Sidste søndag i kirkeåret - 2. tekstrække

Prædikant: Ole Andersen

Matt 11,25-30 er en lille tekstenhed, der afgrænses af tidsangivelsen »på den tid« i 11,25 og 12,1. Teksten består af to ord sagt af Jesus:

 

En udvidet lovprisning af Gud, v25-27
V25-26 er en lovprisning af Gud formuleret i en direkte henvendelse til Gud i anden person. Jesus bruger det typiske jødiske udtryk »himlens og jordens Herre« om Gud. V27 er en udvidende forklaring af lovprisningen, hvor Gud omtales i tredje person.
Lovprisningen sætter fokus på en modsætning: Gud skjuler frelsen for »vise og forstandige«, men åbenbarer den for »umyndige«. (En delvist parallel modsætning findes i 11,7-9, hvor Jesus modstiller Johannes Døberen med den rige og fornemt klædte Herodes Antipas. Sammenlign også 11,1-6, hvor Jesus understreger, at det er netop syge, døde og fattige, der får hjælp gennem hans evangelium, jfr. 9,35-38.)
Forklaringen på, at det er umyndige og ikke vise og forstandige, der får fat i frelsen, er, at intet menneske af sig selv kan »kende« hverken Faderen eller Sønnen. Et stort intellekt eller en stor visdom slår ikke til. Kun Gud selv kender Gud – Faderen kender Sønnen, og Sønnen kender Faderen. Vejen til at kende Gud er derfor ikke forstand eller visdom, men at modtage åbenbaringen fra Sønnen. Se også Paulus’ udfoldelse af samme sandhed i 1 Kor 1,18-31.

 

En invitation til trætte mennesker, v28-30
I v28-30 skifter adressen til trætte og tyngede mennesker. Fordi den frelsende kendskab til Gud ikke hænger sammen med menneskers fysiske sundhed (11,1-6), menneskers rigdom og magt (11,7-9) eller menneskers forstand (v25-26), men alene med en åbenbaring fra Jesus (v27), kan Jesus nu lade invitationen til den messianske hvile udgå til alle trætte og bebyrdede mennesker (v28-30).
Jesus formulerer invitationen i tre udtryk:
– »kom til mig« (v28)
– »tag mit åg på jer« (v29)
– »lær af mig« (v29)

Der er næppe nogen grundlæggende forskel på indholdet af de tre udtryk. Alle tre betegner, at et menneske modtager åbenbaringen af Gud i Jesus (v27).
»At komme til Jesus« betyder at søge sin hjælp og frelse hos ham og dermed anerkende ham som den sande hjælper, den, mennesker kan søge tilflugt hos, det vil sige Gud.
»At tage et åg på sig« er et almindeligt udtryk i rabbinsk sprogbrug om det at anerkende en person som herre, at påtage sig en forpligtelse eller at acceptere noget som bindende for en. Rabbinerne taler blandt andet om at »tage Himmerigets åg på sig«, dvs. at anerkende Gud som Herre, og for eksempel i bønnen bekende Gud som den, han er, at »tage tora’ens åg på sig«, dvs. at anerkende Guds åbenbaring i tora’en som forpligtende og at påtage sig at studere tora’en osv., at »tage omvendelsens åg på sig«, dvs. at omvende sig, og at »tage Guds åg på sig«, dvs. at anerkende Gud som den, han er. Jesus opfordrer altså tyngede mennesker til at modtage og anerkende ham som den, han er.
»At lære af Jesus« må i denne sammenhæng betyde mere end at have Jesus som etisk forbillede, nemlig at modtage den åbenbaring, Jesus selv var af Gud.
Den tredelte invitation følges af et dobbelt løfte: »jeg vil give jer hvile« og »så skal I finde hvile for jeres sjæle«.
Netop fordi frelsen modtages som en åbenbaring fra Jesus og ikke er afhængig af menneskets egen fysiske tilstand, rigdom eller intellekt, kan Jesus sige, at hans åg er godt, og hans byrde er let.

 

Prædikenansats

Teksten lægger op til en prædiken med dobbelt indhold: Dels en forkyndelse af, hvem Jesus er, og dels en invitation til mennesker om at modtage ham. Jesus er HERREN, ét med Faderen, den eneste gennem hvem vi kan komme til Gud og lære Gud at kende. Jesus er FRELSEREN, den eneste, der kan give trætte og tyngede mennesker guddommelig hvile.
Gennem dagens evangelietekst udsender Jesus sin invitation til ethvert menneske – uanset helbredstilstand, økonomiske og sociale status og intellektuelle kapacitet – om at tage imod ham som Herre og Frelser. Til dem, der gør det, lover han hvile.

 

Salmeforslag: 403 – 334 – 308 // 638 – 431