. Livet er blevet så stor en byrde og belastning, at de er ved at segne under den.

 

Hvordan skal vi nå det hele? Hvordan skal vi kunne passe vort arbejde og gøre det godt og samtidig have plads og tid til vores børn og alle de aktiviteter, vi gerne vil gå til?

Spørgsmålet er jo, om det er meningen, at vi skal nå alt det?

Personligt er jeg begyndt at skære drastisk ned på antallet af udensogns møder. Jeg er begyndt at sige nej, når folk ringer, selvom jeg egentlig er ked af det og meget gerne vil ud og møde mennesker i andre sammenhænge. Men det går bare ikke, for det går ud over mit sogn og min familie og derfor må jeg foretage en meget striks prioritering.

Men der er også en anden grund, og det er den åndelige adskillelse fra Gud. Hvis ikke jeg tager Gud med i min hverdag, så går det helt galt. Jeg synes, det er så skønt at kunne lægge mit liv og min familie og min hverdag i Guds hånd. ”At begynde med dig, o min Frelsermand kær”.

For der, hvor mennesker forlader Guds vej, der fører det uvilkårligt nød, tomhed og fortvivlelse med sig. Så bliver det lappeløsninger hist og pist i håb om, at følgerne af vores forfejlede liv kan ophæves! Men det vil aldrig lykkes! Så kører vi fast, så kører vi trætte, så fortættes mørket i os og omkring os. Og træthed har det med at blive fulgt op af uro og angst.

Hvad skal jeg så gøre? Du skal tage imod den hjælpende hånd, som Jesus rækker imod dig i dag, for han kender om nogen din og min nød, og han forstår os, hvis nogen gør.

Husk, at Jesus selv i den grad mødte modgang og oplevede mange skuffelser og svigt! Han måtte gennemgå de største lidelser og smerter, og til sidst var han helt alene, forladt af alle – endog af sin himmelske far!!

Derfor kan Jesus nemt sætte sig ind i din og min kamp og ved, hvor svært vi kan have det, ved, hvor trætte og udmattede og stressede, vi kan være af alt det, som vi dagligt bliver bebyrdet med.

Og derfor løftet om at komme med det hele til Jesus, læsse det af hos ham og lade det blive der og at komme til ham er at modtage ham i tro og det rækker!!

 

Salmevalg

403                Denne er dagen, som Herren har gjort.

569                Ja, engang mine øjne skal.

305                Kom, Gud Helligånd, kom brat.

638                O, kommer hid dog til Guds Søn.

431                Herre Kristus, dig til ære, slutter vi vort kirkeår